BAGGRUND Derfor er eleverne på gymnasierne sure

Regeringen vil styrke politiet ved at spare på ungdomsuddannelser - besparelser, der vil koste job.

Gymnasieelever forbereder banner til demonstrationen mod nedskæringer, der finder sted i eftermiddag.

Flere tusinde gymnasieelever demonstrerer i dag. Det gør de, fordi regeringen har varslet besparelser.

Regeringen lægger nemlig op til, ungdomsuddannelserne står til at skulle spare to procent om året over de næste fire år.

Ifølge rektorforeningen Danske Gymnasier og Uddannelsesforbundet vil det uundgåeligt betyde massefyringer, og det vil gå ud over undervisningen.

Tager fra uddannelser – giver til politiet

En af årsagerne til, at ungdomsuddannelserne skal spare er, at regeringen har foreslået et omprioriteringsbidrag.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at 'regeringen vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016, og at alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra 2016'.

Helt konkret betyder det, at blandt andre gymnasier skal spare to procent om året fra næste år ifølge en overslagsberegning fra Danske Gymnasier.

Kommunerne har lagt budgetter i skyggen af omprioriteringsbidraget.

Besparelserne, det såkaldte omprioriteringsbidrag, er netop nu på bordet i Finansministeriet, som en del af de igangværende politi- og finanslovsforhandlinger.

Eleverne på Virum Gymnasium nedlægger undervisningen i dag på grund af de varslede nedskæringer.

Pengene kan nemlig bruges til andre poster.

Hvis Folketingets partier vil forhandle et politiforlig med Venstre-regeringen, så er indgangsbilletten en accept af besparelser på ungdomsuddannelserne fra 2016.

Hvis der viser sig at mangle flere penge, skal de findes gennem på kulturområdet og de videregående uddannelser.

Færre penge til gymnasierne

Ud over de kommunale besparelser er gymnasierne sure over, at der går penge fra dem til erhvervsskolerne.

For at løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne har regeringen DF, LA, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative besluttet, at det skal være slut med, at det giver mindre i taxametertilskud at uddanne en handelsskolestudent end en student fra det almene gymnasium.

Det er selvsagt ikke gratis, og derfor har regeringen, DF, LA, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative fundet frem til de 426 millioner kroner, som reformen menes at ville koste i 2016.

Herunder ligger en pulje på 150 millioner kroner til nyt udstyr på erhvervsskolerne.

Det almene gymnasium kommer til at bidrage med den største del af finansieringen af reformen.

Det fremgår tydeligt i aftaleteksten, at gymnasierne har haft mere gunstige vilkår, end politikerne synes er hensigtsmæssigt, siden de i 2007 overgik til at være selvejende.

- Det har efterfølgende kunnet konstateres, at de tidligere amtslige institutioner som sektorer betragtet, i perioden siden overgangen til selveje, har haft overskud, der overstiger de øvrige sammenlignelige institutionsområder, står der.

Derfor får de tidligere amtslige institutioner (gymnasier og VUC) skåret deres tilskud med 280 millioner kroner i 2017.

Hver tiende lærerstilling nedlægges

Besparelserne vil betyde, at hver tiende lærerstilling på landets gymnasier vil blive nedlagt, vurderer Danske Gymnasier.

Rektorforeningen Danske Gymnasier har i et notat beregnet, at besparelsen - sammen med i forvejen planlagte besparelser - vil betyde, at de må skære 1.700 gymnasielærerstillinger væk de kommende år.

Det kan få den konsekvens, at nogle af de mindre gymnasier, der ligger i ydreområderne, på sigt risikerer at lukke, siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier.

Erhvervsskoler må også fyre

Frygten for den faldende kvalitet er ikke kun på de danske gymnasier. Det samme gælder på landets erhvervsskoler, som også rammes af nedskæringer.

Her har man med den nye erhvervsskolereform oplevet et fald i elevoptaget, og derfor er der allerede fra i år både varslet og foretaget fyringer af lærere på landets erhvervsskoler.

I alt 160 lærere er allerede varslet fyret – det svarer til fire procent af landets erhvervsskolelærere.

Og det er kun begyndelsen, siger formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, der organiserer lærere på erhvervsskoler, VUC-centre og produktionsskoler.

V: Vi bruger mange penge på uddannelse

Socialdemokraterne og de Radikale er med om det blå forhandlingsbord, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er imod.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser kritikken.

Danmark er det land i OECD, der bruger flest penge på uddannelse.

Der er mange måder at spare penge på. Blandt andet mener hun, at besparelser må ske ved at finde på nye metoder i undervisningen.

  • Bag demonstrationerne står Uddannelsesalliancen - et samarbejde mellem følgende organisationer:

  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

  • Danske Socialrådgiverstuderende

  • Danske Studerendes Fællesråd

  • Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

  • Lærerstuderendes Landskreds

  • Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

  • Erhvervsskolernes Elevorganisation

  • Pædagogstuderendes Landssammenslutning

  • FTF

  • LO-Ungdom

  • 3F-Ungdom

  • BUPL

  • Dansk Socialrådgiverforening

  • Gymnasieskolernes Lærerforening

  • Handelsskolernes Lærerforening

  • Dansk Magisterforening

  • DM Studerende

  • Uddannelsesforbundet

  • HK Ungdom

  • Danske Mediestuderende

  • Kommunikation og Sprog

  • Bibliotekarforbundet

  • Forbundet Arkitekter og Designere

  • DJØF Studerende

  • Dansk Journalistforbund

  • Socialpædagogerne

  • Metal Ungdom

  • IBIS

  • Danmarks Lærerforening

  • Teknisk Landsforbund

  • FOA Ungdom

  • Efterskolerne

  • Operation Dagsværk

  • Dansk El-forbunds Ungdom

  • Dansk Sygeplejeråd

  • Arkitektforeningen

  • Frie skolers lærerforening

  • Yngresagen