ANALYSE Lars Løkke forlænger sit politiske liv: Vælgerne afgør, om han får en hovedrolle eller en birolle

Lars Løkke Rasmussens netværk bliver som forventet til et parti - men der mangler både politik og personer.

Lars Løkke Rasmussen under optagelserne til programserien 'Over Atlanten'. Foto: Discovery Networks Danmark

De seks kendispassagerer i tredje sæson af tv-programmet 'Over Atlanten' på Discovery+ skal løse mange forskellige opgaver ombord på ruten fra Lanzarote over Atlanterhavet til den lille ø Aruba i Caribien.

Men i de foreløbigt to offentliggjorte afsnit ser man én deltager stå mere ved roret end de øvrige. Gæt selv - selvfølgelig Lars Løkke Rasmussen.

Han siger før afrejsen, at han ser frem til at miste kontrol og tage imod ordrer - fra folk som skibets kaptajn, den dobbelte OL-guldvinder Jesper Bank. Men der er ikke sejlet mange sømil, før Lars Løkke Rasmussen med hænderne på roret konstaterer, at "det er dejligt at stå bag rattet" og taler om "følelsen af ejerskab, hvis det kører godt".

Selv om det dog skal understreges, at det stadig er Jesper Bank, der bestemmer kursen…

Den tidligere statsminister tog med på sejlturen for at finde ud af, hvor han skulle hen med sit liv. Svaret er nu givet. Lars Løkke Rasmussen skulle ingen steder han. Han bliver, hvor han har været hele tiden. I dansk politik.

Lars Løkke Rasmussen skaber ”et NYT parti”, som han skrev i BT. NYT med store bogstaver. Kursen er altså sat mod næste folketingsvalg. Datoen bestemmer Mette Frederiksen - og Løkke føler sig ikke sikker på, at hun venter 1-2 år med at kalde danskerne til valg.

De første opgaver

Opgaverne for Løkke og hans nærmeste er nemme at identificere.

Først skal der indsamles ca. 20.000 vælgererklæringer. Det må anses for overkommeligt for et parti med en tidligere statsminister i spidsen.

Lars Løkke Rasmussen som løsgænger - fotograferet i folketingssalen den 2. februar i år. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Dernæst skal den lave danske spærregrænse på to procent af de afgivne stemmer forceres. Det forekommer absolut også muligt for et parti med så velkendt et navn som Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Store vælgergrupper har vist sig parate til at skifte parti, når der kaldes til folketingsvalg. Danske vælgere er ikke specielt trofaste.

Spørgsmålet er mere, hvilken rolle Lars Løkke Rasmussen og partifæller kan få at spille i et kommende folketing. Derom om lidt.

Inden da et blik på to helt afgørende spørgsmål, som lige nu fremstår ganske ubesvarede omkring Projekt Nyt Løkke-parti.

Nemlig spørgsmålene "hvad" og "hvem". Hvilken politik. Og hvem, ud over Lars Løkke Rasmussen?

Det sidste først.

Løkkes tidligere våbenfælle Søren Pind har stemplet den kommende partidannelse som ene og alene et resultat af Lars Løkke Rasmussens forfængelighed og vrede. Andre er gået begejstret ind i netværket (snart partiet), fordi de synes, hans budskab om pragmatisk samarbejde hen over midten er det helt rigtige svar på tidens spørgsmål.

Lars Løkke Rasmussen og Søren Pind ses her sammen under et pressemøde i 2017. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Uanset hvad: Lars Løkke Rasmussen bliver den altdominerende skikkelse i det nye parti. Men han har brug for andre. Også profiler, der ikke er de rene dværge i hans skygge. De navne mangler. Og efterlyses hermed.

Flere og flere spørgsmål

Lars Løkke Rasmussen - og partiet - har også brug for en politisk platform af en vis tyngde. Og med andet end overskrifter. Fra nu af bliver spørgsmålene kun flere og flere, om alt lige fra klimapolitik til statsministerkandidat.

Ikke at politikeren Løkke Rasmussen er et blankt og ubeskrevet blad, for det er han i sagens natur ikke. Men fordi der angiveligt er tale om et "NYT" politisk projekt. Med, må man antage, nye og anderledes, politiske svar end dem, som Venstre-Lars leverede.

Foreløbig kan man slå op i hans seneste bøger. Eller i B.T. og læse sig til, at målet er at skabe en "fornuftig, pragmatisk og udogmatisk stemme i den politiske debat, der kan skabe fremdrift og forandringer i et krydsfelt mellem en ‘blå blok’, der martres af værdipolitikken og en ‘rød blok’, der hænger fast i et fortidigt syn på individ og stat.'

Derudover har både Løkke og den nyansatte Jacob Engel-Schmidt med stor begejstring talt om de mange spændende diskussioner i 'Det Politiske Mødested'. Engel-Schmidt har beskrevet ambitionen om at 'gentænke måden, hvorpå man udvikler og engagerer sig i moderne politik.'

Det er lige før, man mindes Alternativets begejstrede begyndelse og drømmen om en ny politisk kultur. Men alle ved jo, hvordan det siden gik Alternativet.

Tungen på vægtskålen eller småparti uden inflydelse

Og så tilbage - eller frem - til det kommende folketingsvalg:

Hvis vi forudsætter, at Løkkes nye parti kommer ind i Folketinget, så er spørgsmålet: Hovedrolle eller birolle? Tungen på vægtskålen eller småparti uden afgørende stemmer?

Dét afhænger af valgresultatet, selvsagt - og dermed ikke mindst af Lars Løkke Rasmussens evne til at tiltrække vælgere. Også hen over midten.

Venstres tidligere formand og statsminister kan i sagens natur håbe på stemmer fra vælgere, der stemte borgerligt i 2019. Nok især Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Måske også folk med sympati for De radikale.

Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen under 'Danmarks Indsamling'-showet i Vejle Musikteater den 1. februar 2020. (Foto: Michael Drost-Hansen © Scanpix)

Men Lars Løkke Rasmussen vil også vide, at Venstre med ham i spidsen fik 23,4 procent af stemmerne og voksede med ni mandater ved valget i 2019. Siden røg Lars Løkke Rasmussen ud af Venstre, og Løkkes afløser tog roret i styringen af en pandemi. Store vælgergrupper forlod Venstre. Nogle af dem gik over midten til Socialdemokratiet, og dem vil Løkkes nye parti række ud efter.

I de fleste lande er det reglen, at tidligere regeringsledere forlader politik, i hvert tilfælde inden det næste valg. Det gjorde Lars Løkke Rasmussens forgængere, Rasmussen, Rasmussen og Thorning-Schmidt. Men Løkke bliver.

Han sender nu en i forvejen lang politisk karriere ud i forlænget spilletid. Vælgerne afgør, om han påny bliver en hovedperson i dansk politik, eller snarere ender som statist.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk