Borgmestre angriber Dan Jørgensens plan: 'En fejlslutning af dimensioner'

Fremfor konkurrence, så vil kommunerne lave en plan for ineffektive forbrændingsanlæg, der skal lukke.

Dan Jørgensen forsøger at lave en aftale om, hvordan affaldssektoren for fremtiden skal se ud. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Landets kommuner er endt i et åbent slagsmål med klimaminister Dan Jørgensen (S).

Årsagen til konflikten er en ny plan for affaldssektoren, som klimaministeren har lagt på bordet.

I dag bliver meget af danskernes affald brændt af. Og de 22 anlæg, der udelukkende forbrænder affald, har så stor en kapacitet, at der også bliver importeret affald fra udlandet til putte i de store ovne.

Det vil Dan Jørgensen sætte en stopper for. Og derudover arbejder han for, at mere affald bliver genanvendt. Alt det betyder, at der for fremtiden vil komme langt mindre affald, der skal brændes af.

Løsningen er ifølge Dan Jørgensen en liberalisering og mulige privatisering. Forbrændingsanlæggene skal omdannes til aktieselskaber og konkurrere mod hinanden. Og i den konkurrence skal de mindst effektive bukke under og lukke ned, så der sammenlagt bliver brændt mindre affald af.

Men den køber man ikke i Kommunernes Landsforening (KL).

- Målet med, at vi skal sortere vores affald bedre og dermed fyre mindre af i vores anlæg, er vi enige i. Men at tro, at en liberalisering af det hele skulle føre til det resultat, er en fejlslutning af dimensioner, siger Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg og næstformand i KL.

Her ligger forbrændingsanlæggene i dag:

Kan lukke for varmen

Ifølge Klimaministeriet har forbrændingsanlæggene en samlet årlig kapacitet på afbrænding af 3,8 millioner ton affald. Det er en overkapacitet på 700.000 ton i forhold til affaldsmængderne i Danmark. Der bliver importeret omkring 350.000 ton affald til anlæggene.

Dan Jørgensen forklarede i går til DR Nyheder, at han med en liberalisering vil gøre op med overkapacitet og import af affald.

- Vi er blandt dem, der producerer mest affald i Europa, og så brænder vi det ovenikøbet af. Og som om det ikke var nok, så importerer vi affald fra andre lande og brænder det af. Det er der altså ikke meget foregangsland over, og vi skal have gjort noget ved det. Vi har fremlagt en model til, hvordan kan man gøre det, og vi lytter selvfølgelig også gerne til andre forslag, hvis der er nogen, der mener, de har bedre modeller, sagde Dan Jørgensen.

Martin Damm anerkender problemet med overkapacitet. Men han er helt uenig i, at det kan løses ved at lade anlæggene konkurrere, så de mindst effektive lukke.

- Vores forslag er, at man får taget de anlæg ud af drift, som er mindst miljøeffektive og mindst effektive økonomisk. Vi vil gerne lave en politisk aftale om tilpasning af kapacitet. Der skal ske ud fra, hvilke anlæg der er ældst og hvilke ovnlinjer, det vil være bedst at tage ud af drift af miljø- og økonomiske hensyn, siger Martin Damm.

For hvis det er konkurrence og ikke politiske beslutninger, der afgør, hvilke forbrændingsanlæg, der skal lukke, kan det ifølge KL få store konsekvenser.

- Regeringen taler kun om affald, men de glemmer, det er en del af fjernvarmen. Hvis et anlæg i en eller købstad går konkurs, fordi der ikke er noget affald at brænde, så har de heller ikke noget varme i den by.

- Derfor er det bedre at lave en plan for, hvordan man får taget kapacitet ud af sektoren. Så har vi også en mulighed for at fordele regningen til alle danskere, så det ikke rammer helt tilfældigt ned i en eller anden købstad, hvor der lige pludselig er et varmeværk, der går konkurs, siger Martin Damm.

Næstformand for KL og borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Bygger på en fornemmelse

Frede Hvelplund er professor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

Han hæfter sig ved, at regeringen i et bilag til forhandlinger skriver: "En sådan model forventes at medføre, at de mest ineffektive anlæg på sigt lukker, hvorved kapaciteten tilpasses nationale affaldsmænger og importen dermed reduceres."

- Jeg kan ikke lide, at man lader det hele bero på en forventning, siger han og opfordrer til, at man belyser konsekvenserne dybere, før der bliver lavet en så indgribende ændring af affaldssektoren.

- Man bør lave en analyse af, om det er sandsynligt. Det har jeg ikke set. Så jeg synes, det er en beslutning, der bliver taget på et luftigt grundlagt. Man kunne godt komme længere ved at regne mere præcist på det, siger Frede Hvelplund.

Facebook
Twitter