Boligminister går til kamp mod kapitalfonde: Vi skal ikke lade os udnytte

Ministeren lægger op til at skærpe energikrav ved renoveringer og afviser ikke at tage hårdere midler i brug mod boligspekulanter.

Boligminister Kaare Dybvad (S) præsenterede ved et pressemøde rapporten med ekspertgruppens modeller forud for de politiske forhandlinger. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det er nødvendigt at tage kontrollen med boligmarkedet i de store danske byer tilbage.

Sådan lyder det i dag fra den socialdemokratiske boligminister, Kaare Dybvad.

- Der er brug for, at vi finder en løsning. Det er en alt for lukrativ forretning for udenlandske kapitalfonde at opkøbe danske udlejningsejendomme, sagde han ved et pressemøde.

Problemet er, at udenlandske kapitalfonde i stigende omfang har købt ældre ejendomme i især København og Aarhus, renoveret dem og derefter skruet gevaldigt op for huslejen, så mennesker med helt almindelige indkomster de seneste år har fået svært ved at få råd til en bolig i byerne.

Hvordan løsningen skal se ud, vil ministeren nu drøfte med Folketingets partier. Udgangspunktet er tre modeller fra en ekspertgruppe, som har gransket problematikken det sidste halve år. Ekspertgruppens arbejde blev præsenteret på dagens pressemøde.

Men det er ikke lige til, måtte man forstå på boligministeren.

- Der er ikke nogen af modellerne, der adresserer det samlede problem. Derfor kan det være en blanding af flere modeller, siger Kaare Dybvad.

Slut med kortsigtede spekulanter

Ekspertgruppen har blandt andet foreslået at ændre loven og afskaffe en specifik paragraf, sådan at man ikke kan hæve lejen så markant efter renoveringer. Men det risikerer at ramme andelsbolighavere.

To andre modeller går på at ændre betingelserne for, hvornår udlejere må sætte prisen op - for eksempel kun for boliger, der får et markant bedre energimærke, eller kun hvis renoveringen er tilstrækkelig omfattende.

- En afskaffelse uden at sætte andet i stedet giver større konsekvenser, der er svære at overskue, siger Kaare Dybvad med henvisning til paragraf 5.2 i boligreguleringsloven.

Selvom regeringen ikke har lagt sig fast på en model, er ministeren til gengæld helt sikker på, hvor han gerne vil ende:

- Det er vigtigt, at vi fastholder billige boliger og holder kortsigtede spekulanter væk, siger han.

- 5,2 er en lukrativ ordning. Esensen for os er, at man ikke udnytter den, men det er dét, man ser flere steder i øjeblikket, siger Kaare Dybvad.

Og samtidig gør han det klart, at risikoen ved at gøre ingenting er for stor.

- Vesterbro er blevet kaldt for Danmarks største slumkvarter – og det er ikke på den gode måde. Lovgivningen gav mening for 23 år siden, men i dag er det vores konklusion, at det tiltrækker nogle tendenser, som vi ikke er interesseret i.

Partierne trækker i hver deres retning

Folketingets partier er indkaldt til det første forhandlingsmøde allerede i aften.

På forhånd har to af regeringens støttepartier talt for at afskaffe paragraffen, der gør det muligt at hæve lejen efter en renovering.

Venstre har blankt afvist den tanke af hensyn til andelsboligejere, og ministeren er altså heller ikke så lun på idéen.

Ekspertudvalget vurderer nemlig, at andelsboligerne i gennemsnit risikerer at blive 25 procent mindre værd - og i værste fald meget mere, fordi de værdisættes med skelen til den samme paragraf.

Boligministeren ser i stedet muligheder i den model fra ekspertudvalget, der skærper kravene til energieffektiviteten.

- Det synes jeg der er store perspektiver i, men jeg har også tydeligt sagt, at det ikke er nok, siger Kaare Dybvad.

I dag skal boligerne efter en renovering som minimum have energimærke D, før investorerne kan benytte paragraffen. Ekspertudvalget foreslår i deres b-model, at en ejendom ikke må være dårligere rent energimæssigt, end at den kan få energimærke C.

Priser på himmelflugt

Paragraffen, som hele uenigheden handler om, findes i Boligreguleringsloven. Her gør §5 stk. 2, det muligt at skrue lejen op efter at have renoveret boligen.

Tanken bag er, at det skal være attraktivt for de private udlejere at renovere og modernisere de ældre ejendomme. Men reglen bliver udnyttet - især af udenlandske kapitalfonde, der igennem de seneste år har opkøbt ældre boliger i stor stil, renoveret dem og i visse tilfælde fordoblet huslejen.

Det er en af årsagerne til, at priserne for lejeboliger i København og Aarhus har været på himmelflugt, og der har været eksempler på lejere, der har måttet flytte fra deres bolig, fordi lejen steg så meget.

En gennemsnitlig to-værelses lejelejlighed er for eksempel blevet 31 procent dyrere over de sidste fem år, og derfor har det fra politisk side også længe været et ønske at lægge en dæmper på udviklingen.

Det var den tidligere borgerlige regering, der med bred opbakning i Folketinget i foråret gav ekspertgruppen til opgave at undersøge mulighederne.