BAGGRUND Morten Kabell-sagen kaster skygger over Enhedslistens årsmøde

Partiskat, eftervederlag og dobbeltløn er på dagsordenen, når Enhedslisten i denne weekend holder årsmøde.

Enhedslisten tidligere teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell fik over 500.000 kroner i eftervederlag, selvom han trådte direkte ud i et chefjob i det private erhvervsliv. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Den fylder stadig meget i Enhedslisten, sagen om den københavnske eksborgmester Morten Kabells dobbeltløn.

Og når Enhedslistens medlemmer på søndag skal diskutere partiets vedtægter under sit tre dage lange årsmøde, handler mere end halvdelen af de indkomne forslag om partiskat, eftervederlag og dobbeltløn.

Borgmestres eftervederlag

Dobbeltløn til borgmestre, når de får både eftervederlag og løn fra deres nye job, har skabt politisk debat. Blandt andre Københavns tidligere teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) og byens tidligere kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) er blevet kritiseret for lønforholdene.

Se Tema

Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse stiller sit eget forslag, som ventes at få opbakning fra årsmødet, der har til hensigt at lukke det hul i partiets vedtægter, som man - efter eget udsagn - først blev opmærksom på i begyndelsen af året, da Morten Kabell fratrådte sin stilling som teknik- og miljøborgmester i København og gik direkte ud i et chefjob i det private erhvervsliv.

Dermed fik Kabell i en periode dobbeltløn i form af sit eftervederlag fra kommunen på en halv million kroner samt lønnen fra sit nye job.

- Der er et hul i vores vedtægter på den måde, at det princip, der gælder for parlamentariske repræsentanters indkomster, ikke var specificeret ud på eftervederlag, og derfor var der tvivl om, hvordan man skulle gennemføre det i praksis, siger Michael Voss fra Enhedslistens hovedbestyrelse.

’Vi havde ikke tænkt os om’

Hovedbestyrelsens forslag vil blandt andet betyde, at både eftervederlag og en eventuel lønindkomst fra et nyt job fremover skal medregnes, når der skal betales partiskat til Enhedslistens bankkonto.

Dermed vil det fremover ikke være muligt for nuværende Enhedslisten-politikere at tjene mere end, hvad der svarer til gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København. Al overskydende indtægt skal ryge direkte i partikassen.

Hvorfor er der brug for forslaget?

- Fordi vi ikke havde tænkt os om i forvejen. Vi havde simpelthen ikke beskrevet situationen med eftervederlag i vores vedtægter, og derfor var der grund til tvivl om, hvordan man skulle handle i Morten Kabell-sagen, siger Michael Voss.

- Man må sige, at det er vi blevet gjort meget tydeligt opmærksom på i det forløbne år, så det må vi have på plads nu, siger han.

Enhedslisten har i årevis været blandt de mest højlydte modstandere af dobbeltløn, og Kabells beslutning om at beholde sit eftervederlag og dermed modtage dobbeltløn i en periode fik derfor kritik af en række partifæller

Samtidig blev Enhedslisten som parti beskyldt for dobbeltmoral og hykleri af politiske modstandere. Kritikken kom i høj grad fra Venstre, fordi Enhedslisten politiske ordfører, Pernille Skipper, tidligere havde beskyldt Venstre-manden Carl Holst for ”grådighed og udtryk for pamperi” i forbindelse med en sag om dobbeltløn.

Det skete, da Holst i 2015 gik fra posten som regionsrådsformand i Region Syddanmark til posten som forsvarsminister i Lars Løkke Rasmussens (V) regering. Her modtog Holst eftervederlag fra regionen og løn fra ministeriet, indtil han frasagde sig dele af eftervederlaget på grund af presset fra blandt andre Enhedslisten.

Troværdigheden på spil

Foruden hovedbestyrelsens forslag til en ”lex Morten Kabell” i Enhedslistens vedtægter, stiller en række øvrige partimedlemmer forslag, der har til hensigt at forhindre dobbeltløn til Enhedslisten-medlemmer i fremtiden.

Hovedbestyrelsesmedlem Hans Jørgen Vad foreslår eksempelvis, at folkevalgte politikere fra Enhedslisten helt skal afstå fra overhovedet at modtage eftervederlag, fra det tidspunkt man har et nyt job og dermed står til at modtage dobbeltløn.

Det vil være ”det mest konsekvente” slet ikke at modtage eftervederlag i sådan en situation, når Enhedslisten principielt er modstander af dobbeltløn, mener Hans Jørgen Vad.

- Hvis vi skal fastholde vores troværdighed, skal vi ikke bare afstå eftervederlag som privatpersoner, men også som parti, siger Hans Jørgen Vad.

Hovedbestyrelsen, som du selv er medlem af, vil i stedet bruge pengene på partiet. Tror du, at du kan komme igennem med dit forslag?

- Det ved jeg ikke, men jeg synes selv, at det er det mest konsekvente. Hvis pengene til Carl Holst i stedet var gået til Venstres lokale partiforening, så tror jeg da, at vi ville være mange Enhedslisten-medlemmer, der ville være kritiske over for det.

Ville det ikke være den bedste løsning for Enhedslisten at beholde pengene?

- Det er klart, at det ville da give en slat i partikassen, som man kunne bruge til nogle fornuftige formål. Men jeg tænker, at vores troværdighed er en vigtigere sag i denne sammenhæng. Det var et mudret billede, der kom ud af sagen med Morten Kabell. Og på den her måde får vi genetableret fuld troværdighed på det her spørgsmål, så der ikke bliver noget med, at vi selv vil drage fordel af en ordning, som vi egentlig er imod, siger Hans Jørgen Vad.

Kabell: Fint at man vil ændre reglerne

Det har ikke været muligt at få et kommentar med Morten Kabell om de mange forslag, der er kommet i kølvandet på sagen om hans dobbeltløn.

I en mail til DR Nyheder skriver han dog, han ikke "har læst årsmødepapirer", da han ikke er delegeret, og derfor har han heller ikke forholdt sig til de konkrete forslag.

- Derfor har jeg ikke andre kommentarer end den, at jeg er tilfreds med, at såvel hovedbestyrelsen som generalforsamlingen i marts i Enhedslisten København slår fast at jeg har overholdt de regler der gælder, skriver Morten Kabell.

- Hvis reglerne havde været anderledes tidligere, havde jeg fulgt dét. Så at man vil ændre dem, er fint nok. De er blevet ændret mange gange i de 20 år, jeg var aktiv politiker, skriver han.

Debatten om dobbeltløn finder sted på søndag, hvor der også er forslag om, at eventuelt fremtidige europaparlamentsmedlemmer skal betale partiskat af de 306 euro om dagen, som EP-medlemmerne modtager til dækning af udgifter i forbindelse med arbejdet i EU.

Det er i Enhedslistens tilfælde aktuelt, da partiet for første gang nogensinde stiller op til Europa-Parlamentet ved næste års valg.

Derudover skal Enhedslistens årsmøde også tage stilling til, om Enhedslistens folketingsmedlemmer fremover skal sende de 5.000 skattefri kroner, som alle folketingsmedlemmer hver måned modtager i et såkaldt omkostningstillæg, videre til partiet.

Hvis det forslag bliver vedtaget, skal Enhedslisten i stedet refundere eventuelle udgifter, som partiets folketingsmedlemmer måtte have, lyder det i forslaget, der er stillet af Jean Thierry, og som du kan læse mere om her.