Borgmester: S holdt udlændingeudspil tilbage

Socialdemokratiet har ved de seneste tre valg undladt at offentliggøre ellers gennemarbejdede udspil med stramninger og krav på udlændingeområdet, skriver Jyllands-Posten.

Ishøjs tidligere borgmester, Per Madsen, siger, at Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken ikke ville have, at valget blev et indvandrervalg. Derfor tabte vi til Pia Kjærsgaard og Venstre, som løb med vores stemmer.

Socialdemokratiet har ved de seneste tre valg undladt at offentliggøre ellers gennemarbejdede udspil med stramninger og krav på udlændingeområdet, skriver Jyllands-Posten.

Årsagen skulle være at partiet dels ville bevare den gode tone og holde sammen på fløjene i partiet, dels bevare alliancen med de radikale.

Ishøjs tidligere borgmester Per Madsen sad med i partiets integrationsudvalg i årene op til valget i 2001 og han ærgrer sig over, at partiet ikke i tide fik markeret sig.

- Emnet var stadig tabu. Vi havde lavet vores rapport med en lang række forslag til stramninger, men fik forbud mod at offentliggøre den. Ikke engang hovedbestyrelsen måtte se den. Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken ville ikke have, at valget blev et indvandrervalg. Derfor tabte vi til Pia Kjærsgaard og Venstre, som løb med vores stemmer, siger Per Madsen.

Facebook
Twitter