Analytiker: Politikerne har brug for at signalere, at de vil gå længere på udlændingeområdet

Forhandlingerne om en ny indfødsretsaftale er skudt i gang, og det samme er kapløbet om den strammeste udlændingepolitik.

De indledende forhandlinger om skærpede krav til dansk statsborgerskab er gået i gang. Nu begynder kampen om de skarpeste signaler på udlændingeområdet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I dag ved middagstid blev der taget hul på de indledende forhandlinger om strammere krav til dansk statsborgerskab.

Forhandlingerne finder sted direkte i kølvandet på præsentationen af regeringens udspil til en ny indfødsretsaftale, som blev offentliggjort tidligere i dag.

Men selvom regeringen med integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen lægger op til at skærpe en række betingelser for at opnå dansk statsborgerskab, så har de to forhandlingspartier – Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet – allerede kritiseret regeringen for ikke at gå langt nok.

- Dansk Folkeparti har brug for hele tiden at signalere, at de er klar til at gå længere end regeringen, og de vil signalere, at de er det parti med den strammeste udlændingepolitik af alle partierne på Christiansborg, siger DR’s politiske korrespondent, Uffe Tang.

S vil stramme yderligere

Som optakt til forhandlingerne har Dansk Folkeparti blandt andet meddelt, at man går til forhandlingsbordet med kravet om et årligt loft over nye statsborgerskaber på maksimalt 1.000 personer. Derudover kræver partiet, at folk fra ”vestlige kulturkredse” skal have forrang, når det gælder statsborgerskab.

Hos Socialdemokratiet mener man heller ikke, at regeringen går langt nok. Partiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, kalder tiltagene i udspillet for ”mindre justeringer” og efterlyser blandt andet muligheden for at kunne tage statsborgerskabet fra folk.

- Socialdemokraterne vil gerne vise, at de er villige til at gå fuldstændig lige så langt, som regeringen er klar til - og også gerne længere. I virkeligheden vil man have det til at se ud som om, at man er villig til at følge Dansk Folkeparti hele vejen, siger Uffe Tang.

Ét af hovedelementerne i regeringens udspil knytter sig til kriminalitetskravet. Her foreslår man, at en person fremover bliver permanent udelukket fra at opnå statsborgerskab, hvis ansøgeren eksempelvis har begået banderelateret kriminalitet.

Et andet centralt punkt i udspillet er skærpelsen af selvforsørgelseskravet. Det betyder blandt andet, at folk på dagpenge fremover ikke skal have mulighed for at opnå statsborgerskab.

Enige om strengere krav

Regeringen og de to forhandlingspartier deler altså den overordnede ambition om strammere regler på udlændingeområdet.

Og selvom parterne måske er uenige om, hvor snittet præcis skal ligge, så er forskellene mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet på udlændingepolitikken blevet markant sværere at få øje på, lyder det fra Uffe Tang.

- De er efterhånden mindre og mindre. Man kan sige, at mange af de aftaler, der bliver lavet på udlændingeområdet, de bliver efterhånden lavet som brede forlig, hvor man har Socialdemokratiet med.

International skillelinje

Fællesambitioner om strammere udlændingepolitik overskygger dog ikke uenigheden om, i hvor høj en grad Danmark bør efterleve internationale forpligtelser på området.

- Der, hvor det virkelig kommer til at skille, er, når det kommer til at bryde med de internationale konventioner. Der siger man nej fra både regeringen og Socialdemokratiets side, men der er Dansk Folkeparti parate til at bryde alle internationale aftaler, hvis det er det, der skal til.

- Og det er ligesom det, der bliver skillelinjen, når vi kommer længere frem, siger Uffe Tang.