Anholt: Fra dieselgris til miljøduks

Om få år kan Anholt stoppe med at sende tonsvis af CO2 op i Kattegatluften. Øen får direkte kabel til den nye havvindmøllepark og ren miljøprofil.

Anholt - den lille trekantede ø i Kattegat med 140 beboere - er på vej til at få Danmarks reneste el-miljøprofil. Den kommende havvindmøllepark vil forvandle øen fra dieselgris til miljøduks.

Den brede politiske aftale om Danmarks største havvindmøllepark mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten indebærer nemlig et direkte kabel fra møllerne til Anholt. Det betyder, at Anholt-beboerne som hovedregel kun vil bruge strøm, produceret af vindenergi.

Kun kulstrøm fire dage om året

Med opkoblingen får Anholt også forbindelse til det jyske elnet. Det indebærer, at der på vindstille dage kan hentes strøm fra Jylland.

Men ifølge en DMI-vindstatistik fra tiåret 1989-98 har Anholt kun cirka fire vindstille dage om året. Så kulstrøm fra jyske elværker bliver absolut undtagelsen på Kattegat-øen.

Slut med 1.340 tons CO2

Dermed kan der i 2012 eller 2013 slukkes for øens eget elværk, hvor fire dieselmotorer producerer strøm med et årligt forbrug på 500.000 liter dieselolie, ifølge Energistyrelsen.

Olieforbruget betyder, at Anholts elværk bidrager til luftforureningen med et årligt udslip af 1.340 tons CO2.

Sidste dieselgris: Christiansø

Tilbage i rollen som nødtvungen dieselgris vil i fremtiden kun være det lille ø-samfund Ertholmene ved Bornholm.

Her får de cirka 100 beboere på Christiansø og Frederiksø stadig strøm fra dieseldrevne generatorer, der summer døgnet rundt. Det årlige olieforbrug er cirka 250.000 liter, svarende til udledning af cirka 670 tons CO2.

Christiansø er alt for dyr at strømforsyne via et elkabel fra Bornholm. Tilbage er muligheden af at opstille en vindmølle, men det kompliceres af hensynet til øernes omfattende fredning og natur.

Facebook
Twitter