ANALYSE Thornings alternative hovedpine

De røde partier har svært ved at finde det rette ben at stå på i forhold til Alternativet, for måske er Elbæk regeringens redningskrans.

Uffe Elbæk og hans tropper i Alternativet kan i sidste ende være skæbnebærere for Helle Thorning-Schmidts (S) videre regeringsprojekt. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Normalt har de politiske partier ingen problemer med at sable hinandens forslag ned, også selvom der er tale om et parti i ens egen alliance. Nærmest tværtimod.

Jo tættere folketingsvalget kommer, jo mere spekulerer de enkelte partier i at få skabt en klar kant til de partier, der ligger lige omkring dem, så man kan tiltrække flest mulige vælgere til sit eget parti på valgdagen.

Alligevel er der nærmest larmende tavst omkring Alternativet og deres forskellige forslag. Eksempelvis forslaget om at tilstræbe en 30 timers arbejdsuge i Danmark over de næste ti år, som ingen af de røde partier står i kø for at kritisere. 

Ikke fordi de er enige i forslaget, som Kraka netop har regnet ud til at ville give et samfundsøkonomisk tab, der svarer til de årlige udgifter til sundhedsvæsen, forsvar og uddannelsesområdet tilsammen.

I Enhedslistens optik noget, de kunne have fundet på at foreslå 'for ti år siden', som en kilde formulerer det - men som alle partier er enige om ikke har gang på jorden, hvor sympatisk det end lyder.

Skæbnebæreren

Nej, tavsheden hænger nøje sammen med meningsmålingerne, som i øjeblikket spår Alternativet til at være tættere på at komme i Folketinget, end mange på Christiansborg havde regnet med.

Og derfor meget vel kan blive de ekstra mandater, der lige præcis kan trække den røde alliance over målstregen ved folketingsvalget.

Uffe Elbæk og hans tropper i Alternativet kan derfor i sidste ende være skæbnebærere for Helle Thorning-Schmidts (S) videre regeringsprojekt.

Derfor tør ingen partier i rød blok for alvor hamre løs på Alternativet i øjeblikket. Det kunne risikere at skræmme nogle vælgere væk, så partiet lige præcis ikke kommer i Folketinget, og dermed vil stemmerne og sandsynligvis også regeringsmagten være tabt.

Ren rød affære

Strategien er derfor at forholde sig afventende - til lige før valgdatoen. Hvis Alternativet her ser ud til at klare spærregrænsen, vil de øvrige partier på rød fløj gøre, hvad de kan for at tale partiet og dets mærkesager op.

Hvis Alternativet derimod er dykket i meningsmålingerne på dette tidspunkt, vil partierne vælge den modsatte strategi og hamre løs på projektet i forsøget på at få vælgerne tilbage.

For på trods af Alternativets egen målsætning om at favne bredt på det politiske spektrum og ikke blive sat i bås som rød eller blå, er det på ingen måder tilfældet. 

I den nyeste måling, Epinion har lavet for DR Nyheder, kan man se, at Alternativet henter knap en tredjedel af sine vælgere fra Enhedslisten, en fjerdedel fra De Radikale, lidt færre fra SF og de sidste fra Socialdemokraterne. Ingen fra blå blok.

Derfor er spørgsmålet om Alternativets overlevelse en ren rød affære - som de øvrige partier ikke rigtig ved, hvordan de skal håndtere i offentligheden i øjeblikket.

Men Uffe Elbæk og co. kan indstille sig på at få ren besked om forholdet lige før valgdagen. Om resten af rød blok vil møde dem med kærlighed eller støde dem brutalt fra sig - afhængig af, hvilken vej målingerne blæser.

Skrækscenariet set med de øvrige røde partiers øjne er, at partiet stadig vipper lidt uklart rundt lige under spærregrænsen, for det gør det straks sværere at afgøre, hvilket ben man skal stå på.