Anklagere vil have fængselsstraf til Inger Støjberg for ulovlig instruks

Den tidligere udlændingeminister er anklaget for at have udarbejdet en ulovlig instruks om at adskille alle unge asylpar.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg er nået til den afsluttende procedure. Her kræver anklagerne, at hun bliver idømt en fængselsstraf. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Står det til de to anklagere i Rigsretten, så skal tidligere udlændingeminister Inger Støjberg en tur i fængsel.

Det er netop kommet frem i anklager Anne Birgitte Gammeljords afsluttende bemærkninger i Rigsretten, hvor hun nedlægger påstand om fængselsstraf.

- Vi mener, at det er bevist, at forhenværende minister Inger Støjberg den 10. februar 2016, da hun fjernede undtagelsen i pressemeddelelsen, gav Udlændingestyrelsen en instruks om, at, som det hedder i pressemeddelelsen, straks at ændre praksis således at ingen mindreårige under 18 indkvarteres på samme asylcenter, siger Anne Birgitte Gammeljord.

Inger Støjberg er i sagen anklaget for at have 'iværksat' og 'fastholdt' en ulovlig ordning, hvor alle unge asylpar skulle adskilles. Uden individuelle vurderinger og partshøringer, som ellers er et krav, inden man træffer sådanne afgørelser.

Anklager: Støjberg brød bevidst loven

Hvis Inger Støjberg dømmes for at have overtrådt ministeransvarsloven, risikerer hun enten dagbøder eller en fængselsstraf. I princippet er strafferammen op til to års fængsel.

Anklagerne mener, det er bevist, at Støjberg undervejs i forløbet blev advaret. Og at hun fastholdt Udlændingestyrelsen i en ulovlig administration, "uagtet at hun vidste, at der ikke kunne indføres en undtagelsesfri ordning."

Beslutningen om at adskille parrene blev taget den 10. februar 2016, hvor der udgik en pressemeddelelse fra det daværende Udlændinge- og Integrationsministerium. I pressemeddelelsen fremgik det, at alle parrene skulle skilles ad.

Udlændingestyrelsen, der skulle stå for at udføre instruksen, fik på skrift kun pressemeddelelsens konsekvente formuleringer at støtte sig til.

Ét af de par, der endte med at blive adskilt, valgte at klage over beslutningen til Folketingets Ombudsmand. Det fik sagen til at rulle mod Inger Støjberg. Først har ombudsmanden og siden Instrukskommissionen konstateret, at der var tale om en 'ulovlig instruks'.

Intention er afgørende

Anklagerne mener, at Inger Støjberg handlede med forsæt - altså at hun var klar over, hvad hun gjorde. 'Subsidiært', som det hedder i juridisk fagsprog, handlede hun groft uagtsomt hævder anklagerne.

Anklager Anne Birgitte Gammeljord argumenterer i sin procedure for, at det er bevist, at Inger Støjberg var klar over, at Udlændingestyrelsen handlede i overensstemmelse med instruksen. Altså det vi her skal forstå som den undtagelsesfri pressemeddelelse, som blev sendt ud fra Støjbergs ministerium d. 10. februar 2016.

Forstå sagen på fem minutter - se videoen herunder. Artiklen fortsætter herefter.

I marts 2016 var mange par blevet adskilt, men der var også fem konkrete sager, som blev forelagt ministeren. Det er et punkt, forsvarerne særligt har lagt stor vægt på i sagen.

- At fem konkrete par ikke blev adskilt, skyldtes ikke en beslutning taget af Inger Støjberg. Det skyldtes alene, at medarbejdere i Udlændingestyrelsen trodsede hendes instruks, siger anklager Anne Birgitte Gammeljord.

Spørgsmålet om intention er afgørende for, om Inger Støjberg kan idømmes en fængselsstraf.

Første rigsretsprocedure i 26 år

Det er første gang i 26 år, der bliver procederet i Rigsretten. I 1995 sad tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen på anklagebænken.

Her krævede anklagerne en 'betydelig, ubetinget frihedsstraf'.

Ninn-Hansen endte med at blive idømt fire måneders betinget fængsel. Dommen blev gjort betinget på grund af hans helbred og alder.

De afsluttende bemærkninger fra anklagerne forventes afsluttet torsdag, hvorefter forsvarerne ventes at procedere for frifindelse.

Til sidst har Inger Støjberg selv mulighed for at få ordet, inden sagen optages til dom. Den dom ventes afsagt i december - inden jul.

FacebookTwitter