Borgmestre til regeringen: Vi kan ikke genhuse tusindvis af ghetto-familier

11.000 husstande risikerer at skulle genhuses. Borgmestre savner svar på, hvor de skal bo.

En række borgmestre fra hele landet savner svar fra regeringen på, hvor tusindvis af ghetto-familier skal genhuses til. Regeringens ghetto-udspil lægger op til, at op mod 11.000 husstande risikerer at skulle genhuses. Men der mangler finansiering og boliger, lyder kritikken. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

11.026 husstande risikerer at skulle genhuses fra de hårdeste ghettoer rundt omkring i landet de næste 12 år.

Årsagen er, at regeringen i sin ghettoplan kræver, at de hårdeste ghettoområder i 2030 højst har 40 procent almene familieboliger. Men hvor skal de mange beboere flytte hen? Det spørgsmål savner en række af de i alt 11 berørte borgmestre svar på fra regeringen.

- Flyttebilerne skal jo komme, før bulldozerne kommer. Og flyttebilen kommer ikke, før den ved, hvor den skal flytte flyttekasserne hen, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Odense risikerer at skulle genhuse 2.135 husstande, viser et notat udarbejdet af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Det er der ikke nok ledige boliger til, for i forvejen ligger en fjerdedel af kommunens almene familieboliger i områder, der er på regeringens nye liste over udsatte boligområder, pointerer borgmesteren:

- Og hvis vi skal flytte 1000 borgere fra eksempelvis Vollsmose, så skal vi sikre, at vi ikke bare får skabt et nyt udsat boligområde et andet sted.

- Hvis vi skal nå det inden 2030, så må regeringen sætte ressourcer bag sine store ambitioner og højtråbende retorik, siger Peter Rahbæk Juel.

V-borgmester venter på det geniale svar fra regeringen

De hårdeste ghettoområder tæller de udsatte boligområder, der har været på ghettolisten de seneste fire år. Det omfatter aktuelt 16 ghettoområder fordelt på 11 kommuner.

De skal ifølge regeringens nye ghetto-udspil lave en plan for, hvordan de konkret vil nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 procent. Det kan eksempelvis ske ved at omdanne lejligheder til ungdoms- eller ældreboliger, bygge nye private boliger i området eller rive bygninger helt ned.

I Kolding har borgmester Jørn Pedersen (V) meget svært ved at se, hvordan han skal finde boliger til de op mod 1.038 husstande, Kolding risikerer at skulle genhuse frem mod 2030.

- Det er godt, regeringen sætter fokus på problemet med en lang række forskellige initiativer. Men vi har ikke ledige boliger til at genhuse så mange. Vi bygger på livet løs for bare at klare det behov, vi har i forvejen.

- Så jeg venter på det geniale svar fra regeringen på, hvor de her mennesker så skal bo henne, siger Jørn Pedersen.

Det samme gør Lars Prier (DF), der er 1. viceborgmester i Høje-Taastrup, hvor 1.153 husstande ifølge regeringsnotatet risikerer genhusning:

- Det er ikke nok bare at slå ud med armene og så forvente, at kommunerne gør arbejdet. Jeg har meget, meget svært ved at se, at vi skal kunne genhuse så mange, siger han.

Vil der ikke ske en naturlig udskiftning i boligerne, der alt andet lige vil gøre genhusningen mere overkommelig?

- Jeg tror desværre ikke, det vil forholde sig sådan. Der er en stor tilflytning til netop de områder. Vi har flere udsatte boligområder, og det vil jo ikke ændre noget at flytte folk fra den ene ghetto til den anden, siger Lars Prier.

Borgmestre: Regeringen må lægge penge på bordet

Regeringen vil bruge 12 af de 21 milliarder kroner i Landsbyggefonden, som finansieres af alle landets lejere, til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder frem til 2026.

Men genhusningen er ikke gjort med pengene fra Landsbyggefonden, lyder det fra flere borgmestre.

- Det kan ikke nytte noget, at man lænser Landsbyggefonden fuldstændig, så man ikke andre steder kan renovere boliger for helt almindelige danskere. Derfor skal regeringen smide nogle rigtige penge på bordet, siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Han erklærer sig helt enig i regeringens målsætning og finder det heller "ikke helt umuligt" at genhuse 1.878 husstande i Aarhus over de næste 12 år.

- Men hvis man opsætter et mål om meget markant at reducere andelen af almene familieboliger i de udsatte områder, så skal der jo altså være et sted, hvor de her mennesker kan flytte hen. Det er en kæmpe opgave, der kræver en milliardinvestering, hvis det skal lykkes, siger Jacob Bundsgaard.

I København frygter teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), at folk med lave indkomster tvinges til at flytte ud af kommunen. Hun kalder det "helt urealistisk", hvis op mod 1.737 københavnske husstande skal genhuses, som regeringsnotatet peger på.

- Når man gerne vil sprede dem, der har de allerlaveste indkomster, må man bygge noget andet, der er lige så billigt. Og almene boliger er alt andet lige dyrere, når de er nybyggede, siger Ninna Hedeager Olsen.

Ole Birk: Kommunerne har 12 år til at genhuse

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men har sendt en skriftlig kommentar til borgmestrenes spørgsmål:

- Regeringen forlanger ikke, at omdannelsen - og dermed genhusningen - skal ske over natten. Kommunerne har frem til 2030 til at gennemføre omdannelsen, og over denne årrække vil der være kapacitet til genhusning i kommunerne.

Det er heller ikke alle 11 berørte kommuner, der finder genhusningsopgaven helt umulig. Nok er der ikke ledige boliger til de 1054 husstande, der risikerer at skulle genhuses i Slagelse, men opgaven burde kunne løses over 12 år, mener borgmester John Dyrby Paulsen (S).

- Men de kan selvfølgelig ikke flytte ud i hvad som helst, for de skal jo kunne betale for den nye bolig. Kunsten bliver ikke bare at flytte problemerne et andet sted hen, siger han.

I Esbjerg regner borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) med slet ikke at skulle genhuse nogen af de 470 husstande, regeringens notat peger på for hans kommune. Han regner nemlig med, at ghettoen Stengårdsvej ryger af listen over særligt hårde ghettoer – og dermed ikke længere vil være underlagt kravet om højst 40 procent almene familieboliger.

- Før regeringen kom med sit ghetto-udspil, satte vi en større udviklingsplan i gang med renovering og byudvikling. Så det er vores klare forventning, at vi kommer af ghettolisten, siger V-borgmesteren.