Analytiker: DF's styrke kan skabe tæt folkeafstemning

Dansk Folkepartis styrke i dansk politik i øjeblikket kan skabe en tæt folkeafstemning om retsforbeholdet, vurderer DR Nyheders politiske analytiker, Jens Ringberg.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ventes at melde datoen for folkeafstemningen om retsforbeholdet ud i dag. (Foto: Brian Bergmann/Scanpix 2014) (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

Selvom Folketingets EU-positive partier kan mønstre et ganske massivt flertal, skal de ikke regne med, at en folkeafstemning om det danske retsforbehold bliver en ren walk over.

Dansk Folkeparti står nemlig uhyre stærkt i dansk politik i øjeblikket og kan være med til at skabe en gyser, vurderer DR Nyheders politiske analytiker, Jens Ringberg.

- Der er 110 mandater i Folketinget, der anbefaler et ja, men derfor tror jeg, det bliver tæt alligevel. Og det hænger meget sammen med den styrke, DF har. Hvis det kommer til at handle om flygtningestrømme og grænsekontrol, bliver det en hård valgkamp, siger han.

Det er i den sammenhæng også værd at bemærke, at Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt ved det seneste EP-valg i 2014 fik intet mindre en 465.758 stemmer.

Nej-siden er dog under alle omstændigheder på en stor opgave, da tilhængerne af en såkaldt tilvalgsordning tæller andre end Folketingets ja-partier.

- De kommer til at stå over for en massiv ja-side, hvor mange organisationer også vil anbefale et ja. Og det her handler også om, at blokkene er uenige med sig selv. Der er to ja-partier og to nej-partier i blå blok, siger Jens Ringberg.

Dato offentliggøres over middag

Ved middagstid spiser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) frokost med lederne af de partier, der gerne ser det nuværende EU-retsforbehold erstattet af en såkaldt tilvalgsordning.

Ordningen betyder, at politikerne fra sag til sag kan tage stilling til, om Danmark skal nikke ja til ny EU-lovgivning på retsområdet. Heriblandt Europol-samarbejdet.

Lars Løkke Rasmussen melder en dato for afstemningen om retsforbeholdet ud fredag. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014) (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Ved frokosten i Statsministeriet ventes ja-partierne at blive orienteret om datoen for en folkeafstemning om retsforbeholdet, som ventes offentliggjort umiddelbart efter. Foruden Venstre udgøres flokken af ja-partier af de Konservative, Socialdemokraterne, de Radikale og SF.

Alternativet er det sjette, men partiet mener, at retsforbeholdet skal afskaffes helt, så Danmark også kan samarbejde med resten af Europa om asylregler og flygtningestrømme.

Retsforbehold siden 1993

Danmark har siden 1993 haft retsforbeholdet, som har betydet, at Danmark gradvist er gledet ud af EU-landenes fælles retspolitik.

Vi har dog kunnet fortsætte med at være med i det fælleseuropæiske politi- og straffesamarbejde, som blandt andet omfatter Europol.

Men det kommer snart til at ændre sig, da Europol overgår til at blive et såkaldt 'overstatsligt samarbejde'. Det danske forbehold blokerer dog for, at vi fortsat kan deltage i politisamarbejdet, og det er ifølge de EU-positive partier et problem.

Derfor vil partierne have tilvalgsordningen, hvor politikerne altså fra sag til sag kan tage stilling til, om Danmark skal nikke ja til ny EU-lovgivning på retsområdet. Heriblandt Europol-samarbejdet.

Derudover har de EU-positive med den nyindgåede aftale prøvet at afgrænse, hvilke dele af EU's retssamarbejde, som de mener, Danmark bør koble sig på med en tilvalgsordning.

FacebookTwitter