Armlægning om minimumsnormeringer: Daginstitutioner kan blive snydt for flere pædagoger

Regeringen forhandler om minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer. Men det er langt fra sikkert, at det betyder én eneste ekstra pædagog i den enkelte institution.

De røde partier på Christiansborg kæmper om, hvordan et mindstekrav for pædagoger skal gøres op. (Arkivfoto) (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen (S) har stillet forældre i udsigt, at regeringen i den kommende finanslov vil tage de første skridt til at indføre minimumsnormeringer.

Men det kan meget vel ende med, at der i mange vuggestuer og børnehaver ikke kommer flere voksne til at passe børnene.

Regeringen og de øvrige partier i rød blok forhandler i øjeblikket om en lov for minimumsnormeringer og en plan for, hvordan de praktisk skal indføres.

Kravet er, at der højst må være tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven. Men et afgørende konfliktpunkt i forhandlingerne er, om det skal opgøres som et gennemsnit af de enkelte kommuners daginstitutioner – eller gælde for hver enkelt vuggestue og børnehave.

De Radikale mener, at det skal gøres op som et gennemsnit i kommunen.

- Der skal være plads til det kommunale selvstyre. En kommune kan selv se, at der måske er mere behov for nogle flere pædagoger i et belastet boligområde end på velhaver-villavejen. Derfor mener vi, at det skal fordeles på kommunalt niveau, siger de Radikales børneordfører, Anne Sophie Callesen.

På kortet herunder kan du ser normeringen for børnehaver i din kommune. Vær opmærksom på, at Danmark Statistik opgør tallene inklusiv ledere mv. Derfor kan man godt opleve, at den reelle normering ude på stuerne er en anden. Det kan du læse mere om her. Du kan ser normeringen for vuggestuer nederst i artiklen.

Forældre kan blive skuffede

Ender det med den model, kan det betyde, at nogle forældre vil opleve, at der ikke kommer flere pædagoger i den institution, hvor de har børn. Også selv om de pågældende institutioner i dag ikke lever op til mindstekravet om tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven. Det konkluderer flere eksperter.

For hvis normeringen skal opgøres som et gennemsnit, kan nogle institutioner i kommunen have en dårligere normering, sammenlignet med andre, der har en højere. Bare det i gennemsnit i kommunen giver den normering, som Folketinget vedtager.

- Når det er kommunerne som gennemsnit, der skal leve op til en minimumsnormering, så vil det kunne føre til, at der i nogle institutioner ikke vil ske en øget normering. Der er helt i det kommunale selvstyres ånd, at det er kommunerne, som har mulighed for at vurdere, hvordan man bedst fordeler pengene, siger Kurt Houlberg, professor ved Vive, Det Nationale Forsknings og Analysecenter.

Poul Erik Mouritzen, kommunalforsker og professor emeritus ved Syddansk Universitet, vurderer, at mange kommuner vil vælge at bruge de ekstra penge fra staten, der følger med indførelse af minimumsnormeringer, målrettet til de daginstitutioner, hvor børnene har størst behov.

- Og det vil så ske på bekostning af, de steder, hvor børnene er velintegrerede og får den rette sproglige stimulering hjemme fra. Sådan tror jeg det vil blive udmøntet, siger han.

- Det kan da godt være, at de forældre, som bor et sted, hvor man ikke får en minimumsnormering, bliver skuffede. Men sådan er det jo, hvis man vælger den model, siger Poul Erik Mouritzen.

Fup og fidus

Hvis det ender med, at modellen kun skal gælde som et gennemsnit i de enkelte kommuner og ikke på hver enkelt daginstitution, kan man ifølge Enhedslistens frontfigur, Pernille Skipper, slet ikke kalde det minimumsnormeringer.

- Det er fup og fidus, hvis vi ikke gør det på institutionsniveau. Hvis vi med rank ryg skal kunne kalde det minimumsnormeringer og sige, at det er det, som vi leverer på, så skal det opgøres på institutionsniveau - ellers er det noget fiksfakseri.

- Min frygt er, at det ikke vil være et reelt løft ude i helt almindelige daginstitutioner. Det er jo ude i de almindelige gennemsnitlige daginstitutioner, at vi hører skrækhistorierne med en voksen til 40 børn på en legeplads, siger Pernille Skipper.

Ifølge Pernille Skipper møder hun stor modstand i forhandlingerne, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) sidder for bordenden.

- Jeg kan godt få en oplevelse af, at vi er meget alene om at kæmpe for en opgørelse på institutionsniveau. Det er i hvert fald noget, som vi har måttet gentage rigtig, rigtige mange gange i forhandlingerne, og det bliver vi ved med at kæmpe for, siger Pernille Skipper.

Men SF står last og brast med Enhedslisten i kampen for, at samtlige vuggestuer og børnehaver skal leve op til minimumsnormeringen, forsikrer SF's gruppeformand, Jacob Mark.

- SF kæmper i de her forhandlinger for, at det bliver en minimumsnormering på institutionsniveau, så alle kommer til at mærke et løft, siger Jacob Mark.

Vil I kunne leve med en model, hvor det er på kommunalt niveau?

- Det ville være mærkeligt, hvis jeg sagde, hvad SF kunne leve med, når vi sidder og forhandler lige nu. Vores politik - og det, vi kæmper for - er, at der skal være minimumsnormeringer på institutionsniveau, så alle børn i Danmark kommer til at mærke en forskel. Men vi har ikke 90 mandater alene, og derfor kommer det an på de forhandlinger, der er i Finansministeriet, siger Jakob Mark.

Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen ønsker ikke at udtale sig.

Mindre bureaukrati

Kurt Houlberg fremhæver, at det er i god tråd med det kommunale selvstyre, hvis minimumsnormeringer fastsættes efter et kommune-gennemsnit og ikke på samtlige daginstitutioner.

- Det er god fornuft både i forhold til grundidéen om det kommunale selvstyre, men også så kommunen har mulighed for at beslutte, at der er udvalgte daginstitutioner, der har behov for en højere personale-normering end andre. Og så vil det også efter min vurdering være en væsentlig mindre bureaukratisk ordning, end hvis man skulle kontrollere og dokumentere det på hver enkelt institution, siger Kurt Houlberg.

Finanslovsforhandlingerne fortsætter i denne uge.