Ansatte siger op i protest mod udflytninger

Størstedelen af de ansatte vil flere steder ikke flytte med arbejdspladsen, og hos flere styrelser kan det derfor tage år at genoprette fuld funktionsevne.

Statens Administration fik 11 opsigelser i den første måned, efter regeringen fremlagde sin plan om at flytte 3900 statslige arbejdspladser ud af hovedstaden. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

Der venter store udfordringer for flere offentlige styrelser, efter regeringen har besluttet at flytte 3.900 statslige arbejdspladser ud af hovedstadsområdet.

Flere steder giver størstedelen af de ansatte nemlig udtryk for, at de ikke ønsker at flytte med arbejdspladsen, og flere har allerede opsagt deres stilling knap to måneder, efter planen blev offentliggjort.

Det viser en rundringning, som DR Nyheder har foretaget til otte forskellige styrelser og råd, som skal flyttes fra hovedstaden.

11 opsigelser efter en måned

Et af stederne er hos Statens Administration, der ifølge planen skal flytte hele institutionen og 294 medarbejdere til Hjørring.

- De første reaktioner kom allerede i sidste måned, hvor vi havde 11 opsigelser som direkte konsekvens af, at arbejdspladserne skal flytte, siger Frank Petersen, direktør i Statens Administration.

Han forventer, at kun et fåtal af medarbejderne vil flytte med til Hjørring, og det, frygter han, vil gå ud over Statens Administrations arbejde, som blandt andet består i at optimere og forny den offentlige sektor.

- Der vil være opgaver, som ikke vil blive udført fuldt ud. Det har taget os fem år at nå det niveau, vi er på nu, siger han.

Svækkede styrelser

Endnu værre kan det komme til at se ud hos Geodatastyrelsen, der skal flyttes til Aalborg. Deres arbejde består blandt andet i at kortlægge landet og sikre, hvor man kan bygge, køre og bo.

Fælles tillidsrepræsentant Henrik Pangel forventer nemlig, at det bliver en særdeles svækket styrelse, der skal udføre sit arbejde i Aalborg, hvor han ikke regner med, at særligt mange vil flytte med til.

- Det er der ingen tvivl om. Vores kompetencer er ikke noget, man kan købe ude i byen. Man læres op herinde, og det tager år at blive sat ind i tingene.

- Det vil måske tage op til fem til ti år, før man kommer til at være på samme niveau som nu, men det kommer an på, hvor mange der tager med, siger Henrik Pangel.

Ingen opsigelser hos Rådet for Socialt Udsatte

Så slemt ser det ikke ud i Rådet for Socialt Udsatte, der skal flyttes til Rønne på Bornholm. Som den eneste af de arbejdspladser, som DR Nyheder har talt med, er man ikke negative over for flytningen.

Sekretariatsleder Ole Kjærgaard oplyser, at ingen har sagt op, mens 'dele af medarbejdergruppen har vist interesse for at flytte med til Rønne’.

I Energistyrelsen, der skal flytte 51 medarbejdere til Esbjerg, er billedet dog igen negativt.

Her har seks personer fundet nyt arbejde i løbet af den første halvanden måned, mens nogenlunde det samme antal har sagt, de vil flytte med.

- De fleste er stadig uafklaret, men som øjebliksbilledet ser ud nu, er det 100 procent sikkert, at størstedelen ikke vil flytte med, fortæller tillidsrepræsentant Bjarke Hansen.

Familien prioriteres højest

Ens for alle de arbejdspladser, som DR Nyheder har været i kontakt med, er, at medarbejderne ikke vil rejse med først og fremmest på grund af hensyn til familielivet.

Det billede genkender man i Djøf, som repræsenterer over 1.000 af de offentligt ansatte, der skal flyttes.

- De personlige forhold er allervigtigst, og mange kan ikke flytte på grund af familien. Derfor afventer vores medlemmer lige nu situationen, men mange giver udsagn om, at de ser på nye muligheder og er aktivt jobsøgende, siger Lars Qvistgaard, formand i Djøf Offentlig.

Djøf har for nyligt foretaget en undersøgelse, der viste, at fem ud seks af deres berørte medlemmer satser på at finde nyt arbejde.

Og ligesom Henrik Pangel fra Geodatastyrelsen er Lars Qvistgaard bekymret for, at flytningerne kommer til at svække de forskellige styrelser.

- Erfaringer fra Norge viser, at det kan tage to til fem år, før en arbejdsplads er helt funktionsdygtig igen. Og det bliver en stor ledelsesmæssig og arbejdsmæssig udfordring, som, jeg frygter, vil gå ud over de tilbageværende medarbejdere, siger Lars Qvistgaard, formand i Djøf Offentlig.