ANALYSE: Sådan bliver sociale medier brugt til politisk spin

En statusopdatering fra en politiker er ikke så uskyldig som den ser ud. Politikere bruger bevidst Facebook og YouTube i spin-kampen med medierne.

En statusopdatering fra en politiker er ikke så uskyldig som den ser ud. Politikere bruger bevidst Facebook og YouTube i spin-kampen med medierne. (Foto: Mie Hvidkjær)

En statusopdatering på Facebook fra en politiker er ikke altid lige så tilfældig, som den ser ud. Og det samme gælder en video på YouTube.

I dag florerer videoen “Bistandsland” i flere medier. Videoen viser, hvordan en ung mand fra Nordsjælland siger sine to job op og får kontanthjælp. Og videoen har skabt debat. Artiklerne, der beskriver den, er nogle af de meste delte i Danmark i dag.

Bag videoen står fire unge mænd. En af dem er medlem af Liberal Alliances ungdom.

deres kontanthjælpsudspil.

Jeg siger ikke, at det 100 procent forholder sig sådan, at det er bevidst planlagt fra Liberal Alliances side.

Men kigger man på tidligere eksempler på politikeres brug og spin via af sociale medier, så er det sandsynligt.

Fast del af politisk spin

Sociale medier er i dag blevet en fast brik i det spin, som politikere laver for at få opmærksomhed og styre deres budskaber i de traditionelle medier.

Et andet eksempel med brug af YouTube finder vi hos Venstre. Da de tilbage i maj sidste år fremlagde deres skattereform, lagde de ud med en video på YouTube, hvor Lars Løkke Rasmussen kom med enetale.

https://www.youtube.com/watch?v=Vmja156pKeU&rel=0

Som en helt bevidst strategi, lod Venstre det være umuligt for medier at få kommentarer fra Lars Løkke Rasmussen og selv stille ham spørgsmål. Det stod på i seks timer - og resulterede i, at mange medier flittigt citerede fra videoen og TV2 News bragte talen i sin fulde længde.

Formandsopgør i SF

Under formandsopgøret i SF i efteråret 2012 spillede sociale medier også en rolle.

Det var her alle større udmeldinger kom. Blandt andet kunne man på Facebook læse, at Astrid Krag stillede op til formandsposten - og da Mattias Tesfaye forlod SF, blev det også skrevet på Facebook.

Det er ikke kun SF'ere som bruger sociale medier til betydningsfulde udmeldinger. Da Uffe Elbæk fra Radikale valgte at træde tilbage som minister, kom udmeldingen også på Facebook.

Sociale medier er efterhånden en så integreret del af politik, at politikerne også tester deres budskaber på Twitter og Facebook.

Og har de en holdning til en sag, ja så snupper de ofte links fra medier, poster dem på deres sociale profiler - og håber at journalisten, der har skrevet artiklen, ringer tilbage for at få en kommentar til en ny historie.

Den gule seddel

Hvad husker du fra folketingsvalget 2011? Sandsynligvis en gul seddel.

Under en debat mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen vandrede han over til sin udfordrer og lagde en gul huskeseddel foran hende (se det her)

Den gule seddel som Lars Løkke Rasmussen afleverede til Helle Thorning-Schmidt. DR gemte den, da Helle ikke tog den med hjem.

Indholdet af sedlen er egentlig underordnet. For det var nøje koreograferet.

I det samme sekund som sedlen blev lagt foran Helle Thorning-Schmidt blev den også postet på alle de sociale platforme, som Venstre havde adgang til - og den blev samtaleemnet efter debatten. Derudover blev den også brugt i annoncer for Venstre rundt omkring på nettet.

Få timer efter den gule seddel var blevet spredt af Venstre, opstod der lige pludselig en række hjemmesider, hvor brugere selv kunne lave gule sedler - og primært gøre grin med Lars Løkke Rasmussens seddel. Nogle af de hjemmesider var startet af den socialdemokratiske kampagne.

Så selvom en statusopdatering på Facebook og en YouTube-video i sig selv kan se uskyldig ud, så er den måske ikke helt så uskyldig, som den giver sig ud for. ">https://www.youtube.com/watch?v=WXlo83kv_I4&rel=0

Videoen blev lagt på YouTube i går. Og i dag præsenterer Liberal Alliance deres kontanthjælpsudspil.

Jeg siger ikke, at det 100 procent forholder sig sådan, at det er bevidst planlagt fra Liberal Alliances side.

Men kigger man på tidligere eksempler på politikeres brug og spin via af sociale medier, så er det sandsynligt.

Fast del af politisk spin

Sociale medier er i dag blevet en fast brik i det spin, som politikere laver for at få opmærksomhed og styre deres budskaber i de traditionelle medier.

Et andet eksempel med brug af YouTube finder vi hos Venstre. Da de tilbage i maj sidste år fremlagde deres skattereform, lagde de ud med en video på YouTube, hvor Lars Løkke Rasmussen kom med enetale.

https://www.youtube.com/watch?v=Vmja156pKeU&rel=0

Som en helt bevidst strategi, lod Venstre det være umuligt for medier at få kommentarer fra Lars Løkke Rasmussen og selv stille ham spørgsmål. Det stod på i seks timer - og resulterede i, at mange medier flittigt citerede fra videoen og TV2 News bragte talen i sin fulde længde.

Formandsopgør i SF

Under formandsopgøret i SF i efteråret 2012 spillede sociale medier også en rolle.

Det var her alle større udmeldinger kom. Blandt andet kunne man på Facebook læse, at Astrid Krag stillede op til formandsposten - og da Mattias Tesfaye forlod SF, blev det også skrevet på Facebook.

Det er ikke kun SF'ere som bruger sociale medier til betydningsfulde udmeldinger. Da Uffe Elbæk fra Radikale valgte at træde tilbage som minister, kom udmeldingen også på Facebook.

Sociale medier er efterhånden en så integreret del af politik, at politikerne også tester deres budskaber på Twitter og Facebook.

Og har de en holdning til en sag, ja så snupper de ofte links fra medier, poster dem på deres sociale profiler - og håber at journalisten, der har skrevet artiklen, ringer tilbage for at få en kommentar til en ny historie.

Den gule seddel

Hvad husker du fra folketingsvalget 2011? Sandsynligvis en gul seddel.

Under en debat mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen vandrede han over til sin udfordrer og lagde en gul huskeseddel foran hende (se det her)

Den gule seddel som Lars Løkke Rasmussen afleverede til Helle Thorning-Schmidt. DR gemte den, da Helle ikke tog den med hjem.

Indholdet af sedlen er egentlig underordnet. For det var nøje koreograferet.

I det samme sekund som sedlen blev lagt foran Helle Thorning-Schmidt blev den også postet på alle de sociale platforme, som Venstre havde adgang til - og den blev samtaleemnet efter debatten. Derudover blev den også brugt i annoncer for Venstre rundt omkring på nettet.

Få timer efter den gule seddel var blevet spredt af Venstre, opstod der lige pludselig en række hjemmesider, hvor brugere selv kunne lave gule sedler - og primært gøre grin med Lars Løkke Rasmussens seddel. Nogle af de hjemmesider var startet af den socialdemokratiske kampagne.

Så selvom en statusopdatering på Facebook og en YouTube-video i sig selv kan se uskyldig ud, så er den måske ikke helt så uskyldig, som den giver sig ud for.

Facebook
Twitter