Boligminister og Rohde skændes om en "karensperiode", men hvilken forskel gør den?

Regeringen kan ikke få et flertal for en karensperiode. Forstå hvad den betyder her.

Boligminister Kaare Dybvad måtte i formiddags indstille forhandlingerne om en boligaftale, som regeringen står i spidsen for. Uenigheden om den såkaldte karensperiode har været en afgørende knast i forhandlingerne. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Det er et af dagens mest brugte ord på Christiansborg, selvom du og jeg formentlig aldrig bruger det ved køkkenbordet derhjemme.

Ordet”karensperiode”.

Det er det ord, der adskiller de røde partier og regeringen fra at lave en aftale med De Radikale.

Og det er det ord, der nu har fået boligminister Kaare Dybvad (S) til at indstille forhandlingerne.

Ordet betyder ifølge Den Danske Ordbog ’den tid, der skal gå, før man ifølge givne (...) lovmæssige bestemmelser opnår ret til noget’.

Og det er netop den betydning, der har gjort ordet til et helt stort slagsmål på Christiansborg i dag. For det ’noget’ man skal opnå ret til, er som udlejer at gennemføre omfattende renoveringer af en lejlighed og efterfølgende hæve huslejen for de lejere, der bor i ens lejlighed.

Som reglerne er i dag, må boligejere nemlig ikke uden videre hæve huslejen for lejerne i ældre lejligheder, medmindre – og det er vigtigt – at boligen er gennemrenoveret.

Først ti år - så syv - nu måske 0

Det er derfor, regeringen med boligminister Kaare Dybvad (S) i spidsen, har foreslået at indføre en karensperiode på syv år. Det vil ifølge regeringen holde ejendomsspekulanter fra at spekulere i et hurtigt afkast på ejendomsmarkedet.

Noget som især har været et problem i København, hvor den amerikanske kapitalfond Blackstone (Der nu på papiret hedder Kereby, red), har trukket overskrifter for sin praksis med at opkøbe lejligheder, gennemrenovere dem og derefter hæve huslejen markant.

Kaare Dybvad indledte forhandlingerne med at foreslå en periode på ti år, så de syv år er et kompromis. Men det er et kompromis, som de borgerlige partier slet ikke vil være med til. Og det er et kompromis, som selv de Radikales Jens Rohde har svært ved at acceptere.

I en fælles pressemeddelelse med de blå partier minus Liberal Alliance, står der:

- Regeringen har foreslået en karensperiode på syv år, hvilket et flertal af partierne afviste at gå med til, da en sådan vil udskyde vigtige klimainvesteringer i boligmassen.

De Radikale og partierne i blå blok indledte her til eftermiddag forhandlinger om et indgreb mod spekulation i lejeboliger efter at forhandlingerne bredt i Folketinget om et indgreb mod spekulation i lejeboliger er brudt sammen hos boligministeren. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation skriver i en pressemeddelelse, at de er uforstående over for, at partierne ikke kunne nå til enighed om en karensperiode – det foreningen og regeringen kalder et spekulantstop.

Ekspert: Lavere periode vil ikke virke alene

Curt Liliegreen er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter og boligøkonom. Han tvivler på, at en aftale uden en karensperiode vil holde spekulanterne fra at opkøbe boligmasse for at score en hurtig profit.

Han har svært ved at se, at en lavere karensperiode på fem år alene vil holde spekulanter ude af ejendomsmarkedet.

- Der må man supplere med nogle andre tiltag. Det kunne være en forhøjelse til det krav, der er til investeringen, der moderniserer lejligheden. Seriøse investorer gennemfører omfattende moderniseringer af lejlighederne.

- Derfor kunne man godt hæve tærskelværdien. Det vil friholde de seriøse aktører, mens de mere kortsigtede og spekulative investorer vil blive ramt af det.

Det instrument Curt Liliegreen taler om her er kravet om størrelsen på den modernisering, som investoren skal lave, før huslejen skal hæves.

Andre redskaber kan også bremse spekulation

Kravet er i dag, at en privatejet lejebolig er renoveret for minimum 2.255 kroner per kvadratmeter eller 257.894 kroner i alt. Så får udlejeren mulighed for at fastsætte huslejen mere frit og typisk højere.

Hvis man indgår aftalen, som er på bordet mellem partierne, uden en karensperiode - vil det så have en effekt?

- Det vil have en effekt, hvis du griber ind over for det med de 10 procents lejede værdi. Det vil bremse inflationen i det lejedes værdi, siger Curt Liliegren.

Foruden karensperioden er der et andet instrument med i den aftaleskitse, som partierne forhandlede med regeringen om. Det er et såkaldt huslejebremse. Med den i hånden kan gevinsten sættes ned for investorerne ved at fjerne et enkelt ord fra lovens paragraf 5, 2. Det er ordet ’væsentligt’.

I dag fremgår det, at huslejen ikke væsentligt må overstige det lejedes værdi. Ifølge almindelig anerkendt praksis vurderes denne margin at være 10 procent.

Ekspert: Men det vil næppe bremse Blackstone

Curt Liliegren, hvilken effekt vurderer du, det vil have, hvis man gennemfører det, partierne er blevet enige om men uden en karensperode?

- Jeg tror ikke, det vil være nok til at bremse Blackstone. Det tvivler jeg på, men du kan altid diskutere længden på karensperioden. Det kan måske godt lade sig gøre med en periode på fem år, hvis du gør noget andet også, siger han.

Hele ideen med øvelsen er ifølge Curt Liliegren at sikre, at andelshaverne og de seriøse investorer ikke bliver ramt af et indgreb, mens useriøse og spekulative investorer afstår fra at investere i boligmassen.

- Ideen er, at man vil sondre mellem investorer. Man vil gerne friholde det, man opfatter som seriøse investorer. Det kunne være danske pensionskasser som går ind som en stakeholder og holder ejendommen igennem mange år. Mens dem der går hurtigt ind og hurtigt ud igen, de skal rammes.

- Vi har set i Sverige, at Blackstone har handlet meget kortsigtet, siger han.

Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og De Radikale har her til eftermiddag forhandlet om en alternativ boligaftale. Også Enhedslisten var med til forhandlingerne, men forlod dem efter ti minutter.