Avis: Løkke pressede GGGI-budget igennem trods protester

Den økonomiske plan var utilstrækkelig, men klimaorganisationens formand ville have budgettet godkendt.

GGGI-sagen ser ikke ud til at være helt ovre for organisationens formand, Lars Løkke Rasmussen, som nu beskyldes for at presse et budget igenne, som modtog kritik. (Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix)

Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre og klimaorganisationen GGGI, pressede på for at få godkendt klimaorganisationens budget for 2013.

Det skete på trods af protester fra medlemmer af bestyrelsen i den sydkoreansk baserede organisation, som mente, at den økonomiske plan fremlagt af GGGI-ledelsen ikke var fyldestgørende.

Ambassadør bad om rigtigt budget

Den danske regerings repræsentant i GGGI-bestyrelsen, ambassadør Peter Lysholt Hansen, bad på et møde direkte om at se et rigtigt budget, så man vidste, hvordan pengene rent faktisk ville blive brugt.

Derfor kunne Danmark ud fra de fremlagte oplysninger ikke godkende 2013-

budgettet
, fremgår det af et referat, som Jyllands-Posten har fået
aktindsigt
i.

Mødet fandt sted den 17. januar 2013, hvor også Norges mand i bestyrelsen fastslog, at man ikke var klar til at træffe en beslutning.

Nordmanden var bekymret over den manglede gennemsigtighed, da GGGI er finansieret af offentlige skattekroner.

Løkke: Problematisk uden godkendelse

Costa Ricas repræsentant kaldte

budgettet
for
utilstrækkeligt
.

Lars Løkke Rasmussen svarede ifølge referatet, at finansåret 2013 allerede var i gang, og GGGI ville stå i en problematisk situation, hvis bestyrelsen ikke godkendte

budgettet
.

Kort efter konstaterede han, at en eller anden form for godkendelse var påkrævet.

Foreslog midlertidigt ja

Løkke foreslog derfor, at medlemmerne

midlertidigt
sagde god for
budgettet
indtil næste bestyrelsesmøde. Derudover kunne et underudvalg i mellemtiden gå dybere ned i tallene, indtil et
revideret
budget kunne sendes rundt senest den 1. maj.

Først på et nyt møde i juni 2013 var

budgettet
tilpas detaljeret til, at det kunne blive endeligt godkendt i GGGIs bestyrelse.

Tre måneder senere blev GGGIs økonomi gennemlyst i en fælles undersøgelse foretaget af Danmark, Norge, Australien og Sydkorea. Her konstaterede man, at organisationen led under alvorligt finansielt stress og havde et alvorligt likviditetsproblem.

/ritzau/

Facebook
Twitter