Blå bog om Thor Möger Pedersen

Den 27-årige vragede SF-strateg ryger sandsynligvis nu ud i den politiske kulde.

Den 27-årige vragede SF-strateg ryger sandsynligvis nu ud i den politiske kulde. (Foto: Torkil Adsersen /Scanpix)

Thor Möger Pedersen

* Født 31. januar 1985 i Valby

Uddannelse:

* Student fra Frederiksborg Gymnasium i 2004

* Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 2004-2005

* Studerede statskundskab ved Københavns Universitet, men afbrød studiet i 2005

Politisk karriere:

* Sekretariatsleder i SF's Ungdom 2005-2006

* Landsledelses- og forretningsudvalgsmedlem i SFU 2006-2007

* Kampagnekoordinator for SF's valgkamp i 2007

* Næstformand for SF 2010-2011

* Oktober 2011: Skatteminister. Han har været den yngste minister nogensinde i Danmark

* 15. oktober 2012: Thor Möger Pedersen meddeler på sin Facebook-profil, at han er blevet ringet op af SF's nye formand Annette Vilhelmsen, der har fortalt ham, at han ikke længere skal være skatteminister.

Privat:

* Kæreste med det tidligere folketingsmedlem for SF Nanna Westerbye. I 2010 blev de forældre til datteren Björg

* Søn af Janne Gry Poulsen og direktør Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark og tidligere bestyrelsesformand for dagbladet Information.

/ritzau/

Facebook
Twitter