Borgmestre slår alarm: Nye integrationsydelser kan skabe boligproblemer

Flere kommuner frygter, at det bliver svært at finde boliger til flygtninge, der er til at betale, når integrationsydelsen til december bliver halveret. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg afviser.

Hvor en enlig flygtning i dag får 10.849 kroner i støtte om måneden før skat, vil ydelsen til december falde til 5.945 om måneden før skat. Derfor frygter flere borgmestre, at det bliver svært at finde boliger til flygtninge. (Foto: Asger Ellekrog)

Hvordan skal flygtninge fra eksempelvis Syrien eller Eritrea få råd til at betale deres husleje, når den økonomiske støtte, de får fra den danske stat, til december bliver halveret?

Det er spørgsmålet, flere af landets borgmestre lige nu stiller sig selv, efter den nye Venstre-regering sammen med resten af blå blok har valgt at skære i integrationsydelsen.

Hvor en enlig flygtning i dag får 10.849 kroner i støtte om måneden før skat, vil ydelsen til december falde til 5.945 om måneden før skat.

Og hvis man ser på en flygtningefamilie med to voksne og tre børn, vil deres samlede ydelse falde fra 28.832 til 16.638 kroner om måneden før skat.

Men den nye lovændring vækker bekymring i mange kommuner, som har ansvaret for at finde en bolig til flygtningene.

- Det bliver selvfølgelig en udfordring for os at finde en passende bolig til flygtningene. Med 6.000 kroner om måneden er der ikke meget til husleje, siger Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V).

Kan lige hænge sammen i dag

Samme melding kommer fra Odder Kommune, som står til at modtage 73 flygtninge i år.

Her ærgrer kommunens viceborgmester*, den konservative Niels Rosenkilde, sig over, at hans eget parti har været med til at skære i ydelsen til flygtningene.

- Det er træls, at man som flygtning skal bekymre sig om huslejen, frem for at bekymre sig om at lære dansk og komme ud på arbejdsmarkedet, siger han.

I den jyske kommune koster en boligforeningslejlighed, som kan huse en flygtningefamilie, i dag godt 8.000 kroner om måneden.

Det er dog uden forbrug, understreger Lone Kjærgaard Andersen, der er socialrådgiver i kommunen.

- Det kan lige hænge sammen for en flygtningefamilie med de ydelser, de får i dag. Men det kan blive rigtig svært, når ydelsen bliver halveret, siger hun.

Støjberg: Intet at komme efter

På Midtsjælland vækker den nye lovændring også bekymring.

Roskildes borgmester, socialdemokraten Joy Mogensen, tror også, det bliver svært for flygtninge at betale for en bolig i byen med de nye ydelser.

- Jeg er bange for, at det her vil spænde ben for den integration, vi alle ønsker, hvor flygtninge kommer ud og blive en naturlig del af vores samfund, siger hun.

Men det afviser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) blankt. Hun mener sagtens, at flygtningen kan leve og bo for de nye, lavere ydelser.

- Jeg er fuldstændig med på, at man ikke kommer til at leve i sus og dus, men det er heller ikke meningen. Man skal hurtigst muligt integreres og komme ud på arbejdsmarkedet, siger hun.

Flere fleksible muligheder for kommunerne

Ministeren understreger samtidig, at Venstre sammen med den tidligere SR-regering har lempet planloven, så kommunerne kan få lov til at indrette midlertidige flygtningeboliger i eksempelvis barakker.

- Der er kommet mere fleksible muligheder for kommunerne, så samlet set synes jeg godt, vi kan være det her bekendt, siger Inger Støjberg og understreger, at der skal gøres noget ved "det enorme asylpres", Danmark er under for tiden.

- Vi bliver nødt til at forholde os til den virkelighed, vi lever i. Derfor er vi begyndt at stramme op på asylreglerne, så presset bliver mindre. Det vil også hjælpe borgmestrene på sigt, at der kommer færre flygtninge til Danmark, siger udlændinge- og integrationsministeren.

*Korrigeret klokken 22.18: I den oprindelige artikel stod der, at Niels Rosenkilde var borgmester i Odder Kommune. Han er viceborgmester. DR Nyheder beklager.