Armlægning om håndværkerfradraget: Kan blive afskaffet til nytår

Støttepartier vil skrotte håndværkerfradrag. Socialdemokratiet vil bevare ordningen.

- Hvis det står til os, så eksisterer boligjobordningen ikke den 1. januar, siger Rune Lund fra Enhedslisten (Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix) (Foto: christian Als © Scanpix)

Om fem uger kan det være slut med at trække udgifter til håndværkere og rengøringshjælp fra i skat.

I hvert fald hvis det står til alle regeringens støttepartier, som i den afsluttende fase af finanslovsforhandlingerne presser på for at få afskaffet håndværkerfradraget allerede med udgangen af 2019.

- Det skal stoppe fra 1. januar. I en tid hvor det er svært at skaffe håndværkere, er det et forkert instrument at have. Det er økonomisk dumt. Så vil vi hellere bruge pengene til vores børn, til flere pædagoger og lærere, siger de Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Samme krav lyder fra Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund:

- Hvis det står til os, så eksisterer boligjobordningen ikke den 1. januar.

Ifølge Finansministeriet koster håndværkerfradraget, der officielt kaldes boligjobordningen, hvert år statskassen knap 500 millioner kroner. Og dem vil Enhedslisten også meget gerne bruge på noget andet.

- De penge vil kunne gå direkte til at styrke psykiatrien med bedre kvalitet og flere sengepladser. Eller vi kan bruge pengene til minimumsnormeringer i daginstitutionerne, siger Rune Lund.

S kæmper for fradraget

Også SF og Alternativet kæmper i finanslovsforhandlingerne for at afskaffe boligjobordningen. Men regeringen siger nej, lyder det fra Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.

- Vi synes, at håndværkerfradraget i den nuværende form er fornuftigt. Det hjælper pressede familier i hverdagen. Det bidrager til, at vi får lavet grønne investeringer i vores boliger. Og så betyder det også, at noget af det arbejde, som tidligere blev lavet sort, i dag er hvidt, så der nu bliver betalt skat og moms, siger Christian Rabjerg Madsen.

Kan du garantere, at det ikke bliver afskaffet?

- Man skal passe på med at garantere noget, når man er en mindretalsregering. Men det er regeringens indstilling, at vi fastholder det nuværende håndværkerfradrag, siger Christian Rabjerg Madsen.

Vellønnede danskere

Både Radikale og Enhedslisten henviser til tal fra Skatteministeriet, som viser, at boligjobordningen bliver meget brugt af folk med høje indkomster.

Sidste år blev skattefradraget anvendt af ni procent af de personer, som har en årsindkomst mellem 200.000-350.000 kroner. For personer, som tjener over 700.000 kroner årligt, var det 33 procent, som gjorde brug af fradraget.

- Det er pilskævt. Selv om det også bliver brugt af almindelige mennesker, så er det i allerhøjeste grad de rigeste 10 procent af befolkningen. Så hvis man afskaffer fradraget og bruger pengene på velfærden, så vil vi øge ligheden i samfundet, siger Rune Lund.

- Det er oplagt at afskaffe en ordning, som giver bidrag til velhavende familier, så de kan få billigere håndværkere, siger Sofie Carsten Nielsen.

Det argument overbeviser dog ikke Socialdemokratiet.

- Det kan godt være, at man kan lave en udregning, som viser, at mennesker med mange penge bruger håndværkerfradraget mere end mennesker, der har færre penge. Men omvendt er ordningen også med til at skabes jobs til folk med lavere lønninger, eksempelvis inden for rengøring, siger Christian Rabjerg Madsen.

S fredede fradraget før valget

Håndværkerfradraget har levet en omtumlet tilværelse, siden det blev indført af den daværende VK-regering i 2011 - men Thorning-regeringen afskaffede ordningen efter nogle år.

Dengang gav statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) følgende forklaring:

- Det er ikke fordi, at vi ideologisk er imod det, men det er, fordi vi bruger rigtig mange af skatteborgernes penge på ting, som under alle omstændigheder ville være blevet gjort ude i hjemmene.

Da Lars Løkke Rasmussen blev statsminister i 2015, blev håndværkerfradraget genindført. Først i en særlig grøn udgave af de blå partier med opbakning fra SF og Alternativet. Men i 2017 blev ordningen ændret, og nu var det kun de blå partier, som bakkede op om ordningen.

Dengang lød det fra partiformand Mette Frederiksen (S), at boligjobordningen ikke 'er den bedste måde at bruge pengene på.' Og partiet stemte da også imod ordningen, da det var til afstemning i Folketinget.

Men i dag omfavner Socialdemokratiet ordningen. Det skete allerede inden folketingsvalget i juni.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at boligjobordningen ikke er en blomst, der har groet i vores have. Men vi anerkender også, at den er populær.

- Det er vigtigt for mig at sende det signal, at den her ordning ikke bliver afskaffet, hvis der kommer en socialdemokratisk regering efter næste valg. Ordningen skal fortsætte i en eller anden form, sagde Socialdemokratiets daværende finansordfører Benny Engelbrecht (S) til DR Nyheder.