Skandale! Brølede den ældre belgiske EU-parlamentariker ud over forsamlingen for præcis et år siden.

Årsagen til Louis Michels vrede kiggede forbløffede til fra podiet. Her sad den danske udenrigsminister Kristian Jensen og integrationsminister Inger Støjberg, som var taget hele vejen til Bruxelles for at forsvare den danske smykkelov over for Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg.

Åbenbart ikke med særligt stort held, for den liberale Michel var ikke alene om at vandre forarget ud af lokalet med anklager om, at det stred mod europæiske værdier at beslaglægge flygtninges værdigenstande.

De danske ministre tog dengang seancen med ophøjet ro, men i dag håber den borgerlige regering nok, at parlamentarikerne har glemt alt om optrinnet fra sidste år.

For skæbnen vil, at det nu er det samme udvalg, der i dag skal vurdere, om man vil kigge med milde øjne på Danmarks særkrav om en Europol-aftale.

Og ikke nok med det - hvis aftalen skal blive til noget, skal parlamentet desuden gå med til at slække på vanlige procedurer og speedbehandle det danske ønske.

Ellers kan det ikke nås inden 1. maj, og så falder muligheden for en dansk aftale på gulvet.

Fra den dato forvandles Europol nemlig til et nyt overstatsligt samarbejde, som Danmark ikke kan være med i på grund af vores retsforbehold og senest nej’et ved folkeafstemningen 3. december 2015.

Peptalk fra Pape

Den danske regering har derfor skiftet de hårde udlændingeparoler fra sidste år ud med smiger og bøn på de seneste måneders tiggergang i parlamentet.

For et par måneder siden var det Kristian Jensen og i sidste uge var det justitsminister Søren Pape, der tilbragte en dag i Strassbourg med at forsøge at få ørenlyd for den danske sag midt i parlamentets skænderier og fire stemmerunder om en ny formand.

Det var ikke nemt, betroede han bagefter den danske presse, for det var ikke alle, der forstod det danske problem eller prioriterede det særligt højt, men han mente optimistisk, at der var blevet lyttet.

Men det er svært at komme udenom, at timingen er alt andet end perfekt for danske særønsker.

Dels har en mængde sager hobet sig op, mens Europa-Parlamentet har ligget i valgkamp. Og dels er særbehandling en ømtålelig ting at bede om lige midt i briternes højlydte krav om samme – noget der i forvejen har skabt irritation rundt i EU-systemet og blandt de andre lande.

Røster i parlamentet har mumlet, at danskerne da heller ikke – ligesom briterne – bare kan ’cherrypicke’ dvs. vælge og vrage i EU-samarbejdet. Take it og leave it, er blevet det nye mantra.

Et praj fra parlamentet

Alligevel regner den danske regering med, at parlamentet vil se velvilligt på det danske ønske, for når alt kommer til alt, er det vel til gavn for alle, at dansk politi stadig kan fungere operativt og effektivt og fange terrorister i disse grænseløse tider, har det lydt fra Christiansborg.

Om dette er tilfældet, vil vi have et praj om i aften – for her vil to møder i det for Danmark så efterhånden kendte borgerrettighedsudvalg have fastlagt kursen. Hvor mange indsigelser havde medlemmerne? Og hvor hurtigt lægger de op til at behandle sagen?

Godt nok skal parlamentet kun høres, men hvis mange træder i Michel’s fodspor og råber et højt og rungede ’skandale!’, bliver det svært for EU’s ministerråd at ignorere, når de skal godkende aftalen.

Parlamentarikerne kan også nøjes med helt lavmeldt at kræve grundige juridiske undersøgelser af aftalen, hvorved aftalen skrider ud over 1.maj-kanten helt af sig selv.

Endeligt kan Europa-Parlamentet gøre som de danske ministre beder dem om; trække på skuldrene og skubbe det hurtigt igennem, så de kan få fred til at fokusere på vigtigere ting. Fælles for alle veje er, at uret tikker hurtigt ned til 1. maj.