Borgerlige politikere til kommuner: Penge til børn bruges ikke godt nok

Penge til flere pædagoger ender alt for ofte i kommunalt bureaukrati, lyder det fra flere partier. De fleste forældre er tilfredse, svarer KL-formanden.

Ifølge BUPL mangler der over 4.000 pædagoger, hvis normeringen i dag skal svare til normeringen i 2009. (Foto: Birgitte Melbye © DR)

Siden 2012 er der blevet afsat 500 millioner kroner om året til at løfte kvaliteten i dagtilbuddene, men institutionsledere og pædagoger kan ikke mærke løftet.

Spørger man politikerne på Christiansborg, er det et tegn på, at kommunerne ikke administrerer de afsatte midler godt nok.

- Vi kan konstatere, at selv om der er kommet penge til området, går de til bureaukrati. Så vi er altså på vej i den gale retning, siger Venstres børne- og familieordfører, Tina Nedergaard.

Ifølge pædagogerne, institutionslederne og en undersøgelse fra analyseinstituttet Bureau 2000 er mange af de 500 millioner kroner årligt ikke blevet forvandlet til flere pædagoger, men er blevet brugt til at mindske besparelser i kommunerne.

Pengene var ikke øremærket til flere pædagoger.

Notat: Det gik millionerne til

Liberal Alliances børne- og familieordfører, Merete Riisager, kalder det "mærkeligt", at der gives penge oppefra, men at de ikke når ud til børn og pædagoger, hvor de skulle gøre gavn.

- Kommunerne nedprioriterer de ting, der er allertættest på borgerne, altså den direkte omsorg for børn. Det oplever vi gang på gang, og der findes tonsvis af eksempler på, at pengene i stedet bruges på prestigeprojekter og administration, siger Merete Riisager.

Ifølge BUPL mangler der over 4.000 pædagoger, hvis normeringen i dag skal svare til normeringen i 2009.

Et notat fra Kommunernes Landsforening (KL) fra 2013 viser, at de 500 millioner kroner, der er givet årligt, er blevet brugt dels på flere pædagoger, dels på andre kvalitetsfremmende tiltag.

Ud af de udmøntede midler går 350 millioner kroner til flere pædagoger, mens 175 millioner kroner går til andre kvalitetsfremmende initiativer, såsom øget specialpædagogisk støtte og bedre madordninger.

KL: Forældre er tilfredse

Ifølge formanden for KL, Martin Damm (V), er det vigtigste dog, at forældrene er tilfredse.

- Vi lavede en undersøgelse i 2014 sammen med Socialministeriet, der viser, at præcis på daginstitutionsområdet har vi de allermest tilfredse forældre. 86 procent af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med den service, der bliver leveret, siger han.

Martin Damm understreger, at kommunerne skal sikre så god en kvalitet som muligt inden for de ressourcer, der er til rådighed.

- Og vi kan se, at forældretilfredsheden har været stigende siden 2012 og frem til 2014, hvor vi målte igen, siger Martin Damm.

S: Turen er kommet til de små

Dansk Folkepartis børne- og familieordfører, Karen Nødgaard, vil uanset hvad have regeringen til at komme med en forklaring på, hvor de 500 millioner kroner årligt præcist er havnet.

- Der har ikke været nogen effekt af de penge, som regeringen har sat af. Der må regeringen træde i karakter og give fuld klarhed over, hvad pengene er blevet brugt til, siger hun.

Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Anette Lind, erkender, at sikringen af gode daginstitutioner kan gøres bedre, men at den milliard kroner, der blev afsat til flere pædagoger på finansloven i efteråret, er et godt skridt fremad.

- Vi forventer, at kommunerne bruger pengene på det, vi øremærker dem til. Men vi er ikke færdige endnu. Vi har lavet mange reformer og er nu kommet til de små, siger Anette Lind.

Facebook
Twitter