ANALYSE Tre partier klar til valg – det handler om magt, om indflydelse og om overlevelse

Hverken S, R eller DF står med prangende meningsmålinger før det afgørende folketingsvalg. Men kampgejsten er på plads.

Statsminister Mette Frederiksen under sin snak med diverse journalister i forbindelse med Socialdemokratiets årsmøde. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Efter en politisk superweekend er De Radikale, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet klar til valg – med den ene forskel, at kun det ene partis formand ved, hvornår valget kommer. Dét gør imidlertid ingen større forskel. For valget kommer meget snart.

Alle tre årsmøder forløb uden nævneværdige interne mislyde. Partisoldater er skolede. De ved godt, man ikke skal fodre medierne med intern kritik af partiernes ledere og med kontroversielle forslag lige på kanten af et folketingsvalg. Så hellere fokusere på det samlende.

Malet med den brede pensel:

DF'erne skældte ud på muslimerne – det er de nemlig virkelig enige om. De fraværende partihoppere fik selvfølgelig også hak.

Socialdemokraterne skældte ud på Søren Pape – det er de nemlig enige om. De Radikale fik også mange svirp. Dog ikke fra partiformanden.

Og De Radikale? De kastede sig blandt andet med stort engagement ind i en flere års intern strid om en eksklusionsparagraf, som optager radikale virkelig meget. Vælgerne er nok ligeglade.

Morten Messerschmidt taler her under Dansk Folkepartis årsmøde i Herning Kongrescenter. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

Alle er udfordret

De tre partier står alle i en udfordrende situation før valget. Ingen af dem har prangende meningsmålinger. DF kan se spærregrænsen i den nære horisont. De Radikale står til at miste adskillige mandater. Og Socialdemokratiet risikerer at miste regeringsmagten ved et valg, der risikerer at indskrive sig blandt de - for partiet - dårligste i historien.

For Dansk Folkeparti handler valget om overlevelse. Opgaven ligger først og fremmest på partiformand Morten Messerschmidts skuldre. Han skal løse den med en DF Classic politisk platform i baglommen, lanceret på årsmødet i Herning. Nærmest Classic Plus. Udlændinge. Ældre.

Opskriften er velkendt og har virket før. Men Messerschmidt står over for en konkurrence fra andre partier, som Thulesen og Pia Kjærsgaard ikke stod over for. Allerstærkest selvfølgelig fra Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne – det er det parti med alle DF-afhopperne.

For De Radikale handler valget om indflydelse. Der er tale om et robust parti, der ikke går i panik, fordi mandattallet svinger fra valg til valg. Det radikale mareridt er derimod ikke at blive hørt og få lov til at bestemme… hvilket så er adskillige andre partiers søde drøm.

Sofie Carsten Nielsen står foran sit første valg i spidsen af partiet. Morten Østergaard føles som længe siden. Hans afløser ville egentlig ikke operere med ultimative krav, men hun ankom alligevel til landsmøde i Nyborg med to af dem i bagagen. Kravet om valg. Og meldingen om at ingen regering vil få radikal støtte eller deltagelse, hvis den arbejder videre med de omstridte Rwanda-planer.

Baglandet – i hvert tilfælde landsmødet – synes i store træk at være enig. Måske med lidt tøven over for den ultimative Rwandamelding i enkelte hjørner af Hotel Nyborg Strand.

Politisk satser de radikale stort på det grønne ved valget. Og på at vælgerne er enige om, at selve det politiske arbejde trænger til at blive lavet om – for det er jo i stykker.

Men der er risici ved den samlede radikale strategi. Adskillige partier vil intet hellere end at straffe de radikale og parkere dem på sidelinjen. Altså præcis det modsatte af de radikales ønske om en regering over midten. Med radikal deltagelse, naturligvis. Bestående af partier, der på flere stræk er enige om at være uenige med de radikale.

Sofie Carsten Nielsen ses her ved De Radikales landsmøde, der blev holdt på Hotel Nyborg Strand. (Foto: Tim K. Jensen © Ritzau Scanpix)

Et valg om magten

For Socialdemokratiet handler valget om magten. Det gør hvert eneste valg for Socialdemokratiet. Uden undtagelse. Magten skal genvindes. Ultimativt måles socialdemokratiske partiformænd på én ting – kan de levere magten? Det gælder også Mette Frederiksen.

Og den største trussel mod dét mål – at genvinde magten – den kommer lige nu fra Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Hende kan man kun vanskeligt angribe, for så kan det ses som angreb på hendes vælgere. Så det gjorde Mette Frederiksen ikke.

I stedet fokuserer Socialdemokratiet og Mette Frederiksen på det, man ser som partiets stærkeste aktiv i en valgkamp i en krisetid. Nemlig at Mette Frederiksen allerede er statsminister. På at Socialdemokratiet allerede har erhvervet sig fyldig erfaring med at lede landet i svære tider, med Frederiksen i spidsen og socialdemokratiske værdier som ledetråd.

”Vi klør på. Danmark skal trygt gennem usikre tider”, som statsministeren sagde i sin tale lørdag.

Senere samme dag satte hun trumf på. Hun kaldte det ”utilgiveligt”, hvis de politiske partier slækker på krisehåndteringen og de politiske tiltag mod energikrise og inflation i flere uger, fordi der skal bruges kræfter på valg og regeringsdannelse.

Men valget kommer. Det vil vise, om Socialdemokratiet skal fortsætte med at klø på i en mindretalsregering. I en udvidet regering. Eller om nogle helt andre skal klø på, i spidsen for Danmark.