Bekræfter forhandlinger: Folkeafstemning og flere penge til Forsvaret kan være på vej

Det danske forsvar skal have flere penge, og folkeafstemning er måske på vej, siger Jens Ringberg.

Forsvarets kampbataljon på højt beredskab træner i øvelsesterrænet ved Oksbøllejren. Netop nu forhandler man om flere midler til Forsvaret. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Statsministeriet oplyser til DR Nyheder, at der foregår politiske sonderinger vedrørende mulighederne for at styrke dansk forsvar og sikkerhed.

Med det menes, at man i skyggen af Ukraine-situationen er i gang med de indledende forhandlinger om mulighederne for at styrke Danmarks forsvar.

DR Nyheders politiske analytiker, Jens Ringberg, fortæller, at i hvert fald to punkter er på bordet.

- Der er to omdrejningspunkter i forhandlingerne – Forsvaret skal have flere penge. Og vi skal måske til folkeafstemning om det danske EU-forbehold på forsvarsområdet.

Det nuværende forsvarsforlig løber frem til 2023. Derfor fylder det kommende forlig også på Christiansborg.

- Ambitionen er at blive enige om principperne for et nyt forsvarsforlig. Nemlig at Danmark skal op på at bruge to procent af BNP på Forsvaret, når forliget er gennemført. Derfor skal man også være enige om, hvor længe forliget skal køre. Det kan blive helt op til ti år.

'Helt usædvanligt for så store og vigtige politiske aftaler'

Jens Ringberg er heller ikke i tvivl om, at krigen i Ukraine har sat skub i "sonderingerne" i forhold til oprustningen på forsvarsområdet.

- Statsministeriet bekræfter, at der nu er forhandlinger i gang om en opsigtsvækkende politisk aftale, der så vil blive indgået i en historisk situation, hvor en krig i Europa får de danske politikere til at træffe meget store beslutninger meget hurtigt.

Faktisk forventer man, ifølge Jens Ringberg, allerede at være færdige i weekenden.

- Forhandlingerne i Statsministeriet blev først sat i gang onsdag aften. Målet er, at de skal være afsluttede i weekenden, senest på mandag. Det er helt usædvanligt for så store og vigtige politiske aftaler.

Det ukrainske flag foran Christiansborg. Billedet er taget torsdag den 3. marts. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

Bliver man enige om, at det danske forsvarsforbehold også skal til afstemning, så kan det være, at vi snart skal stemmeurnerne.

- Hvis de bliver enige om, at der skal være folkeafstemning – så skal de også være enige om, hvornår den skal finde sted. Det kan i princippet ske ret hurtigt, siger Jens Ringberg.

Ringberg: Uenige om hvor milliarder skal komme fra

Forbeholdet betyder, at Danmark er udelukket ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi. Samtidig deltager Danmark heller ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har tidligere oplyst til Folketinget, at et forsvarsbudget på to procent af bruttonationalproduktet i 2030 vil kræve, at der tilføres 17,9 milliarder kroner årligt mere end i dag.

Her er man ifølge Jens Ringberg løbet på den første knast.

- Noget af det, partierne foreløbig er uenige om – det er, hvordan de mange milliarder ekstra til Forsvaret skal finansieres.