Blå partier ville ikke være med i regeringens reformaftale: Uholdbart at hæve dagpenge

Højere dagpenge er ikke til at leve med for fire blå partier.

Venstre, De konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige holdt i går deres eget pressemøde om, hvorfor de ikke var gået med i aftalen med regeringen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

En ny reformaftale, som regeringen i går aftes præsenterede sammen med et smalt flertal bestående af SF, DF, De Radikale og Kristendemokraterne, medfører blandt andet ændringer i dagpengesatserne.

Der justeres i satsen, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter at man er blevet ledig.

Det kan De Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance ikke leve med. Derfor står de uden for aftalen.

- Vi synes, at det er uholdbart, at dagpengene bliver højere end lønnen i lavtlønnede job.

- Og så er aftalen for uambitiøs, for den bidrager ikke tilstrækkeligt til at løse de store problemer med manglende arbejdskraft, siger De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov.

I en fælles pressemeddelelse konstaterer de fire partier, at de selv har leveret flere bud på, hvordan manglen på arbejdskraft kan løses.

- I stedet for at sætte ydelser til ledige op burde man bruge pengene på at sætte skatterne ned for dem, der vil arbejde. I stedet for at poste penge ud på noget, der ikke virker, skal energiafgifterne sættes mere ned, så høje afgifter og stigende energipriser ikke rammer danskerne dobbelt hårdt.

- Derfor er regeringens aftale for ringe, og det kan vi som økonomisk ansvarlige partier ikke skrive under på, lyder det.

3.700 kroner mere om måneden

Af fredagens aftale fremgår det, at dem, der kortvarigt er ledige, kan få et tillæg på op mod 3.700 kroner om måneden i de første tre måneder. Dermed kan man få udbetalt op til 23.000 kroner i dagpenge om måneden i den første tid.

Man kan dog højst modtage 90 procent sin hidtidige indkomst.

En højere sats trækker i den forkerte retning, fordi det gør det mere attraktivt at være på dagpenge end i job, mener Jarlov.

- Det er principielt vigtigt, at lønnen i lavtlønnede job er højere end dagpengene. Der vil være flere hundrede tusind danskere, der vil opleve, at dagpengene er højere end lønnen i lavtlønnede job. Det er ikke rimeligt, og det er ikke hensigtsmæssigt.

- Vi har foreslået at se mere på personskatterne og sænke dem for at få flere til at gøre en ekstra indsats, men der har regeringen ikke lyttet.

Her kan du se lidt af, hvad finansminister Nicolai Wammen sagde, da aftalen blev præsenteret i går:

I fagbevægelsen er der derimod glæde at spore over de forhøjede dagpenge.

Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), kaldet det et "markant gennembrud for dagpengene".

- Jeg er glad for, at Christiansborg har lyttet, for dagpengene er blevet udhulet over mange år. Det er helt afgørende, at vi nu får en bedre dagpengesats de første tre måneder, siger hun.

FH repræsenterer en lang række faglige organisationer med tilsammen 1,3 millioner medlemmer inden for den private og offentlige sektor.

Blandt andet er organisationer som 3F, Bupl, Danmarks Lærerforening og FOA medlemmer af FH.

Skærer i nyuddannedes dagpenge

Aftalen betyder dog også, at nyuddannedes dagpengesats sættes ned efter de første tre måneder.

Det havde været godt at undgå, siger Lizette Risgaard og understreger, at forslaget ikke kommer fra FH.

Hun mener dog ikke, at det trækker tæppet væk under arbejdsmarkedsmodellen, der giver tryghed for lønmodtagere og let adgang til arbejdskraft for arbejdsgivere.

- Det er stadig meget attraktivt for de nyuddannede at tilmelde sig dagpengesystemet. Man må huske, at almindelige lønmodtagere skal have fuldtidsarbejde i et helt år, inden de kan gøre sig forhåbninger om dagpenge.

- Forslaget er ikke groet i vores baghave, men med det sagt er jeg glad for, at de første tre måneder bliver på den sats, det er i dag. Så må vi alle sammen, også erhvervslivet, have arbejdsgiverne til at have stillinger til de mange unge mennesker.

Kan ikke pille ved nyuddannedes dagpenge nu

Og så er der en hage mere ved den del af aftalen, der vil sænke dagpengene for nyuddannede. Det er nemlig ikke sikkert, at regeringen kan få det gennemført her og nu - selvom man altså landede en aftale om det i går.

Det skyldes, at der allerede er et såkaldt forlig, altså en aftale, i Folketinget på det område. Og i det forlig er der partier med, som ikke er med i den aftale, der blev indgået i går. Og spillereglerne på Christiansborg er sådan, at man ikke bare kan bryde et forlig midt i en valgperiode. Derfor vil man først kunne indføre det efter næste valg, medmindre alle partier i det eksisterende forlig vil være med til at indføre det nu.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger til Ritzau, at han ikke kan forestille sig, at de øvrige partier i forliget - Venstre, De konservative og Liberal Alliance - ikke vil være med, men erkender, at det kan betyde, at ændringer på det konkrete først kan træde i kraft efter et folketingsvalg.

/ritzau/