Mindst syv medlemmer af Venstres folketingsgruppe overvejer at stemme nej til regeringens lovpakke mod terror. Og netop syv medlemmer er præcis det antal, der skal til, for at flertallet for pakken kan være væk, når lovændringerne skal vedtages i folketingssalen.
De skeptiske venstrefolk har især tre indvendinger mod terrorpakken: De er bekymrede over, at politiet skal have udvidet adgang til at foretage aflytninger uden en forudgående dommerkendelse. De mener ikke, at der skal ske væsentlige udvidelser af muligheden for videoovervågning. Og endelig mener de, at terrorpakken er blevet hastet igennem, og at der dermed er en væsentlig fare for lovsjusk og mindre heldige løsninger.
Kritikken fremme
Flere af kritikerne ønskede tirsdag ikke at udtale sig til citat om deres modstand mod terrorpakken, der skal diskuteres på Venstres gruppemøde torsdag.
Partiets retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, har dog på intet tidspunkt holdt skjult, at hun er modstander af det forslag, som foreligger nu. Hun bakkes op af tidligere indenrigsminister Britta Schall Holberg, og i Information tirsdag lægger også Leif Mikkelsen og Jens Kirk navn til kritikken.
- Vi er helt klart på kant med grundloven, f.eks. med hensyn til aflytning af borgere uden dommerkendelse. Som privatperson har vi nogle frihedsrettigheder, der er garanteret i grundloven, og dem skal vi ikke gå på kompromis med. Politiet skal selvfølgelig have mulighed for at løse sin opgave, men det duer ikke, at politi og efterretningstjenester kan indhente oplysninger om en tilfældig borger og så opbevare dem, så længe de vil. Selv en straffeattest har en forældelsesfrist, og det bør også være tilfældet for andre oplysninger om den enkelte borger, siger Jens Kirk.
S er afgørende
Hvis de syv V-medlemmer stemmer nej til terrorpakken, bliver op til Socialdemokratiet at afgøre, om pakken skal vedtages eller forkastes. Og hos S vil retsordfører Morten Bødskov ikke udstede nogen garanti for, hvad partiet vil stemme, før regeringen er nået til intern enighed om det endelige udkast.
- Socialdemokratiet er ikke sikkerhedsnet for en regering i splid med sig selv. De må klare deres problemer selv. Vi løser dem ikke for dem, og indtil videre ved vi slet ikke, hvad vi skal forholde os til, siger Morten Bødskov.
Han understreger dog, at Socialdemokratiet ligesom regeringen mener, at der efter terrorbomberne i London og Madrid er tale om en ny trussel, som man må forholde sig til, og at der er behov for at se på nye beføjelser til efterretningstjenesterne.
- Men de nye beføjelser skal gå hånd i hånd med øgede kontrolmuligheder. Samtidig anser vi det som naturligt, at den kritik, der nu rejses internt i regeringen, tages med ind i de videre forhandlinger, siger Morten Bødskov.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53affaf4a11f9d0f94713ddc
