Ask Rostrup om valg på Færøerne: Hvor guldet har gæller...

På tirsdag er der valg på Færøerne - i en tid hvor det sjældent har gået bedre og hvor udfordringerne samtidig står i kø.

Det går godt på Færøerne. Men landet i nord står over for nye udfordringer, blandt andet fordi de unge flytter væk. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Det er i virkeligheden ikke så længe siden, at selv luften under de lavthængende skyer mellem fjelde og fjorde næsten smagte af tungsind og snarlig undergang.

Dengang da Færøerne tumlede kaotisk rundt i en økonomisk dødsdrom - da der ganske enkelt ikke syntes lys at ane for enderne af de mange tunneller, der binder ø-riget sammen.

Så det er nok på sin plads at begynde med at slå en enkelt kendsgerning fast: Det går godt på Færøerne anno 2015.

Javel, der er underskud i landskassen og man slæber rundt på en gæld på omkring seks mia. kr. Og ja, den økonomiske ulighed er markant og problemet med de unges flugt fra en aldrende befolkning består.

Men landet i nord er blevet frisk i farven. Hvad der under 1990'ernes dundrende økonomiske og finansielle krise lignede et studie i udkants-forfald, er i dag forvandlet til et mere moderne velfærdssamfund med næsten ingen arbejdsløshed, betydelig økonomisk vækst og en umiskendelig optimisme omkring øernes fremtid.

Det er i den stemning, at en stadig mere intens valgkamp folder sig ud her i de sidste dage frem mod på tirsdag, når de 33 pladser i lagtinget skal besættes og når der skal findes et nyt landsstyre med en måske ny lagmand.

En turistattraktion

Her i slutningen af august hører man tysk, hollandsk, spansk, engelsk og italiensk i det torshavnske gadebillede - Færøerne er blevet en turistattraktion.

Det har naturligvis ikke skadet, at National Geographic har kåret det ofte oversete hjørne af det danske rigsfællesskab til verdens bedste ø-rejsemål og at Restaurant Koks på Hotel Føroyar for få måneder siden blev kåret til bedste nordiske restaurant og tiltrækker gourmander fra hele kloden.

Men det er i havene, at den egentlig forskel på før og nu skal findes. Det handler om fisk. For i disse år skriver Færøerne sig ind i et sandt fiskeeventyr med stigende eksport af sild og makrel samt ikke mindst af opdrættet laks fra de enorme farme, som sætter deres tydelige præg på udsigterne over fjordene.

Milliarderne nærmest vælter op af havet - og ikke mindst lakseproducenten Bakkafrost på Østerø har gennem udholdenhed og dygtighed løftet den færøske opdrætsindustri til et niveau, der vækker global opmærksomhed.

Kvartal efter kvartal sætter Bakkafrost omsætnings- og bundlinjerekorder og virksomheden har i dag en børsværdi på over ni mia. kr.

Og på bare fem år er eksportindtægterne fra sild, makrel og opdrættet laks mere end fordoblet, hvilket har boostet den færøske økonomi med en mere end almindelig pæn vækst.

Stiller russisk laksesult

Nok er den nylige silde- og makrelkrig med EU - en strid om fiskekvoter mellem Færøerne og Bruxelles, som resulterede i en samlet EU-boykot af færøske fisk i en lang periode - ikke glemt. Og nok er afhængigheden af en enkelt indtægtskilde, nemlig fisk, aldrig betryggende. Men alt andet lige, så er der kommet uset mange penge i omløb i det færøske samfund.

Og det har bestemt også hjulpet, at lakseproducenterne og fiske-rederne i samarbejde med det borgerlige landsstyre dygtigt - nogle vil mene lige lovligt dygtigt - har udnyttet Ruslands boykot af en stribe fødevarer fra EU-landene samt Norge og Island. Således er Rusland i dag det i særklasse vigtigste eksportmarked for Færøerne. For når Putin nu har lukket for norsk og skotsk laks, ja, så har færingerne stået klar til at stille den russiske laksesult.

Derfor er det heller ikke underligt, at fiskeriet fylder meget i den færøske valgkamp. For spørgsmålet er, om det færøske samfund får nok ud af disse års gyldne høster af havets frugter?

Få familier sidder på guldet

Fokus er især på, at det kun er ganske få familier eller redere, som i dag sidder på alle kvoter og dermed scorer indtægterne fra de fisk, som færingerne opfatter som folkets ejendom. Og på om tilladelserne til at udnytte fjordene til opdræt sælges for billigt til de tre store producenter, som i dag har masser af internationale investorer, hvorfor en stor del af provenuet glider det færøske samfund af hænde.

For samfundet som sådan fattes penge. Der har i årevis været underskud i landskassen - altså på det årlige færøske husholdningsbudget - ligesom man slæber rundt på en voksende gæld i omegnen af seks mia. kr.

Samtidig står Færøerne overfor en demografisk udfordring af de helt store - nemlig at det stadig er svært at fastholde de unge på øerne, hvorfor andelen af ældre, der skal forsørges af det offentlige bare stiger og stiger.

Børnefamilier skal lokkes hjem

Igen og igen lyder det i valgkampen, at Færøerne de seneste par årtier har mistet 4.500 indbyggere under 40 år og at udsigten de kommende 25 år er at miste yderligere 4.500. Og selvom færingerne er blandt de folkeslag, der får flest børn, så lever de også længere end f.eks. danskere - og kombineret med, at alt for mange af de unge, der rejser til Danmark, Storbritannien eller f.eks. Polen for at uddanne sig, aldrig vender hjem igen, ja, så er udfordringen monumental på lang sigt: Stadigt færre unge til at betale skat - stadigt flere ældre, der skal forsørges.

Derfor handler valgkampen bl.a. om, hvorvidt man kan og skal øge de statslige indtægter fra fiskeriet gennem højere skatter, salg af fiskekvoter, øget licensbetaling for opdrætstilladelser og andre initiativer.

Så man får råd til dels at udbygge uddannelsessystemet og øge det økonomiske incitament for børnefamilier til at blive på Færøerne, dels at sikre at den finanspolitiske holdbarhed på den lange bane.

Samfundsøkonomisk balanceakt

På den anden side lyder advarslerne fra såvel industrien selv som fra især borgerlig side, at man skal passe på med at bremse udviklingen - at nye skatter vil kunne hæmme investeringsmulighederne og dermed skade såvel beskæftigelsen som indtjeningen.

Det lyder som en klassisk politisk konflikt mellem rød og blå, hvilket det på mange leder og kanter også er. Den afgørende forskel er dog bare, at Færøerne intet andet har at gøre godt med end fisk - når fiskeriet og opdrættet går godt, så har samfundet alverdens muligheder for at løfte sig, hvis det svigter, så falder den færøske økonomi sammen.

Så det er ikke bare en politisk kamp, det er en svær samfundsøkonomisk balanceakt, som er helt afgørende for Færøernes fremtid.

Facebook
Twitter