Boligjobordning bruges flittigt: Fradrag for 11 milliarder kroner

Økonomer har kritiseret boligjobordning, men skatteminister glæder sig over, at den bruges flittigt.

Skatteydere har over tre år trukket 11 milliarder kroner fra i skat som følge af boligjobordningen, viser tal fra Skatteministeriet. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø/ Scanpix /Scanpix © Ritzau Scanpix)

Siden 2015 har skatteydere trukket 11 milliarder kroner fra som følge af boligjobordningen. Det viser tal fra Skatteministeriet, der rækker til og med 2017.

Ordningen betyder, at udgifter til visse service- og håndværksydelser kan trækkes fra i skat op til et loft på henholdsvis 6000 og 12.000 kroner.

Tallene viser også, at staten som følge af fradragene er gået glip af 3,2 milliarder kroner i skat.

Omkring en tredjedel af de penge er dog kommet tilbage i statskassen gennem moms og afgifter fra arbejde, der ellers ikke var bestilt, lyder vurderingen.

Brugen af ordningen, der også er kendt som håndværkerfradraget, vækker glæde hos skatteminister Karsten Lauritzen (V).

- Når det samlede fradrag er 11 milliarder kroner, siger det noget om, at det er en ordning, danskerne har taget til sig. Også at det er en ordning, som er med til at sikre job i håndværk- og servicefaget, siger han.

Permanent ordning i 2018

Omregnet i årsværk svarer de 11 milliarder kroner til aflønning af 3700 hvert af de tre år, som ordningen har eksisteret, viser Skatteministeriets tal.

Med aftalen om finansloven for 2018 blev ordningen gjort permanent. Det til trods for, at boligjobordningen ikke er særlig populær hos økonomer.

Blandt økonomerne, som har anbefalet at fjerne ordningen, er de økonomiske vismænd. Allerede i 2015 vurderede vismændene, at der var tilstrækkelig gang i den danske byggesektor til at ordningen var nødvendig.

- Det er svært at finde gode argumenter for boligjobordningen, sagde daværende overvismænd Hans Whitta-Jacobsen dengang.

Afviser kritikken

Igen i efteråret sidste år var der kritik at hente i vismændenes status over dansk økonomi.

Skatteministeren afviser dog kritikken, fordi økonomerne ifølge ham ikke har fornemmelse for de af ordningens fordele, der ikke kan måles i kroner og øre.

- Først og fremmest overser de, at det er en ordning, der gør livet rigtig meget lettere for rigtig mange familier, siger han.

- Man kan få passet barnet, få hjælp til vinduespudsning, få udskiftet vinduer eller malet sit hus, som man ellers selv måtte gøre.

- Så der er noget værdi ved boligjobordningen, som ikke passer ind i et regneark.

/ritzau/

Facebook
Twitter