Apple investerer milliarder i nyt datacenter ved Viborg

Amerikanske Apple står bag "årets bedste erhvervsnyhed", siger handelsminister Mogens Jensen.

Apple investerer 6,3 milliarder i et nyt datacenter ved Viborg. Arbejdet skal indledes om to år og ventes at stå færdig i 2026. (Foto: Don Emmert © Scanpix)

IT-firmaet Apple etablerer et af verdens største datacentre lidt uden for Viborg.Det bekræfter både Apple og Udenrigsministeriet, og Apples øverste chef, Tim Cook, er begejstret.- Disse betydningsfulde investeringer repræsenterer Apples største projekt i Europa til dato. Vi er begejstrede for at udvide vores operationer, som vil skabe hundredvis af lokale arbejdspladser, siger Tim Cook i en pressemeddelelse.Det må være årets bedste erhvervsnyhed for Danmark.Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).Minister: Det er årets erhvervsnyhedDatacentret ved Viborg er en del af en større investering, hvor Apple ligeledes etablerer et datacenter i Irland. Apple bruger i alt 12,6 milliarder kroner på de to centre.Business.dk skriver, at Apple investerer i alt 6,3 milliarder kroner i datacentret. Arbejdet skal indledes i 2017, og datacentret ventes ifølge Udenrigsministeriet at stå færdig i 2026. Handelsminister Mogens Jensen bekræfter, at der er tale om en "stor milliardinvestering".- Det må være årets bedste erhvervsnyhed for Danmark og ikke mindst Midt- og Vestjylland. Investeringen vil give et kæmpe skub til økonomien og skabe mange hundrede arbejdspladser i hele lokalområdet, både i anlægsfasen og driftsfasen, siger Mogens Jensen i en pressemeddelelse.

Apples datacenter skal efter planen åbne i 2026. Når det åbner, skal overskudsvarmen pumpes ud i danskernes radiatorer. (© Apple)

Et datacenter anvendes til at huse telekommunikation og datalagringssystemer. Det er blandt andet billeder, musik og filer i sociale netværk, der har medført en eksplosiv vækst i data og dermed et stort behov for lagring på computere placeret i datacentre.Apple: Det giver vækst i DanmarkApple forventer øget vækst i både Irland og Danmark som følge af investeringerne.- Vi er glade for at kunne anspore vækst i Irland og Danmark og udvikle energisystemer, der udnytter de to landes stærke vindressourcer, siger Lisa Jackson, der er Apples vicepræsident for miljømæssige initiativer.Datacentrene i Danmark og Irland vil begge blive 166.000 kvadratmeter store.Apples beslutning om at lægge datacentret i Viborg skyldes ifølge Udenrigsministeriet muligheden for en særlig energiløsning, da det nye datacenter vil blive drevet af vedvarende energi og anvende sin overskudsvarme i fjernvarmenettet.Apple skriver ligeledes, at datacentret i Viborg er designet til at indsamle overskydende varme og sende det videre ud i det lokale varmesystem "for at hjælpe med at varme hjem i lokalområdet".Datacentret skal desuden køre på 100 procent vedvarende energi.

Facebook
Twitter