Analyse: Udsigt til små ændringer af efterlønnen

Regeringen er endnu ikke kommet med et udspil om efterløn og pensionsalder. Men alt tyder på en lille reform, som vil blive lavet sammen med Socialdemokraterne, vurderer DR Nyheders politiske medarbejder.

Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt skal til næste år forhandle om velfærdsreformer. (© DR)

Endnu har regeringen ikke præsenteret sit udspil til, hvordan man kan sikre fremtidens velfærd. Men alt tyder på, at danskerne også i mange år ud i fremtiden vil få mulighed for at gå på efterløn.

På Venstres landsmøde i weekenden slog statsminister Anders Fogh Rasmussen endnu engang fast, at der er brug for reformer. Det skyldes, at der i fremtiden vil blive flere danskere over 60 år og derfor færre på arbejdsmarkedet. Men statsministeren varslede samtidig, at der bliver tale om nænsomme reformer, som skal sikres af et bredt flertal i Folketinget.

Regeringen tæller til 90 mandaterEt godt bud er, at regeringens udspil vil minde en del om det udspil, som Socialdemokraterne præsenterede tidligere på året. Det vil sige, at ændringerne af efterlønnen, og den alder hvor man kan få folkepension, skal ske gradvist over en lang årrække.

Der er flere årsager til, at det vil gå sådan. Den vigtigste er praktisk politik.

Regeringen skal finde et flertal for sit forslag, og Dansk Folkeparti er mildest talt ikke særligt ivrig for at afskaffe efterlønnen. Regeringens velfærdsmenu skal altså være krydret, så den kan spises af både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Fogh skuffer de reformivrigeStatsministerens tale på landsmødet skal ses som et varsel til de reformivrige medlemmer af Venstre og De Konservative. I begge regeringspartier er der et udbredt ønske om at få ændret eller afskaffet efterlønnen. Mange vil blive skuffede, når de ser regeringens udspil, og man må vente at den største modstand vil komme fra medlemmer af de to partier.

Det ved Anders Fogh Rasmussen. Og han er allerede ved at finde andre måder, hvorpå man kan øge arbejdsstyrken og sikre velfærden. En mulighed, som han nævnte på landsmødet, er at få flere indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet.

S har reelt fået vetoStatsministeren har gentagne gange sagt, at han ikke ønsker at gennemføre en så vigtig reform af samfundet uden at Socialdemokraterne er med. Det har man hørt før, og så er det alligevel blevet til et smalt forlig med Dansk Folkeparti. Men denne gang vil alt være lagt til rette for Socialdemokraterne.

Først og fremmest bliver det svært for Socialdemokraterne at sige nej, hvis forhandlingerne kredser om indholdet i partiets eget velfærdsudspil. Men også på et andet område er regeringen rykket tættere på Socialdemokraterne.

Hos Venstre og de konservative er der et ønske om, at skabe et økonomisk råderum, som kan bruges til skattelettelser. En reform af efterlønnen vil kunne skabe et sådan råderum. Men Socialdemokraterne har afvist at koble velfærdsreformer sammen med skattelettelser. Partiet ønsker i stedet, at pengene bruges til at skabe mere velfærd.

Pengene skal ruste DanmarkAnders Fogh Rasmussen har på det seneste afvist, at regeringen vil bruge en reform af efterlønnen til at betale for skattelettelser. Han vil i stedet bruge pengene til at ruste Danmark til udfordringerne fra globaliseringen. Dermed ser også den forhindring for et forlig med Socialdemokraterne ud til at være ryddet af vejen.

Men hvad så med skattelettelserne? De kommer inden næste valg. Statsministeren har lovet at de kommer, men ikke hvornår det sker. Ønsket er dog så stort blandt medlemmerne af Venstre og De Konservative, at regeringen vil gøre alt for at finde pengene.

Facebook
Twitter