Bandlyst fra ghettoerne: 'Hvor skal kontanthjælpsmodtagerne så flytte hen?'

Kontanthjælpsmodtagere risikerer at være nødt til at leje faldefærdige huse, mener socialrådgiverforeningen.

Socialrådgiverforeningen savner svar på, hvor personer på overførselsindkomst skal finde et sted at bo efter den politiske aftale. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Med en ny politisk aftale kan folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse ikke længere få lov til at flytte ind i de områder, der af regeringen bliver betegnet som 'de hårdeste ghettoområder' i Danmark.

Målet med aftalen er, at de almene boligforeninger skal være med til at sikre, at der er en blandet beboersammensætning i ghettoområderne.

Dansk Socialrådgiverforening deler sådan set den samme ambition som de politiske partier bag aftalen, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder en "håndsrækning" til dem, der lever på overførselsindkomster.

- Men at forhindre kontanthjælpsmodtagere i at flytte ind i visse almene boligområder, tror vi vil have den modsatte effekt.

- Det vil i hvert fald stille kontanthjælpsmodtagerne rigtig svært, da det er svært at finde ud af, hvor de ellers skal bo, og hvor de kan betale huslejen, siger Rasmus Baslev, formand for Dansk Socialrådgiverforening i Region Øst.

Han frygter, at kontanthjælpsmodtagere og andre socialt udsatte i stedet vil klumpe sig sammen andre steder og i andre dele af landet.

- For eksempel i yderområder, hvor man kan leje et faldefærdigt hus meget billigt, siger han.

- De kan jo så bosætte sig andre steder

Det er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, der står bag aftalen.

I praksis betyder det, at almene boligselskaber fremover ikke må udleje boliger i de hårdeste ghettoområder til folk, der modtager en af de tre ydelser.

De hårdeste ghettoområder er de boligområder, der fire år i træk har optrådt på regeringens ghettoliste. I dag bliver 16 ud af de i alt 30 boligområder, der står på ghettolisten, anset som 'hårde ghettoer'.

Det betyder også, at en person på en af de tre typer overførselsindkomst ikke må flytte ind i en bolig i sådan et område, selvom de nu står først på ventelisten.

- Ja, de kan jo så bosætte sig andre steder, siger Troels Lund Poulsen.

Men det er bare ikke lige sådan at bosætte sig et andet sted, mener socialrådgiverforeningen.

- Vi ved ikke, hvor vi skal anvise dem til. Vi mangler nogle bud på det i det politiske udspil. Det skal være et hjem, som de kan betale for, så de ikke bliver nødt til at forlade det igen hurtigt.

- Målet for dem og os er jo, at de bliver selvforsørgende. Det sker ikke ved at true dem med, at der er nogle bestemte boligområder, de ikke kan bo i, siger Rasmus Baslev.

De 16 ghettoområder

  • Mjølnerparken, København.

  • Tingbjerg/Utterslevhuse, København.

  • Tåstrupgård, Høje Taastrup.

  • Gadehavegård, Høje Taastrup.

  • Agervang, Holbæk.

  • Ringparken, Slagelse.

  • Motalavej, Slagelse.

  • Vollsmose, Odense.

  • Stengårdsvej, Esbjerg.

  • Korskærparken, Fredericia.

  • Sundparken, Horsens.

  • Munkebo, Kolding.

  • Skovvejen/Skovparken, Kolding.

  • Finlandsparken, Vejle.

  • Bispehaven, Aarhus.

  • Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus.

Facebook
Twitter