Blå blok står igen stærkest

For blot to måneder siden havde Socialdemokratiet og SF et markant forspring i meningsmålingerne. Nu er de borgerlige igen størst, viser ny meningsmåling.

Dugfrisk meningsmåling sender vise ny Venstre-fremgang. (© DR Nyheder)

For blot to måneder siden lå Socialdemokratiet og SF til at tage magten. En ny meningsmåling foretaget af Capacent for DR Nyheder, fortæller, at det tal nu er ændret markant. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har alle haft en fremgang de sidste to måneder og står til at blive ved magten.

De største

Det er især Venstre, der er gået frem blandt de borgerlige partier. Ved valget i 2007 fik de 26,7 procent af stemmerne. Men for to måneder siden stod regeringspartiet til kun 22,9 procent.

Dermed var Danmarks største parti blevet overhalet af Socialdemokratiet. Nu er magtforholdet mellem de to igen ændret. Venstre står til 24,7 mens Socialdemokratiet står til 23,3 procent.

Efter valget

SF var sammen med Dansk Folkeparti de helt store sejrsherrer ved det netop overståede kommunalvalg. Men på trods af et fantastisk kommunalvalg er SF gået tilbage på landsplan. I september måned stod venstrefløjspartiet til at få 20,1 procent af stemmerne, nu er tallet nede på 17,3 procent.

Men selvom Villy Søvndals parti er gået tilbage i meningsmålingerne, så er de 17,4 procent, partiet lige nu står til at få, en markant fremgang i forhold til sidste valg. Her blev til 13,0 procent.

Ved tirsdagens kommunalvalg fik partiet 14,5 procent af stemmerne.

DF fortsætter

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har derimod videreført det gode kommunale valgresultat. Ved sidste folketingsvalg fik partiet 13,8 procent af stemmerne. For to måneder siden var tallet op på 15,7 procent. Og i løbet af de seneste to måneder har stemmeprocenten så taget yderligere et hop og er nu på 16,7.

Bondams betydning

De Radikale fik massiv omtale ved det netop overståede kommunalvalg. I København lykkedes det, med en meget kontroversiel konstitueringsaftale, Klaus Bondam at skaffe sig selv en borgmesterpost.

Det har skabt en del furore i det Radikale bagland.

Og ser man i meningsmålingerne, så har det ikke skaffet dem flere stemmer. Partiet fik ved sidste folketingsvalg 5,1 procent. For to måneder siden stod de til 4,8, nu er tallet nede på 3,9 procent.

Endelig står Enhedslisten til fremgang. Partiet går fra 2,3 til 2,9 procent.

Facebook
Twitter