Borgmestre: Minimumsnormeringer vil tvinge os til at spare på ældre, skoler og handicappede

"Det er lidt som at få en gave, der ikke er betalt", lyder det.

Minimumsnormeringerne kan komme til at betyde besparelser på ældreområdet, advarer Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).

Ældre, handicappede og folkeskoleelever kan komme til at opleve store besparelser, når landets kommuner fra 2025 skal leve op til lovkravet om minimum en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn.

Sådan lyder advarslen fra en række borgmestre landet over.

Regningen for de mange ekstra pædagoger, der skal ansættes, er nemlig ikke fuldt betalt med de 1,6 milliarder kroner, som regeringen og støttepartierne har afsat til minimumsnormeringer i 2025. Derfor skal nogle kommuner - især dem som har færrest pædagoger i forhold til antallet af børn i vuggestuer og børnehaver - selv til lommerne.

- Det er lidt som at få en gave, der ikke er betalt, siger Birgit S. Hansen (S), der er borgmester i Frederikshavn Kommune.

Hun erklærer sig som "absolut tilhænger af mere pædagogisk personale", men lovkravet vil lægge Frederikshavn Kommune "i benlås" i 2025, mener borgmesteren. Frederikshavn Kommune har beregnet, at minimumsnormeringer vil koste kommunekassen 55 millioner kroner i 2025.

Her skal så fratrækkes de 16 millioner kroner, som kommunen forventer at få fra staten til at indføre minimumsnormeringer. Yderligere 14 millioner kroner kan kommunen hente ved at hæve forældrebetalingen. Dermed lyder netto-regningen ifølge kommunen på 25 millioner kroner.

- Der skal jeg ud og spørge de andre partier: Skal vi tage dem fra ældreområdet? Skal vi tage dem fra handicapområdet? Skal vi tage dem fra veje og parker? Pengene skal jo findes. Det vil gøre rigtig, rigtig ondt, siger Birgit S. Hansen.

Det er regeringen, der sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet har aftalt at indføre lovkravet om minimumsnormeringer i 2025. Men partiene skal først næste år finde ud af, hvordan de 1,6 milliarder kroner skal fordeles mellem de 98 kommuner - og hvordan modellen konkret skal se ud.

Derfor bygger kommunernes egne beregninger på et skøn, da de endnu ikke ved, hvordan modellen bliver - eller hvor stor en andel af de 1,6 milliarder kroner de får.

Borgmester: "Det kan næsten ikke være værre"

I Esbjerg Kommune frygter borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) også, at minimumsnormeringerne vil føre til velfærdsbesparelser. Her vil det ifølge kommunens beregninger koste 62 millioner kroner at leve op til minimumsnormeringerne i 2025.

- Hvis finanslovens midler bliver ligeligt fordelt til kommunerne, så får vi knap 30 millioner kroner i 2025. Så det er jo over 30 millioner kroner, vi skal spare andre steder. Det kan ikke lade sig gøre at løse den her opgave uden at gennemføre besparelser på ældre-, handicap- og skoleområdet.

- Det er fuldstændig urimeligt. Det kan næsten ikke være værre, siger Jesper Frost Rasmussen.

Du kan jo vælge at spare andre steder end på ældre, handicappede og folkeskolen?

- Ja, i teorien kan man finde midler andre steder. Men over 80 procent af kommunens budget ligger på velfærdsområdet, og derfor er det selvfølgelig også der, man bliver nødt til at kigge, når man skal finde besparelser, siger Esbjerg-borgmesteren og tilføjer:

- Det er jo faktisk ret urimeligt, at fordi staten beslutter, at vi skal tilgodese børnene – og det vil vi jo sådan set gerne – men uden at der følger penge med, så er vi nødt til at finde dem andre steder.

I Halsnæs Kommune er borgmester Steffen Jensen (S) også bekymret for udsigten til en stor million-regning som følge af minimumsnormeringer.

- Så skal man skære på de ældre, handicappede, skolerne eller noget andet inden for den kommunale velfærd. Men jeg har tiltro til, at det ikke sker, siger han og sætter sin lid til, at en kommende aftale om en ny udligningsordning for kommunerne vil komme Halsnæs til undsætning.

Andre kommuner får ekstra pose penge

Der er store forskelle på, hvor gode normeringer de enkelte kommuner har i dag - og derfor har de også vidt forskellige forudsætninger for at kunne leve op til lovkravet i 2025.

Kommuner som Esbjerg, Frederikshavn og Halsnæs, der er langt fra at leve op til minimumsnormeringerne, mener ikke, at der følger nok penge med fra staten.

Billunds borgmester, Ib Kristensen, kan se frem til at få penge, selv om de allerede har minimumsnormeringer. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Omvendt har en række kommuner allerede indført minimumsnormeringer - eller er godt på vej til at gøre det - men de står alligevel til at få en pose penge.

Det gælder blandt andet for Billund Kommune, hvor Ib Kristensen fra Venstre er borgmester.

- Jeg ved ikke lige, hvad vi skal bruge pengene til. Vi har nok forsømt nogle andre områder, fordi vi har prioriteret børnene så højt. Så det kan være skoler, ældre eller andet, siger han.

EL: "Selvfølgelig skal pengene ikke tages fra andre områder"

Det er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der skal lede de videre forhandlinger om minimumsnormeringerne. Hun har ikke ønsket at stille op til interview om, hvorvidt minimumsnomeringer kan føre til besparelser på de ældre og handicappede.

Det var ikke mindst efter krav fra SF, at minimumsnormeringer blev aftalt i finansloven. Men heller ikke SF-toppen - Pia Olsen Dyhr og Jacob Mark - har ønsket at lade sig interviewe.

Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, svarer dog gerne på kritikken fra borgmestrene. Han anerkender ikke, at der er en sammenhæng mellem minimumsnormeringer og besparelser på andre velfærdsområder i kommunerne.

- Vi kan godt sikre ordentlige forhold for vores børn og samtidig investere i den øvrige kommunale velfærd, siger han.

Har I penge på vej til kommuner som Esbjerg, som kan afbøde besparelser på ældre og handicappede?

- Før vi når til 2025, er der jo fire kommuneaftaler og fire finanslove, og så længe regeringen har mulighed for det, vil vi investere i velfærden. Det gælder ikke kun børnene, men også de ældre, handicappede og på andre områder, siger han.

Enhedslistens Rune Lund giver de bekymrede borgmestre ret i, at lovkravet om minimumsnormeringer risikerer at føre til besparelser på andre områder, hvis velfærdsniveauet løftes generelt. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Enhedslisten giver derimod de bekymrede borgmestre helt ret:

- Finansloven kommer ikke i mål med minimumsnormeringer, fordi den kun afsætter 1,6 milliarder kroner. Pengene skal selvfølgelig følge med til kommunerne, så pengene ikke skal tages fra andre områder, siger finansordfører Rune Lund.

Ifølge Enhedslisten vil det koste fire milliarder kroner om året at indføre minimumsnormeringer.

- Hvis vi ikke får genoprettet den kommunale velfærd, så vil der være nogle kommuner – især fattige kommuner – som vil få et problem med at leve op til minimumsnormeringer uden at skulle tage pengene fra andre områder, siger Rune Lund.

Partierne regner med, at de har den konkrete model for minimumsnormeringerne på plads i løbet af næste år, så den kan vedtages i folketingsåret 2020/2021.