Timing er (næsten) alt i politik.

Og der er ingen tvivl om, at timingen i statsminister Mette Frederiksens (S) besøg hos den amerikanske præsident vil puste til gløderne i spekulationerne om, at statsministeren måske, måske kunne være i spil til en toppost i Nato.

Mette Frederiksen blev først nævnt som en mulig kandidat til at blive Natos næste generalsekretær i den norske avis VG for en måned siden. Baseret på unavngivne ”diplomatiske kilder”.

En norsk avis kan selvfølgelig have en særlig adgang til den slags kilder, fordi den nuværende generalsekretær Jens Stoltenberg er fra Norge. Men siden har der ikke været andre internationale rygter, der kunne give ny næring til spekulationerne på Christiansborg og i de danske medier.

Indtil nu. Besøget hos Joe Biden i Det Hvide Hus falder blot en måned før det Nato-topmøde i juli, der regnes for sidste frist for at udpege den nye generalsekretær. Timingen passer altså perfekt ind i spekulationerne.

Umuligt at lukke spekulationerne ned

På rygtebørsen vil det blive læst som et signal om, at Mette Frederiksen er i kridthuset hos den amerikanske præsident, hvilket er en forudsætning for at få Nato-posten.

Samtidig afliver besøget alle gisningerne om, at et besøg trak ud, fordi det dansk-amerikanske forhold er belastet af FE-sagerne. Sagerne kan potentielt skade andre landes efterretningstjenester, hvis højtstående personer som tidligere FE-chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har talt over sig om efterretningshemmeligheder – sådan som de begge er tiltalt for.

Og der er intet, Mette Frederiksen kan gøre for at lukke Nato-spekulationerne ned. Alle benægtelser vil være uden troværdighed, fordi Anders Fogh Rasmussen (V) i månedsvis og hårdnakket afviste at være Nato-kandidat, da han var statsminister. Faktisk benægtede han, indtil få dage før han blev udnævnt til Nato-generalsekretær i foråret 2009.

Men hvad nu hvis………

Kan Mette Frederiksen så ikke bare være ligeglad og sole sig i forlydenderne om, at hun er blandt de bedst kvalificerede til en international toppost? Det kan jo være fint for forfængeligheden, uanset om hun aktivt går efter posten eller ej.

Udfordringen er bare, at det altid giver stof til uro, når der spekuleres i, om chefen er på vej væk. Det gælder i den grad også i politik.

I Socialdemokratiet kan det mærkes på, at det ulmer i de socialdemokratiske kaffeklubber, som folketingsgruppen er opdelt i. Kaffeklubberne spiller en mindre rolle i tider uden fløjkrige og personopgør, og set i det lys står Mette Frederiksen stærkt og uantastet som formand.

Der er sådan set ikke mange, der tror på, at Mette Frederiksen er i spil. Et tungtvejende argument imod er, at det regnes for usandsynligt, at Skandinavien får posten tre gange i træk. Men selvfølgelig bliver der i S-gruppen tænkt over og helt uofficielt drøftet, hvad der skal ske, hvis nu……. Ligesom der bliver holdt nøje øje med, hvad der foregår i de andre kaffeklubber.

Klar til at rykke op som nummer to

Magtbalancen i folketingsgruppen tilsiger, at finansminister Nicolai Wammen står til at tage over, hvis Mette Frederiksen skulle smutte. Men i gruppen er der en oplevelse af, at justitsminister Peter Hummelgaard – eller måske især folk fra hans kaffeklub – er begyndt at røre på sig.

Det er usandsynligt, at Hummelgaard ville udfordre Wammen. Et magtparti som Socialdemokratiet kaster sig ikke ud i et formandsopgør, mens man sidder med statsministerposten.

Til gengæld kan det være vigtigt for Peter Hummelgaard at positionere sig, så han står som den klare nummer to, hvis nu Wammen rykker op som nummer et.

Og alt det vil uden tvivl ulme med stadig større styrke, indtil der er klarhed over, hvem der faktisk får topposten i Nato.

Du kan høre meget mere om de socialdemokratiske kaffeklubber i DR's politiske podcast Slotsholmen via linket her.