Hvis et barn har brug for lidt mere tid i børnehaven, så skal der plads - og penge - til det.

Det mente Socialdemokratiet før valget, men efter tiltrædelsen af den nye SVM-regering har de røde partier anklaget regeringen for ikke at ville overholde det løfte.

Nu er der gode nyheder til de røde oppositionspartier, for regeringen har fundet penge til at finansiere et ekstra år i børnehaven.

- Det er vores opgave at sørge for, at vores børn får den bedst mulige start i skolen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en udsendt pressemeddelelse fra ministeriet.

Aftalen skal sikre, at landets kommuner ikke sætter børn for tidligt i skole, fordi det er billigere for de kommunale kasser at have børn i folkeskolen end i børnehaverne, hvor der er flere ansatte per barn.

- Det kan gøre en stor forskel for resten af deres skoletid og videre i livet, at de fra starten får en tryg og rolig skoledag, siger ministeren.

- For nogle børn vil et ekstra år i børnehaven være lige præcis dét, de har brug for for at blive klar til at træde ind ad døren i folkeskolen.

Ændringen kommer til at gælde for børn, der skal starte i skole i sommeren 2024.

Klasseloftet skal sænkes

Som reglerne er skruet sammen nu, kan 28 børn sidde omkring bordene i landets 0. til 2. klasser.

Det vil SVM-regeringen også ændre - hvilket der også lå en politisk aftale om før valget.

- Sænkelsen af klasseloftet giver mere tid til den enkelte elev og bidrager til en mere tryg og rolig start i skolen for de yngste elever, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Den ekstra udgift for de to initiativer foreslår regeringen at finde på den kommende finanslov for 2023.

Børne- og Undervisningsministeriet afsætter 113,3 millioner kroner i 2023 og 207,8 millioner kroner årligt i 2024 og frem til at dække kommunale udgifter til udsat skolestart.

For at sænke klasseloftet vil regeringen afsætte 98,7 millioner kroner i 2023 og over 150 millioner kroner årligt fra 2024 og frem.

På grund af folketingsvalget 1. november kunne de nødvendige lovforslag ikke nå at blive fremsat og vedtaget i tide.

'Et klokkeklart løftebrud'

I oktober indgik S-regeringen en politisk aftale med de daværende støttepartier SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet om at sætte 200 millioner kroner af til at give familier bedre mulighed for at udsætte skolestarten.

I et svar til SF's børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, skrev den nye børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, efter valget, at "den nye regering skal tage stilling til, hvorvidt forslaget om udsat skolestart skal videreføres."

Jacob Mark mente dengang, at der var tale om "et klokkeklart løftebrud", og han er begejstret for, at Socialdemokratiet alligevel holder, hvad de lover.

- Jeg synes, det er en fantastisk nyhed for børnene, at regeringen står ved den aftale, vi lavede før valget – så de kan få et år ekstra, siger han og tilføjer:

- Jeg var selv et af de børn, der havde brug for et år ekstra, og at jeg fik det, ændrede mit liv. Jeg fik de bedste venner og blev mere moden.

Han hæfter sig dog ved, at regeringen udlægger det, som at de pludselig har fundet pengene.

- De har jo bare videreført dem fra sidste år, uddyber børne- og undervisningsordføren.

Selvom ordføreren glæder sig over nyheden, er der stadig meget at tage fat om på området, mener han.

- Det næste trin er så, hvor meget man presser børnene.

- Der er mange kommuner, som presser børnhavebørn til 'før-SFO'er' – det er det næste, vi skal kigge på.

DR har tidligere afdækket, hvordan flere og flere førskolebørn allerede vinker farvel til børnehaven og siger goddag til SFO'en i løbet af foråret, når de skal begynde i skole i august.

Jacob Mark mener, at man bør arbejde hen imod generelt at sænke klasselofte i folkeskolen - og ikke kun for de mindste i 0. til 2. klasser.