BAGGRUND Sådan blev 'uendelige dagpenge' til to år

Dagpengesystemet blev indført i 1907 og har lige siden været genstand for store diskussioner.

Når Dagpengekommissionen i næste uge kommer med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem, vil det samtidig være startskuddet til et større politisk slagsmål om, hvad der nu skal ske.

Skal der tilføres flere penge til dagpengesystemet? Skal satserne sænkes? Hvad med genoptjeningsperioden?

Det er dog langt fra første gang, at dagpengesystemet stjæler dagsordenen i dansk politik. Sådan har det med jævne mellemrum været i over 100 år.

Det var Venstre-manden Sigurd Berg, der som daværende indenrigsminister stod i spidsen for den lov, der i 1907 introducerede dagpengesystemet i Danmark.

- En lille revolution var der tale om, sagde professor i statskundskab Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet sidste år til DR Nyheder i forbindelse med et større tema om dagpenge.

- Det store gennembrud i 1907 var, at staten påtog sig et ansvar, sagde Asbjørn Sonne Nørgaard.

Uendelige dagpenge

Allerede dengang i starten af det 20. århundrede var der – som det også er tilfældet i dag – store politiske slagsmål om dagpengesystemet. Det har ifølge professor Asbjørn Sonne Nørgaard grundlæggende altid handlet om, at det ikke måtte være så attraktivt at være på dagpenge, at man ikke ledte efter nyt arbejde.

I stort set hele sidste århundrede var der, sammenlignet med i dag, særdeles gode forhold for modtagere af dagpenge.

I denne periode var der reelt ingen tidsbegrænsning på, hvor længe man kunne være på dagpenge, ligesom der i 1960’erne også blev åbnet for, at selvstændige kunne blive medlem af en a-kasse.

- Man havde uendelige dagpenge, fordi man, når man havde været i aktivering, havde genoptjent sin dagpengeret, forklarede professor Asbjørn Sonne Nørgaard i sidste års temaudsendelse om dagpenge.

I 1980’erne begyndte en række politikere med daværende statsminister Poul Schlüter (K) i spidsen imidlertid at se anderledes på dagpengesystemet.

De økonomisk dårlige tider gjorde det nødvendigt at reformere dagpengesystemet og indføre et loft over, hvor længe man kunne være på dagpenge, lød ræsonnementet i den borgerlige del af Folketinget.

Det førte til ramaskrig hos blandt andre Socialdemokratiet, og Schlüter-regeringen måtte efter store politiske slagsmål og en række omfattende strejker organiseret af fagforeninger tilbagerulle sin egen dagpengereform i slutningen af 80’erne.

Nyrup var den første

Det blev ikke desto mindre en socialdemokratisk statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der som den første reelt formåede at sætte et loft over dagpengeperioden i Danmark.

Det skete i 1993: Syv år kunne man nu højst være på dagpenge.

I løbet af de syv år havde dagpengemodtageren mulighed for at tage to års orlov, og hvis man skulle genoptjene retten til dagpenge, skulle man arbejde i 26 uger inden for halvandet år.

Et par år senere – i 1995 – blev dagpengeperioden yderligere sænket fra syv til fem år, men til gengæld blev genoptjeningsperioden gjort noget lempeligere. For at genoptjene retten til dagpenge skulle man nu arbejde 26 uger inden for tre år.

I 1998 blev dagpengeperioden så sat endnu et år ned fra fem til fire år, og herefter var der så nogenlunde ro om dagpengene i en periode på 12 år.

Men efter finanskrisen i slutningen af 00’erne skulle der i 2010 gøres noget, konstaterede den tidligere VK-regering. Der skulle helt præcis spares 24 milliarder kroner for at undgå et for stort underskud på de offentligt finanser, lød det.

Aftalen i 2010

Der var mange ting i spil – blandt andet en fastfrysning af folkepensionen – men noget af det mest afgørende fra ”Aftale om genopretning af dansk økonomi” fra 2010 var en halvering af dagpengeperioden fra fire til to år.

Det var Dansk Folkeparti, der smed forslaget på forhandlingsbordet, og VK-regeringen sagde ja tak til den ide, ligesom De Radikale også endte med at stemme for aftalen.

Aftalepartierne skød samtidig den måske mest omdiskuterede politiske sag i nyere tid i gang. Omkring 60.000 personer har siden da mistet retten til dagpenge, selvom VK-regeringen tilbage i 2010 vurderede, at der kun ville falde omkring 2.000-4.000 personer ud af dagpengesystemet om året.

På mandag tilføjes et nyt kapitel i den store dagpengediskussion så, når kommissionen kommer med sine anbefalinger.

Facebook
Twitter