Barbara Bertelsen efterlod ingen tvivl i sin afhøring: Ansvaret for mink-sagen lå i Fødevareministeriet

Barbara Bertelsen siger, hun ikke kendte til manglende lovhjemmel før den 8. november.

Barbara Bertelsen, Statsministeriets departementschef, er kendt for at arbejde både dag og nat. For at være helt nede i selv de små deltaljer af coronahåndteringen.

Men den 8. november 2020 havde Barbara Bertelsen for en sjælden gangs skyld ikke fokus på sit job.

Denne eftermiddag havde hun lovet at passe en dreng for nogle venner. Og helt bevidst fulgte hun ikke med i nyhederne.

Da hun ved spisetid havde afleveret drengen og vendte tilbage til computeren, fik hun sig noget af en overraskelse:

Der lå en sag, hun skulle godkende, der handlede om et hastelovforslag om aflivning af mink.

Den manglende lovhjemmel til at aflive alle mink var blevet offentlig klokken 16.56, da Berlingske som det første medie kunne fortælle den opsigtsvækkende nyhed. Det opdagede Barbara Bertelsen ikke med det samme, da den stod på børnepasning.

Nu - fire dage efter det pressemøde, hvor statsministeren havde sagt, at regeringen havde besluttet at aflive alle mink i Danmark - lå sagen hos departementschefen.

Og ifølge hendes egen forklaring, som hun i dag afgav i Minkkommissionen, var det første gang, hun blev klar over, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.

Fødevareministeriet under angreb

I ugevis har stribevis af embedsmænd og sågar en tidligere minister lagt vejen forbi Minkkommissionen, der i Retten på Frederiksberg afhører de centrale vidner i forløbet, der førte til aflivning af alle danske mink.

Og i dag var turen så kommet til Mette Frederiksens højre hånd, departementschef Barbara Bertelsen.

Hun lagde ikke fingrene i mellem. Det var Fødevareministeriet, der havde ansvaret for, at sagen endte, som den gjorde.

Sagt i overskrifter forklarede hun blandt andet:

  • Fødevareministeriet, der i flere måneder havde arbejdet med corona i mink, kunne som fagministerium have gjort sagen klar, så den ikke endte, hvor den gjorde.

  • Fødevareministeriet havde som fagministerium ansvaret for at råbe højt på regeringsmødet, hvis de kendte til manglende lovhjemmel.

  • Fødevareministeriet skrev i et dokument, at en aflivning ville være 'fatal' for minkbranchen. Det slettede Bertelsen. 'Fatal' var et mærkeligt ord at bruge i den sammenhæng.

  • Fødevareministeriet skrev en pressemeddelse, der antydede, at regeringen godt kendte til den manglende lovhjemmel ved pressemødet den 4. november. Det passede ikke.

Havde måneder til at forberede det

Lad os kigge nærmere på de enkelte punkter.

Kommissionen har fremlagt flere dokumenter, der viser, at der allerede fra slutningen af september blev talt om, at aflivning af alle mink kunne ende med at blive nødvendig.

- Det er vel et etableret faktum, at man havde været bevidst om, at det var et scenarie, der kunne opstå, siden september, sagde Barbara Bertelsen.

I sådan en situation var det fagministeriet, der skulle træde til, påpegede hun.

- Der havde været måneder til at være forberedt på det her. Bevidstheden om, at man kunne nå et scenarie, hvor det blev nødvendigt, har været der. Så er det fagministeriet, der må gøre sit arbejde. Så ligger den hos dem, der har ressortansvar. Sådan er det, sagde hun.

Bertelsen lagde ikke skjul på, hvem der var fagminister, når det handlede om mink.

- Miljø- og Fødevareministeriet er ressort på dyrehåndtering og nedslagtning af mink. Sundhedsministeriet er på det sundhedsmæssige, sagde hun.

Set i bakspejlet kunne det have forhindret, at sagen endte, hvor den gjorde, lod Barbara Bertelsen forstå.

- Det ville have sparet mange for meget, hvis det beslutningsgrundlag så havde ligget der, sagde hun.

Undsagde hovedvidne

Barbara Bertelsen havde også et helt andet syn på de papirer, som regeringen fik til mødet i koordinationsudvalget den 3. november, end Fødevareministeriet. Det var det møde, hvor man tog den endelige beslutning om at slå alle mink ihjel.

Afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup forklarede under sin afhøring, at det stod meget tydeligt i et bilag til mødet i regeringen om aftenen den 3. november, at der ikke var hjemmel.

Barbara Bertelsen sagde, at hun ikke læste bilagene før mødet, men først nogle dage senere. Men det ændrer ikke noget for hende.

- Min grundlæggende retsopfattelse var, og det er også sådan, jeg læser det i dag, at der ingen steder stod, at der var problemer med hjemmel til den faktiske og fysiske aflivning, sagde hun.

Hun lagde stor vægt på, at der set med hendes øjne er en grundlæggende sondring mellem fysisk aflivning og kompensation, ekspropriation og erhvervets fremtid.

- Men man var fuldstændig klar på, at kompensation, ekspropriation og erhvervets fremtid ville kræve yderligere udfordringer, sagde Bertelsen.

Departementschefen sagde også, at hvis der var nogen på mødet den 3. november, der skulle råbe om manglende hjemmel til aflivning, ja, så var det Fødevareministeriet. Men der blev slet ikke talt om, at der kunne være en problem med at udvide aflivningen til hele landet.

- Det blev slet ikke italesat. Medmindre det ministerium, der har ansvar for det, siger fra, ligger det til grund, at der er hjemmel.

Så det er ressortministeriet, der skal rejse et flag?

- Altid, svarede hun.

Velforberedt og klar på spørgsmål

Departementschefen var tydeligvis velforberedt. Flere gange var hun foran udspørgeren og bad ham gå tilbage i materialet på storskærmen for at få tingene ind i sammenhæng.

Hun talte hurtigt og brugte både hænder og arme, når hun skulle understrege sine pointer.

Foran sig sad hun med de vigtigste dokumenter i en række mapper.

Da der blev refereret til et afsnit fra en bog om statsminister Mette Frederiksens første år ved magten, og udspørgeren ikke havde det forudgående tekststykke ved hånden, ja så fandt Barbara Bertelsen det selv frem og læste det op.

Mest symptomatisk var det, da afhøringen kredsede om ét af sagens centrale spørgsmål – nemlig forskellen på at aflive alle mink og nedlukke erhvervet for altid.

Jakob Lund Poulsen ville høre, om det ikke var en ”juridisk spidsfindighed” at skelne mellem en nedlukning af branchen og en de facto nedlukning med mulighed for at genopstå efter nogle år.

- Det er op til kommissionen at vurdere. Men der er en sondring mellem aflivning og overvejelser om ekspropriation, sagde Barbara Bertelsen, inden hun kastede sig ud i en længere juridisk redegørelse med henvisning til lovforslag og notater.

Jakob Lund Poulsen måtte til sidst stoppe hende.

- Du spurgte selv til de juridiske spidsfindigheder, svarede hun med et grin.

Fatal var et mærkeligt ord

Under afhøringen sagde Barbara Bertelsen, at det var hende, der fjernede en afgørende sætning fra de papirer, regeringen fik forud mødet. Det var en sætning, der slog fast, at det ville være fatalt for branchen, hvis alle minkene inklusive avlsdyr blev slået ned.

Det var naturligt, at sætningen skulle fjernes, forklarede hun under afhøringen.

- Fatal er et mærkeligt ord at bruge i et regeringscover. Vi bruger ikke sådanne nogle ord, der ikke har en faglig betydning. Det ville svare til, hvis Sundhedsministeriet havde sagt, at det ville være 'katastrofalt' for Danmark, hvis vi ikke slog alle mink ned, sagde hun.

Kunne man så ikke have skrevet, at det var alvorligt, eller at branchen ikke kunne genrejse sig?

- Jo, det kunne man sikkert. Jeg reagerer på et ord, man må sige, aldrig vil finde vej til et regeringscover. Vi bruger aldrig ord, der ikke har en faglig betydning, siger hun.

Når sætningen kom frem i kommissionen, skyldes det, at kronvidnet Tejs Binderup under sin afhøring fremhævede, at det var en advarsel om konsekvenserne ved at aflive alle mink. Det ville lukke branchen, lød det.

Barbara Bertelsen understregede, at det stod klart på mødet, at det var en alvorlig situation for erhvervet – uagtet at sætningen ikke var kommet med.

'Det var simpelthen ikke rigtigt'

Konflikten mellem Statsministeriet og Fødevareministeriet stod lysende klart i en række sms-beskeder mellem Barbara Bertelsen og departementschef Henrik Studsgaard fra Fødevareministeriet den 9. november.

Bertelsen skrev først.

”Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte;)"

Og senere:

"Bare hiv plasteret helt af ;)"

I dag forklarede Barbara Bertelsen så, at sms’erne var ”synonymer og eufemismer for at sige sandheden.”

- Det var en reference til de snakke, vi havde haft. De skulle sige det, som det var, siger Barbara Bertelsen.

På det tidspunkt var minksagen for alvor eksploderet i medierne: Regeringen havde ikke lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.

Der var nogle dage tidligere blevet sendt et brev til landets minkavlere, der kunne opfattes som om, at avlerne fik et påbud om at aflive deres dyr.

Mogens Jensen havde sagt, det var en opfordring til at aflive mink. Men der stod "skal" 31 gange i brevet.

- Jeg var klar i spyttet mundtligt om, at det skulle rettes ordentligt.

Fødevareministeriet havde dagen inden også sendt en pressemeddelse, der antydede, at regeringen godt vidste, der ikke var hjemmel til aflivning, da Mette Frederiksen holdt pressemøde.

- Det var simpelthen ikke rigtigt, det der blev sagt, sagde hun.

Forklarede slettede sms'er

Et af de sidste punkter i afhøringen var, da udspørgeren Jakob Lund Poulsen ville høre, hvorfor Barbara Bertelsen havde slettet sine sms'er, og om det var rigtigt, at hun havde rådgivet sin chef statsminister Mette Frederiksen (S) til at slette.

Det bekræftede hun.

Barbara Bertelsen blev spurgt, om hun overvejede at stoppe med at slette sms-beskeder, da det blev besluttet at nedsætte en kommission.

- Nej. Jeg har simpelthen ikke tænkt i det. Vi har ikke oplevet sms’er blive brugt på den her måde i undersøgelseskommissioner før, svarede hun.

- Der er ingen lige nu, der hellere havde haft mine sms’er end mig, lød det.

Barbara Bertelsens chef, statsminister Mette Frederiksen (S), skal afhøres 9. december.

FacebookTwitter