Analytikere: Seks embedsmænd styrer Danmark

En række af embedsmænd har så meget magt, at de faktisk er med til at styre den politiske kurs for Danmark.

Da Økonomiudvalgets beslutninger handler om, hvilken økonomisk politik, der skal følges, sidder Finansministeriets departementschef David Hellemann i en central position i forhold til regeringens politik.

I den senere tid har dansk politik været kendetegnet af flere sager, hvor embedsmænd direkte eller indirekte har kostet ministre deres ministerielle liv.

Det kommer blandt andet til udtryk senere i dag, hvor Udenrigsministeriets redegørelse for forløbet i sagen om GGGI, der fik tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til at tage sin afsked, bliver fremlagt af udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF).

Faktisk har embedsværket en langt større magt, end de fleste nok er klar over. For reelt set befinder magten sig, ifølge Politikens politiske analytiker Sigge Winther Nielsen, hos den såkaldte styregruppe, der består af departementschefer fra Økonomiudvalgets seks ministerier.

Spiller en afgørende rolle

De seks departementschefer er David Hellemann (Finansministeriet), Uffe Toudal Pedersen (Uddannelsesministeriet), Michael Dithmer (Erhvervs- og vækstministeriet), Jakob Heinsen (Transportministeriet), Sophus Garfiel (Økonomi- og indenrigsministeriet) og Jesper Zwisler (Socialministeriet).

Det er dem, der, inden det forelægges for Økonomiudvalget, bestemmer ordlyd, debatterer sagerne og kommer frem til enighed mellem de seks ministerier. På den måde går processen for de ledende ministre i regeringen hurtigere og mere smertefrit.

Det betyder også, at det er embedsmænd, der spiller den afgørende rolle for, "… hvorvidt en sag overhovedet bliver forelagt ministerkredsen og for, hvilke finansieringselementer og initiativer der ender med at indgå, når der jongleres med alt fra finanslov til vækstpakker", skriver Jyllands-Posten i dag.

Intet nyt under solen

For DRs politiske analytiker Bjarne Steensbeck er der intet nyt i, at departementscheferne er magtfulde.

Sådan har det altid været, forklarer han.

- Når en minister kommer ind i et ministerium, vil de gerne sætte deres præg på tingene. Så opstår der en kamp mellem politikerne og embedsværket. Det, vi journalister bider mærke i, er ordførernes frustration, når deres ministre bliver fanget i embedsfælden. Det siger lidt om magten hos embedscheferne.

Forskel på Fogh og Bendtsen

Ifølge Bjarne Steensbeck er det meget forskelligt fra ministerium til ministerium, hvor meget magt embedsværket har.

Det kommer også an på den enkelte ministers styrke. Hvor Anders Fogh har været en stærk minister i Statsministeriet, har der nok været en mere ligeligt fordelt magt i Økonomi- og Erhvervsministeriet under Bendt Bendtsen, beskriver han.

- Men verden er nok blevet mere kompleks, og i og med at den er det, så er du som minister også mere afhængig af systemet. De har jo en enorm viden om området. For eksempel giver justitsministeren 3000 svar til Folketinget hvert år - der er du simpelthen nødt til at have et ministerium, der servicerer dig, forklarer han.

For lidt fokus på embedsværket

Der er derfor ikke noget forkert i, at embedsværket har magt, mener Bjarne Steensbeck. Det bliver det først, når der er noget, der går en ministers næse forbi, eller vedkommende bliver ført bag lyset af sit embedsværk.

Derfor mener han også, at der er nødt til at være et øget fokus på de magtfulde embedsmænd. Der er journalistikken nødt til at blive bedre.

- Det er et spørgsmål om, hvor magten findes, og der har man fokuseret på politikerne, men magten findes i høj grad i embedsværket. Det er der ikke noget nyt i. Bottom-line er, at de er magtfulde, og det er måske også underbelyst, men at gøre det til noget konspiratorisk, der er et stykke vej.

Finansministeriets departementschef David Hellemann ønsker ikke at udtale sig. DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra andre af embedsmændene.

Facebook
Twitter