ANALYSE Regeringens efterårsoffensiv er kørt fast

Regeringen spillede ud med udlændingestramninger i flere omgange, men det er ved at løbe ud i sandet som politisk offensiv.

Regeringen får formentlig endnu sværere ved at vinde det kommende valg, skriver DR's Jens Ringberg.

Historien er rig på krigsherrer, der har iværksat storslåede angreb - for blot at se dem køre fast i mudder og søle, når (års)tiderne skiftede, og modstanden var større end ventet.

Det samme er sket med SR-regeringens efterårsoffensiv på det udlændingepolitiske område. Forklaringen skal findes både på de ydre og de indre linjer. Resultatet er formentlig, at regeringen får endnu sværere ved at vinde det kommende valg.

Modangreb

I månedsvis havde regeringen været under angreb, som især gjorde ondt på Socialdemokraterne i toppen af den - Thorning, Sass, Hækkerup. Udlændingepolitikken er et socialdemokratisk smertensbarn og dertil et område, hvor de to regeringspartier historisk er langt fra hinanden.

De borgerlige havde regnet sig frem til 31 lempelser til en samlet pris på en rund milliard kroner. Tallene skal ikke vurderes her - men angrebene gjorde ondt. Og 19. september, dagen før Socialdemokratiets kongres, blev modangrebet sat ind. Efterårsoffensiven var i gang.

Størstedelen - eller..

Den daværende justitsminister præsenterede en stramning af asylreglerne - en andel af asylsøgerne skulle nu nøjes med 12 måneders foreløbig opholdstilladelse, når de kom til Danmark.

Ja, faktisk "størstedelen" af dem, som der stod i en skæbnesvanger pressemeddelelse.

Der blev med andre ord strammet. I regeringens navn. Hvad der i sig selv var en sejr for Socialdemokraterne, der så ofte havde danset efter den radikale pibe, for eksempel i dagpengesagen. Oven i købet accepteret og loyalt forsvaret af en ny radikal leder.

Åbningstalen

Og da statsministeren holdt åbningstale i Folketinget første tirsdag i oktober, blev der sat trumf på.

Helle Thorning-Schmidt redegjorde først for de store flygtningestrømme i verden - men tilføjede også, at regeringen vil begrænse adgangen til familiesammenføring. "I lyset af den ekstraordinære situation".

En stramning, som ingen borgerlige partier eller regeringer havde lagt frem - hvad den nuværende regering ikke forsømte at gøre opmærksom på.

Og så en stramning, som både Helle Thorning-Schmidt og Morten Østergaard har forsvaret siden - men mildest talt på hver sin måde.

Stramninger i forskelligt lys

Østergaard har præciseret, at mange fortsat vil være omfattet af de gældende regler. Han har så at sige lagt vægten på, hvad der ikke sker. Af mange socialdemokrater opfattet som nærmest illoyalt.

Omvendt har Helle Thorning-Schmidt betonet stramnings-elementet. Hun har betonet, hvad der sker.

Alt sammen til et bagtæppe af kritik fra alle sider. Fra borgerlig side og fra regeringens to røde støttepartier.

Pludseligt ministerskift

Svære forhold for en efterårsoffensiv. Især hvis man skifter ansvarlig minister undervejs, som det skete, da Karen Hækkerup pludselig skiftede job til direktør for landets landsmænd.

Og især hvis man så omhyggeligt sigter på egen fod - og rammer. Som det skete, da samme ministerium på klassisk Sovjet-manér begyndte at rette i allerede udsendte pressemeddelelser.

Senest melder regeringen så, at de meget voldsomt stigende asyludgifter skal finansieres fra ulandsbudgetterne. Ikke en ny praksis - men en praksis, som regeringspartierne tidligere har fundet ganske usympatisk. Og nu skal forsvare, mens der mugges i mindst ét bagland, det radikale.

Offensiven blev væk

De næste måneders meningsmålinger vil vise, hvordan vælgerne reagerer. Umiddelbart ser der ikke ud til at være meget tilbage af regeringens efterårsoffensiv på udlændingeområdet.

Den er kørt fast. Uden for alvor at skade hverken Venstre - der endnu har præsenteret egne forslag til asylstramninger - eller DF, der har præsteret at bringe Kenya i spil som Syriens nærområde. Hvad kenyanerne og mange andre ikke helt forstår.

Facebook
Twitter