BLÅ BOG: Ulla Tørnæs bliver ny uddannelses- og forskningsminister

Statsministeren har netop præsenteret Ulla Tørnæs som ny uddannelses- og forskningsminister.

Ulla Tørnes bliver ny uddannelses- og forskningsminister. Her ses hun, da hun var udviklingminister sammen med tidligere vidensskabsminister Helge Sander. (Foto: casper christoffersen © Scanpix)

Ulla Pedersen Tørnæs er Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister. Hun overtager således posten fra Esben Lunde Larsen, som bliver ny miljø- og fødevareminister

Ulla Tørnæs blev kandidat for Venstre i Esbjergkredsen i 1994 frem til 2006. I disse år var hun ligeledes Folketingsmedlem for Venstre i Ribe Amtskreds. I 2007 blev hun Folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds frem til 2014.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 var Ulla Tørnæs spidskandidat for Venstre. Partiet fik tildelt to mandater, hvor Ulla Tørnæs fik det første mandat med sine 136.388 personlige stemmer.

Parlamentarisk karriere

  • Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre fra d. 1. juli 2014

  • Minister for udviklingsbistand fra d. 18. februar 2005 til d. 23. februar 2010

  • Undervisningsminister fra d. 27. november 2001 til d. 18. februar 2005

  • Politisk ordfører fra 1998 til 2001

  • Medlem af bestyrelsen for Venstres folketingsgruppe fra 1994 til 2001

Uddannelse og erhverv

  • Universitetsstudier, Københavns Universitet, 1991.

  • Handelshøjskolen, København, fra 1985 til 1988.

  • Universitetsstudier, Chambéry, Frankrig, fra 1984 til 1985.

  • Universitetsstudier, Odense Universitet, fra 1982 til 1984.

  • Gymnasieskole, Chambéry, Frankrig, fra 1981 til 1982.

  • Nysproglig student, Esbjerg Statsskole, 1981.

Facebook
Twitter