ANALYSE: Nu vil partierne bore i regeringens Robin Hood-retorik

Forstå de fem største knaster i forhandlingerne om den økonomiske udligning mellem kommunerne.

(Foto: Morten Fogde Christensen)

Der er mange millioner på spil for kommunerne. Der er basis for ballade i stort set alle partier. Og så er det teknisk så indviklet, at kun ganske få mennesker i Danmark forstår den finere mekanik.

Der er altså god grund til, at de politiske forhandlinger om en reform af den økonomiske udligning mellem rige og fattige kommuner er ekstremt besværlige.

Så besværlige, at de to seneste regeringer måtte opgive.

Derfor har regeringen og partierne denne gang valgt at køre de indledende runder uden for mediernes søgelys.

Formålet er at få mere styr på teknik og beregninger og at få afklaret, hvilke partier der hænger på til de afgørende forhandlinger, og hvilke elementer i regeringens udspil der for alvor skal lægges arm om. Især mellem regeringen og Venstre, som regeringen i første omgang går efter at lave en aftale med.

De store knaster i forhandlingerne om udligningsreformen tegner til at blive:

1

Hvad forhandler vi egentlig om?

Flere af partierne er utilfredse med det baggrundsmateriale, de har fået – eller måske rettere ikke har fået – fra regeringen. Partierne vil have alle data og beregninger af plusser og minusser i de enkelte kommuner.

Venstre vil ikke forhandle alene på basis af regeringens overordnede Robin Hood-retorik om rige og fattige kommuner og vil ikke ind i realitetsforhandlinger, før partiets forhandlere føler sig trygge ved, at de kender alle tal og forudsætninger bag regnestykkerne.

2

Borgmestrene på den københavnske vestegn

Flere partier har en mistanke om, at S-regeringen bevidst har designet sit udspil til en udligningsreform, så de stærke socialdemokratiske vestegnsborgmestre bliver tilgodeset.

Det handler især om den såkaldte udlændingeudligning, der sikrer ekstra penge til kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere.

I 2018 kom Finansieringsudvalget, der består af embedsmænd fra flere ministerier, med en analyse af udligningssystemet. Deres arbejde var udgangspunkt for VLAK-regeringens kuldsejlede forhandlinger.

Finansieringsudvalget foreslog at skære udlændingeudligningen med omkring 2,3 milliarder kroner eller sådan cirka halvdelen. Det ville især koste kommunerne på den københavnske vestegn, som har mange borgere med indvandrerbaggrund.

Regeringen har valgt at se bort fra eksperternes anbefaling og vil kun nedsætte udlændingeudligningen med 900 millioner kroner ud af den nu samlede udlændingeudligning på lidt over 5 milliarder kroner.

Det er til fordel for vestegnskommunerne.

3

Den ekstra pose med penge

Regeringen vil tilføre 500 millioner kroner ekstra til udligningssystemet årligt. Venstre har allerede krævet flere statslige kroner på bordet.

Også økonomien er teknisk indviklet. Den forenklede udgave er, at udligningssystemet har betydning for, hvor mange penge kommunerne har til rådighed. Men det er i de årlige økonomiaftaler mellem regering og kommuner, at det bliver besluttet, hvor mange penge kommunerne må bruge.

Den skelnen har også betydning for et andet muligt konfliktpunkt – det ekstraordinære finansieringstilskud. Det er et tilskud, som kommunerne i de senere år har fået som kompensation for problemerne i udligningssystemet. I år er det på 3,5 milliarder kroner.

Men det tilskud aftales i de årlige økonomiforhandlinger, og i den kommunale verden trives en bekymring for, at nogle kommuner får penge med udligningsreformen for så bare at miste dem og måske endnu flere penge igen, når der om et par måneder skal forhandles ny økonomiaftale.

Kommunerne vil helst have de 3,5 milliarder kroner ind i udligningssystemet. Regeringen vil holde fast i, at det skal forhandles sammen med økonomiaftalen.

4

Skattestigninger

Regeringen vil lade de kommuner, der skal betale mere, hæve kommuneskatten. Hvis den kommunale skat stiger, vil regeringen så sænke den statslige bundskat tilsvarende. Altså med samme samlede beløb i kroner og ører.

Det vil betyde, at danskernes samlede skat ikke stiger, men for den enkelte borger i en kommune, der sætter skatten op, kan det betyde en højere skat.

Det skyldes, at den højere kommuneskat kun betales af borgerne i de kommuner, som hæver skatten. Den lavere bundskat giver skatteydere i hele landet en lettelse.

Venstre er som udgangspunkt skeptisk overfor skattestigninger. Samtidig har partiet fokus på, hvordan regeringen eventuelt vil skaffe penge til at sænke bundskatten. Det fremgår ikke af udspillet.

5

Borgmesterposterne i de store byer

Regeringen har foreslået at supplere udligningsreformen med en reform af styreformen i de fire største byer. I dag er der i København en overborgmester og seks fagborgmestre med hver deres forvaltning.

Et lignende system findes i Aarhus, Aalborg og Odense, hvor fagborgmestrene kaldes rådmænd.

Udspillet er, at der skal være én forvaltning i de store byer med én "rigtig" borgmester. De øvrige borgmestre/rådmænd kan beholde deres titler, men vil ikke længere have en selvstændig forvaltning.

Socialdemokratiet har den "rigtige" borgmesterpost i alle fire byer og ville altså sætte sig på langt mere magt. Derfor er det et nej tak fra alle andre partier.

Regeringen regner vist ikke en gang selv med at få styrereformen igennem. Men hvis den ikke bliver gennemført, mangler der omkring en halv milliard kroner i det samlede udspil.