Der er forskel på, om der står Ali eller Allan på cv'et, når ledige stillinger skal besættes. For indvandrere bliver - ubevidst - diskrimineret på arbejdsmarkedet.
Det er i hvert fald vurderingen fra en kommission, der i dag kom med en lang række forslag til at få folk uden for arbejdsmarkedet i job.
Blandt forslagene er der derfor to forsøgsordninger:
En hvor nogle udvalgte statslige myndigheder skal anonymisere ansøgerne til ledige stillinger, så man ikke kan se køn, navn og etnicitet i ansøgningerne.
Og en forsøgsordning hvor man kræver, at statslige arbejdspladser indkalder mindst én kvalificeret ansøger med indvandrerbaggrund til jobsamtale på ledige stillinger.
Forslagene kommer fra Reformkommissionen, der blev nedsat af den tidligere regering for at foreslå refomer på blandt andet uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
Ifølge kommissionens formand, Nina Smith, skal de to forslag være med til at løse problemer med, at indvandrere er underrepræsenterede i blandt andet statslige ansættelser.
- Der er en del forskning, som viser, at vi alle sammen ubevidst tænker i stereotyper og ubevidst kommer til at diskriminere folk med navne, der ikke er danskklingende.
- Det vil ikke flytte en frygtelig masse, det tror jeg ikke. Men det er et forsøg på hele tiden at gøre os selv meget bevidste om, at hvis man sidder i ansættelsessituationer, skal man lade være med at have de der ubevidste bias, siger hun.
Forsøgt andre steder
Da kommissionen tidligere i dag holdt pressemøde om sine anbefalinger, blev hun spurgt, om hun er sikker på at problemerne med, at færre med indvandrerbaggrund bliver ansat, skyldes diskrimination.
Og efter en længere tænkepause svarede hun:
- Ja. Men det er ikke en direkte diskrimination. Det er ubevidst.
Men skal staten ikke ansætte den bedste ansøger?
- Det er præcis den samme diskussion, vi har om kvinder i topledelse og den slags. Det er ikke sikkert, man ansætter den bedste, hvis man har nogle stereotyper, uden man tænker sig om. Det er det, det handler om, siger hun.
Ifølge kommissionen har man i både Danmark, Norge og Sverige tidligere haft forsøg med anonymiserede ansøgninger i den offentlige sektor. Og i Norge har det siden 2020 været et lovkrav, at man til statslige stillinger skulle indkalde mindst én ansøger med indvandrerbaggrund til samtale.
Forsøgene har dog vist "blandede resultater", skriver kommissionen selv, og derfor lægger man altså i første omgang kun op til at indføre det som forsøgsordninger visse steder.
Og det er da også et spændende forsøg, lyder det fra Iben Bolvig, der er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
- Det er spændende at afdække, hvorvidt vi har diskrimination på det danske arbejdsmarked. For det er somme tider til diskussion, og der er måske et overordnet billede af, at det tror man ikke, der er.
Men er kvoter løsningen på det her område?
- Jeg tror ikke, det skal ses som løsningen. Det skal ses som et forsøg.
- Kvoter kan være en rigtig god måde at ændre en kultur, og når man starter på statens område, er det udtryk for, at det skal ses som et forsøg for at se, hvor stor problematikken er, siger hun.
Hverken ja eller nej
Kommissionens anbefalinger er dog kun forslag. Det er op til politikerne, om de bliver til virkelighed.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har set forslaget, og hun mener, man generelt skal øve sig i at se den diskrimination, der foregår.
- Vi kan se, der er skævvridning på køn, etnicitet og på alder. Vi er nødt til at øve os i ikke bare at gøre det, vi plejer, når vi gør de her ting. For så vil der fortsat være mennesker, der oplever, at de bliver valgt fra – ikke på grund af det, de kan, men på grund af det, de er.
- Det er ikke alene ulovligt. Det er også hårdt menneskeligt, siger hun.
Men om de to forsøgsordninger så skal indføres, har hun ikke taget stilling til endnu.
- Jeg synes ikke, jeg vil konkludere på baggrund af noget, vi har kendt i få timer. Men jeg vil give håndslag på, at vi seriøst politisk kommer til at dykke ned i det arbejde, der er lavet, siger hun.