ANALYSE Statsministeren pudser den grønne profil

Så er der politisk sprængfarlige reformer, mink og valgkamp på menuen i den nye politiske sæson.

Statsminister Mette Frederiksen under sin åbningstale i Folketingssalen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Mette Frederiksen indledte sin tredje åbningstale som statsminister med klimaet og frygten for, at vi er ”i færd med at ødelægge vores egen jord”.

Det store fokus på klimakrisen er på ingen måde tilfældigt, forklarer DR’s politiske korrespondent Christine Cordsen i denne guide til den nye politiske sæson.

1

Mette Frederiksen springer ud som grøn

Mette Frederiksen (S) og hendes mand Bo Tengberg ankommer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke.i forbindelse med Folketingets åbning (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Da Mette Frederiksen for lidt over to uger siden talte til den socialdemokratiske kongres i Aalborg, fyldte klimaet en stor del af talen. Det markerede et strategisk skifte for regeringschefen, som også kunne mærkes i dagens åbningstale.

I S-regeringens første år har Socialdemokratiet fremstået som noget fodslæbende i klimapolitikken. Billedet har været, at det var støttepartierne, SF, Enhedslisten og De Radikale, som måtte presse, true og tvinge regeringen for at få handling for klimaet. Et billede, som de tre støttepartier naturligvis ikke har haft nogen interesse i at ændre på.

Men det har Mette Frederiksen. Hun vil gøre op med indtrykket af, at Socialdemokratiet ikke er ambitiøse i kampen for klimaet. Når klimaet betyder stadig mere for flere vælgere, kan statsministeren ikke leve med, at hendes parti ingen gevinster høster, selv om regeringen har landet flere store klima-aftaler – senest en bred politisk aftale om landbrugets grønne omstilling.

Fornemmelsen i S-toppen er, at klimapolitikken i de kommende år kan blive lige så afgørende for vælgerne, som udlændingepolitikken tidligere har været det. Så et stort regeringsbærende parti som Socialdemokratiet risikerer at tabe på ikke at fremstå troværdigt i kampen for klimaet.

Og det er ikke kun frem mod næste folketingsvalg, at klimaet bliver vigtigt. Der er flere signaler om, at det også har betydning, når danskerne skal stemme ved valget til kommuner og regioner om bare seks uger. Så Mette Frederiksen har god grund til at pudse den grønne profil.

2

Mink, mink, mink

Den 12. juli år blev de sidste nedgravede mink gravede op og kørt til forbrænding. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Ingen kan vide, hvordan corona kommer til at påvirke den nye politiske sæson. Lige nu – med lave smittetal og en økonomi i fuld fart – fylder pandemien nærmest ingenting på den politiske dagsorden. Og heller ikke i åbningstalen.

Men det kan hurtigt ændre sig, hvis Danmark pludselig igen oplever stigende smitte og pres på hospitalerne. Eller hvis coronaens aktuelle effekter på verdenshandlen med problemer med varelevering og prisstigninger for alvor begynder at påvirke dansk økonomi med for eksempel stigende inflation og højere renter.

Og under alle omstændigheder kommer der et corona efterspil om regeringens beslutning fra sidste efterår om at aflive alle mink i Danmark.

For på torsdag starter minkkommissionen sine afhøringer. Kommissionen skal undersøge forløbet op til 4. november 2020, hvor regeringen beordrede minkene aflivet uden at have det nødvendige lovgrundlag, så der slet ikke var lovhjemmel til den ordre.

Normalt er der længere tid mellem en politisk sag og nedsættelsen af en kommission til at undersøge sagen. Denne gang er det en siddende regering, der skal undersøges. Hele regeringens top har måttet udlevere mailbokse og sms’er, og flere topministre skal afhøres. Det gælder også statsministeren, der er tilsagt som det sidste vidne den 9. december.

To andre dele af minksagen er allerede blevet kulegravet i advokatundersøgelser. Altså alene på basis af skriftligt materiale. Resultatet af dem bliver efter planen afleveret til Folketinget og offentliggjort på fredag. Advokaterne har undersøgt spørgsmålet om politiets såkaldte actioncards, som blev brugt ved kontakt med minkavlerne, efter at det stod helt klart, at lovgrundlaget for aflivningen ikke var på plads, og de har undersøgt hele sagen om nedgravning og senere genopgravning af de døde mink.

Mink-kulegravningerne bliver et irriterende bagtæppe for regeringen hele efteråret, hvor afhøringerne i kommissionen kan give anledning til besværlige historierne i medierne og en masse generende baggrundsstøj.

3

Og nu videre til reformerne

Peter Hummelgaard ses her på talerstolen ved Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter den 18. september 2021. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Store og svære politiske sager skal ofte en tur omkring Finansministeriet, før de kan lande. Sådan var det også med klima-aftalen for landbruget, der faldt på plads mandag aften.

Næste opgave for finansminister Nicolai Wammen (S) bliver reformpakken ”Danmark kan mere 1”, som blev præsenteret for en måned siden. Flere af elementerne bliver forhandlet i fagministerierne, men i løbet af de næste par uger ventes en del af pakken at rykke i Finansministeriet.

Det er endnu uvist, om regeringen vil gå efter en stor, samlet aftale om reformpakken. Eller om den bliver delt op i flere små aftaler om enkelte elementer.

I afdelingen for reformer lurer også den kontanthjælpsreform, som den såkaldte Ydelseskommission kom med forslag til i foråret. Siden er der ikke sket ret meget, og regeringen har stadig ikke afsløret, hvad den selv vil. Nu er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på vej på barsel, og så kan det være, at den reform ryger i dvale i nogle måneder.

Kontanthjælpsreformen er en uhyre svær sag for regeringen. Støttepartierne kræver afskaffelse af kontanthjælpsloft og de særligt lave ydelser til udlændinge plus flere penge til børn med forældre på kontanthjælp. Socialdemokratiet er bekymret for at blive beskyldt for at lempe udlændingepolitikken, fordi størstedelen af de berørte har udenlandsk baggrund.

De sidste to år har regeringen og støttepartierne givet et særligt økonomisk tilskud til børnefamilier, der er på de lave ydelser. Når der senere på efteråret skal forhandles finanslov, vil regeringen uden tvivl blive mødt med krav om at videreføre det tilskud, hvis reformen ikke er på plads inden. Hvilket ikke meget tyder på, at regeringen kan nå.

Politisk er kontanthjælpsreformen særligt sprængfarlig, fordi der er et element af udlændingepolitik, og fordi det er hjerteblod for især Enhedslisten, som allerede flere gange har truet med at vælte regeringen på den sag.

4

Opvarmning til valg – altså kommunalvalg

Folketingssalen som den så ud, mens Mette Frederiksen holdt sin åbningstale i dag. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Omkring slutningen af oktober går det politiske arbejde på Christiansborg mere eller mindre i stå. Så får mange af landspolitikerne og samtlige partiledere travlt med at rejse land og rige rundt og hjælpe deres partifæller med den kommunale og regionale valgkamp frem mod valget 16. november.

De lokale valg optager altid partierne på Christiansborg og særlig meget i år, hvor vælgerkriseramte partier som Venstre og Dansk Folkeparti har ekstra meget på spil, og hvor Socialdemokratiet går efter at kapitalisere både på de andres krise og sin egen medvind i de landspolitiske meningsmålinger.

Åbningstalen var da også spækket med lokale valgkamptemaer: løfter om flere billige almene boliger i hovedstaden, mere decentralisering af blandt andet uddannelser og varsel om en sundhedsreform med fokus på nærhospitaler og bedre adgang til praktiserende læge i hele landet.

De konkrete udspil bag overskrifterne vil blive præsenteret i de kommende uger – i god tid inden den kommunale valgkamp for alvor går i gang.

Facebook
Twitter