Over de næste ti år skal Forsvaret have tilført 143 milliarder kroner ekstra.

Det er regeringen blevet enige med en bred vifte af Folketingets partier om i et nyt forsvarsforlig.

Forliget er en såkaldt rammeaftale. Det vil sige, at den sætter rammerne for Forsvaret de næste ti år. Men de konkrete beslutninger om, hvad pengene skal bruges på - for eksempel hvilke våben eller antallet af værnepligtige - skal først besluttes senere.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen kalder det for en "historisk aftale" om at løfte det danske forsvar.

- Vi lever i en svær tid. Ruslands aggression i Ukraine har betydet, at vi skal tage større ansvar for vores egen sikkerhed. Det gør vi med den her aftale, lyder det.

Alle partier i Folketinget pånær Enhedslisten og Alternativet er med i aftalen.

Med de nye penge til Forsvaret er det planen, at Danmark senest i 2030 skal nå op på at bruge Natos krav om at bruge to procent af bruttonationalproduktet, bnp, på Forsvaret.

Partierne i aftalen skal altså først senere i gang med at forhandle om, hvad de mange milliarder mere konkret skal bruges på. Normalt har partier i et forlig vetoret og kan altså blokere for nye beslutninger, men i denne aftale har man besluttet, at der bare skal almindeligt flertal til, når der skal laves delaftaler.

Flere værnepligtige

At der ikke er flere konkrete ting i aftalen ærgrer flere af partierne.

Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, siger, at han er "skuffet" over det, selvom han er glad for aftalen. Og fra De Konservatives Rasmus Jarlov lyder der samme toner.

- Der udestår rigtig mange beslutninger. Der udestår, hvad vi skal bruge alle pengene til. Jeg havde gerne set, at vi var kommet længere i retning af at gøre det endnu mere konkret.

En af de centrale diskussioner i forhandlingerne har været, hvad der skal ske med værnepligten.

Her er partierne blevet enige om, at værnepligten fremover skal styrkes ved, at der skal være flere værnepligtige, og at værnepligten skal vare længere end i dag.

Men heller ikke på det område er der lavet en endelig aftale. Hvad der konkret skal ske med værnepligten. Det skal partierne forhandle om til efteråret.

Der har blandt andet været diskussioner om, om der skulle indføres værnepligt for kvinder på samme måde som for mænd, men det er der ikke taget en beslutning om i aftalen.

Det glæder Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.

- Det har vi ikke været tilhængere af, og det er ikke en del af den her aftale. Så det er vi glade for.

Det betyder dog ikke, at tanken om at indføre værnepligt for kvinder er død for denne gang, mener SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

- Det tror jeg bestemt ikke. Det kommer vi til at diskutere med hinanden i efteråret. Der er partier, der er imod, men det er SF ikke nødvendigvis.

Ny retning

Partierne har aftalt, at der skal ske en "reorientering" af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik fremover. Der skal lægges mindre vægt på at være tilstede i verdens brændpunkter og mere vægt på at have "tyngde" i Danmarks og rigsfællesskabets nærområde.

Altså - kræfterne skal i højere grad bruges tæt på end langt væk.

Der er udpeget tre områder, som Danmark fremover skal løfte sit ansvar i:

Med den nye aftale er der ikke ligefrem lagt op til, at der skal sendes færre soldater ud forskellige steder.

Men Forsvaret har store problemer med mangel på soldater, hvilket gør det svært at sende dem ud. Derfor skal der arbejdes på at fastholde medarbejdere i Forsvaret, siger Troels Lund Poulsen.

- Derfor kommer vi til at diskutere fastholdelse og rekruttering efter sommerferien. Der er mange ubesatte stillinger i det danske forsvar i dag, så vi skal gøre, hvad vi kan for at give bedre vilkår for, at vores ansatte har lyst til at blive, siger han.

Samlet set er de mange ekstra penge til Forsvaret en reaktion på både den nye situation i verden med krig i Ukraine, men også på at Forsvaret er blevet skåret mere og mere ned over en lang årrække.

Det sidste erkender den fungerende forsvarsminister også sin del af skylden for.

- Jeg har selv været med til at lave store besparelser på forsvaret, der har været med til at skabe det efterslæb, vi har nu. At vi nu tager skeen i den anden hånd og laver en bred, tiårig aftale er et vigtigt signal, lyder det.

De første forhandlinger om konkrete dele af aftalen starter til efteråret.