ANALYSE Regeringens fradrag stopper ikke dagpenge-ballade

Regeringen vil fordoble fradraget for faglige kontingenter. Alligevel vil den fortsat blive kritiseret for ikke at lempe dagpengereglerne, vurderer DR's politiske analytiker.

Selvom regeringen rækker hånden ud til fagbevægelsen og venstrefløjen, er debatten om dagpengesystemet langt fra ovre, mener DR's politiske analytiker, Jens Ringberg.

Regeringen melder i dag ud, at de ønsker at fordoble fradragsloftet for faglige kontingenter fra 3.000 kroner til 6.000 kroner. Men det får ikke diskussionen om dagpengene til at forsvinde, lyder analysen.- Det er en slags hjælp til lønmodtagerne og til fagbevægelsen, men dagpenge-diskussionen vil fortsat blive holdt i live - både af fagbevægelsen, Enhedslisten og SF, siger Jens Ringberg.SF kritiserer ThorningHan nævner blandt andet de store annoncer i dagens aviser, hvor SF-formand, Pia Olsen Dyhr, langer ud efter statsministeren for at afvise lempelser af de nuværende dagpengeregler.- Kære Helle. Uret tikker. Hver time mister en person retten til dagpenge. Lad os finde en løsning, lyder det fra SF's formand.SF-offensiven kommer samtidig med nyheden om, at langt flere danskere er faldet ud af dagpengesystemet end forventet.

Ikke et "hold kæft-bolsje"Formanden for LO i Silkeborg-Favrskov, Viggo Thinggaard, har kaldt regeringens udspil om fradrag på kontingenter et "hold kæft-bolsje" og et forsøg på at lægge en dæmper på dagpenge-kritikken.Men sådan er det næppe ment, vurderer Jens Ringberg.

- Regeringen er ikke så naiv, at den tror, der kommer ro omkring dagpengene på grund af deres udspil. Så hvis det er ment som et "hold kæft-bolsje", så virker det ihvertfald ikke. Men det er et signal om, at regeringen nogen gange gør det, som fagbevægelsen beder om, siger han.Hør hele Jens Ringbergs analyse i videoen over artiklen.

Facebook
Twitter