Blå partier vil forbyde bønnekald: Socialdemokratiet er 'enige på bundlinjen'

Efter omstridt bønnekald i Gellerupparken vil blå blok skride til forbud. S vil se flere eksempler.

Det var her i Gellerupparken i Aarhus, at et omstridt bønnekald fandt sted i forbindelse med ramadanen. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Borgerne i Danmark skal ikke lægge øre til, at landets moskeer kalder til bøn ved hjælp af skrattende højttalere i det offentlige rum.

Det mener Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Nye Borgerlige, der med et beslutningsforslag vil pålægge regeringen at undersøge muligheden for et forbud.

- For Venstre handler det ikke om en enkelt religion, selvom jeg er klar over, at bønnekald i de flestes optik er knyttet til islam. Bønnekald er ikke noget, vi har tradition for i det danske samfund. Vi synes, det vil være meget forstyrrende i Danmark, siger partiets udlændingeordfører Mads Fuglede.

Debatten om de såkaldte bønnekald er blusset op efter et muslimsk bønnekald i Gellerup ved Aarhus fredag 24. april i forbindelse med starten på den muslimske fasteperiode, ramadanen.

Her indkaldte Fredens Moske, der var lukket på grund af coronaepidemien, til bøn på en fodboldbane i området.

Det kunne moskeen gøre helt lovligt og uden en myndigheds tilladelse, så længe der var sagt god for det på det sted, hvor bønnekaldet foregik. Og så længe lydniveauet holdt sig inden for det lovlige.

Venstres Mads Fuglede. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Ifølge Mads Fuglede er det helt

uacceptabelt
, at
myndighederne
ikke kan skride ind og forbyde bønnekald.

- Der mangler et lovgrundlag for at give tilladelse eller

afslag
. Der er ingen klare regler på området, ingen hjemmel for at sige ja eller nej.

- Og i Venstre har vi den holdning, at hvis vi ikke skal have bønnekald som i Växjö (her blev bønnekald tilladt i 2018, red), så skal vi finde ud af, hvad retsgrundlaget er på området og se, hvad man kan gøre for at få ensrettede regler, siger han.

S tøver - men vil ikke udelukke forbud

Beslutningsforslaget, der bliver sat til afstemning torsdag, er en videreførelse af et forslag, som Nye Borgerlige fremsatte for få uger siden.

Det forslag fik dog kun

opbakning
fra Dansk Folkeparti.

Men efter at islam er skrevet ud af betænkningen til forslaget, er de øvrige borgerlige partier, undtagen Liberal Alliance, nu klar til at stemme for.

- Venstre og Konservative havde svært ved at skrive ind, at det er islam, der er problemet, så vi blev enige om det her beslutningsforslag i stedet, hvor vi filede på teksten, fortæller formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund.

Formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

I forslaget nævnes der ikke islam specifikt. I stedet

omtales
et "forbud mod højttalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum".

Hos Socialdemokratiet er man ifølge udlændingeordfører Rasmus Stoklund "enige på bundlinjen" med partierne bag forslaget om, at der ikke skal være bønnekald i Danmmark.

Men der mangler ifølge

regeringspartiet
dokumentation
for, at bønnekald er et problem, der kræver et lovindgreb.

- Der har levet muslimer i Danmark i fire-fem årtier. Og i al den tid har der mig bekendt kun fundet ét bønnekald sted. Og det var det, der fandt sted i Gellerup for et par måneder siden.

- Men hvis det begynder at brede sig, og vi ser flere bønnekald, så er vi helt enige i, at der skal lovgives mod det, siger han.

Minister undersøger det juridiske grundlag

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er allerede ved at undersøge, om det er muligt at forbyde bønnekald.

Flere ministerier og kommuner har nemlig fået

henvendelser
fra blandt andre Islamisk Trossamfund om muligheden for at begynde at foretage bønnekald.

- Det er jo en indikation af, at der er nogle, der har en interesse i at gøre det her, selvom vi stadig håber, de lytter til de signaler, vi prøver at sende fra et rimelig bredt flertal i Folketinget, om at vi ikke er interesseret i den slags i Danmark, siger Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund.

- Så det er for at udvise rettighed omhu, at vi så prøver at undersøge det juridiske grundlag for at forbyde bønnekald, siger Rasmus Stoklund.

Danmarks største moské, moskeen i Rovsingsgade på Nørrebro i København. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det kan dog vise sig, at være imod grundlovens

paragraf
70 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
at forbyde bønnekald, hvis det kun er rettet mod islam.

Og alternativt risikerer man at vedtage et forbud, der også rammer den kristne kirke.

- Det er derfor, vi skal sørge for at få det her juridiske grundlag helt på plads, for vi skal ikke ende i en situation, hvor man ender med at få forbudt kirkeklokker, som også kan tolkes som en form for bønnekald, siger Rasmus Stoklund.

Facebook
Twitter