Barfoed: Racismeparagraf består, men...

Justitsministeren vil ikke være med til at afskaffe eller "udvande" racismeparagraffen - men ministeren afviser ikke at justere i paragraffen.

Justitsministeren vil ikke være med til at "udvande" racismeparagraffen og peger på to gode grunde til at lade den bestå. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Der er behov for en racismeparagraf, som beskytter mindretal mod trusler og forhånelse, lyder det fra justitsminister Lars Barfoed.

- Men det er vigtigt, at vi ikke har en paragraf, der begrænser ytringsfriheden, siger han til DR Nyheder.

Debat om paragraffen velkommen

Justitsminister Lars Barfoed slår i dag fast i Berlingske Tidende, at racismeparagraffen ikke vil blive fjernet. Det sker efter, at Dansk Folkeparti har krævet, at straffelovens paragraf 266 B helt fjernes eller omskrives.

- Jeg er som udgangspunkt glad for racismeparagraffen, som den er. Den skal hverken afskaffes eller udvandes til at være en nullitet, siger justitsminister Lars Barfoed.

Men Lars Barfoed udtaler til DR Nyheder, at han er parat til at diskutere en justering af paragraffen.

- Når debatten rejses fra flere sider, er det værd at diskutere, om bestemmelsen unødigt lægger nogle begrænsninger på ytringsfriheden, og om den kan misbruges i politiske slagsmål, hvor den bruges til at forhindre andre i give udtryk for deres holdninger. Måske kan man finde en måde, hvorpå man kan begrænse bestemmelsens anvendelsesområde til at omfatte kun mere grove udtalelser, siger Lars Barfoed.

Grunde til at holde fast i paragraf

Der er atter blevet sat spørgsmålstegn ved racismeparagraffens fremtid, fordi formanden for Trykkefrihedselskabet Lars Hedegaard har fået en tiltale på halsen efter den. Ifølge anklageskriftet har han til internetsiden Snaphanen.dk udtalt, at "piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far."

Ifølge Lars Barfoed er der to principielt gode grunde til at lade racismeparagraffen leve.

- For det første er det vigtigt, at vi sender et signal til medborgere af udenlandsk herkomst om, at de er lige så respekterede som andre borgere. For det andet har vi nogle internationale forpligtigelser i forhold til bl.a. den Europæiske Menneskerettighedskonvention om, at vi skal kunne sætte ind over for racisme, siger Lars Barfoed.

Justitsministeren er trods sin støtte til paragraffens beståen villig til at tage en politisk diskussion om dens form og formål.

- Udgangspunktet er ikke, at den ændres, men jeg vil da ikke udelukke en anden udformning. Ingen af os er interesseret i at begrænse ytringsfriheden mere end højst nødvendigt, siger han.

Cepos er skuffet

Justitsministerens holdning falder ikke i god jord hos chefjurist i den liberale tænketank Cepos, Jacob Mchangama.

- Det er skuffende, at justitsministeren ikke vil styrke ytringsfriheden ved at fjerne racismeparagraffen eller barbere den ned. Lige nu omhandler den såvel trusler som forhånende og nedværdigende ytringer. Man burde i hvert fald begrænse paragraf 266 B til kun at omfatte trusler; Altså ytringer, der lægger op til vold, siger Jacob Mchangama.

Mchangama mener ikke, at Danmark er i nogen risiko for at komme i konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis racismeparagraffen blev helt fjernet.

Facebook
Twitter