Borgerforslag smidt i skraldespanden: 'Kampen stopper ikke her'

30 studerende gik i demonstration til Christiansborg for at se deres borgerforslag blive hældt ned ad brættet.

De studerende kræver, at uddannelsesloftet bliver afskaffet. Det tog dem 13 dage at samle 50.000 støtter til et borgerforslag, men der er ikke flertal i Folketinget.

- Når jeg siger drop, så siger I loftet. DROP! LOFTET! DROP! LOFTET!

Igen og igen gjaldede kampråbet igennem Købmagergade i det centrale København her til formiddag.

30 studerende med lunken kaffe i papkoppen tog turen fra Studenterhuset ved Rundetårn til Christiansborg for at følge førstebehandlingen af deres eget forslag, der dog ikke har udsigt til at kunne samle et flertal.

Forslaget går ud på at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft og er stillet på vegne af otte elev- og studenterforeninger - det har fået godt 53.000 støtter på Folketingets hjemmeside.

- Vi skriver demokratisk Danmarkshistorie i dag, så vi er glade, men vi ved jo desværre godt, at politikerne ikke er lige så klar på det her forslag, som vi er. Men kampen stopper ikke her, lød det fra Sana Mahin Doost, der står i spidsen for Danske Studerendes Fællesråd.

Succes uden resultat

Både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har for længst meddelt, at de ikke vil stemme for en ændring af uddannelsesloftet, der begrænser de studerende til at tage en uddannelse på lavere eller samme niveau.

Alligevel er det vigtigt at tage stilling til borgernes ønsker, mener Sana Mahin Doost.

- Succesen er opnået. Vi fik Danmarkshistoriens første borgerforslag på 13 dage, og vi har bevist, at vi har en kæmpe styrke, sagde Sana Mahin Doost.

Men er det ikke spild af politikernes tid, at I stiller det her forslag, når I ved, at det ikke bliver vedtaget?

- Nej, jeg synes også, at de her borgerforslag skal have den effekt, at politikerne skal vide, når de træffer beslutninger, som ikke er med god vilje fra befolkningen. Vi ved, at det er et folkeligt forslag, sagde Sana Mahin Doost.

Også Lone Jørgensen, der er næstforperson i sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, var mødt op til demonstrationen, der endte foran Christiansborg.

- Det her er en kamp, der er nødvendig at tage. Arbejdsgiverne efterspørger dobbeltuddannelser, der bliver taget på professionshøjskolerne, sagde hun.

Rokkede ikke ved flertal

Inde i Folketingssalen fremhævede flere politikere styrken ved borgerforslag - trods det manglende flertal.

- Det er både glædeligt og godt, at vi har muligheden for at lade borgerne sætte dagsordenen, om ikke andet så for et øjeblik i folketingssalen, sagde den radikale leder Morten Østergaard.

Om sagens kerne gentog SF-ordfører Jacob Marck sin undren over, at en nyudklækket kandidat ikke længere kan starte forfra.

- For mig er uddannelsesloftet en begrænsning af muligheden for at blive klogere, sagde han.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann, var af en noget anden opfattelse, da hun trådte op på talerstolen.

- Vi synes, det er rimeligt, at der er en begrænsning i, hvor mange uddannelser på samme eller lavere niveau, man kan tage. Derfor har vi sat begrænsninger ind, og det er rimeligt.

- Der er stadig stor og rig mulighed for at kunne få den uddannelse, man ønske sig, og igennem et helt liv fastholde en fleksibel uddannelsesretning, sagde S-ordføreren.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) tilsluttede sig til sidst og understregede, at det ifølge ham stadig er muligt at tage en ny uddannelse - seks år efter endt kandidatuddannelse.

- På samme eller lavere niveau. På den baggrund afviser regeringen beslutningsforslaget, lød det.

FEM BORGERFORSLAG

  • På hjemmesiden borgerforslag.dk er der i skrivende stund 83 forslag. Her er fem eksempler:

  • Alle offentlige køkkener skal som en fast valgmulighed tilbyde et plantebaseret måltid, som er mættende og nærende.

  • Råstofudvinding i Øresund forbydes, herunder udvinding af sand, grus, ral og sten samt fyldesand.

  • Lægekonsulenter, betalt af kommuner, som bruges i sagsbehandling i kommunerne, skal afskaffes.

  • Afskaf karaktererne i folkeskolen, gymnasiale uddannelser og andre uddanelsesinstitutioner.

  • Genindfør en paragraf i indfødsretsloven, der giver unge mennesker uden dansk statsborgerskab, der er født og opvokset i Danmark, og som opfylder en række betingelser, mulighed for at opnå dansk statsborgerskab.

Facebook
Twitter