Bredt politisk flertal ottedobler bøden for hvidvask

Danmark får formegentlig det højeste bødeniveau for hvidvask i Europa, siger erhvervsministeren.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) præsenterer sammen med et bredt flertal i Folketinget en aftale, der skal skærpe straffen for og tilsynet med hvidvask i den finansielle sektor. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Fremover vil det udløse en otte gange større bøde end i dag, hvis der foregår hvidvask i en dansk bank. Det er et af tiltagene i en ny hvidvask-aftale, som regeringen i dag har indgået med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF.

Det sker i erkendelse af, at hvidvask-lovgivningen "nok ikke har været stram nok", fortæller erhvervsminister Rasmus Jarlov på et pressemøde:

- Hvis en bank i fremtiden har en fortjeneste på 1,5 milliard kroner på mistænkelige transaktioner, som ikke burde have fundet sted, så vil der være et bødeniveau på 24-30 milliarder kroner. Det er et meget højt bødeniveau, siger han.

I dag er udgangspunktet, at man ganger bøden med 2-2,5 gange fortjenesten. Det vil i tilfældet med 1,5 milliarder kroner i mistænkelige transaktioner i dag udløse en bøde på 3-4 milliarder kroner mod de fremover 24-30 milliarder kroner.

Med otte-doblingen af bødeniveauet for hvidvask får Danmark ifølge ministeren "formentlig det højeste bødeniveau i Europa". Men der vil dog blive taget højde for bankens betalingsevne, betoner ministeren:

- Vi ønsker ikke, at danske banker skal gå konkurs på grund af bøder for hvidvask.

- Hvidvask er en alvorlig forbrydelse, og vi vil ikke have det i Danmark. Der er ikke nogen, der skal være i tvivl om, at der bliver slået både hårdt og effektivt ned på hvidvask i danske banker – hvad enten det foregår i Danmark eller udenlandske datterselskaber.

Aftalen forbyder også betaling og veksling af 500 eurosedler for at "besværliggøre småkriminelles aktiviteter i Danmark". En 500 euroseddel svarer cirka til 3.750 danske kroner.

Jarlov: Danske Bank kan meget vel få store bøder

Hvidvask-aftalen bliver præsenteret, få timer efter at Danske Bank i dag fremlagde den længe ventede undersøgelse om omfattende hvidvask i bankens estiske afdeling.

I rapporten konkluderer advokatfirmaet Bruun & Hjejle, at beløb for op mod 1.500 milliarder kroner er strømmet gennem den estiske filial i årene fra 2007 til 2015 - og at Danske Bank blev advaret om transaktioner fra mulige kriminelle russere allerede i 2007.

Det står dog stadig uklart, hvor stor en del af beløbet, der kan have omfattet hvidvask og økonomisk kriminalitet.

Selvom bankens interne undersøgelse af hvidvasksagen frikender administrerende direktør Thomas Borgen og resten af ledelsen for et juridisk ansvar, har han valgt at fratræde sin stilling.

Men sagen er langt fra slut med bankens egen undersøgelse, understreger Rasmus Jarlov. Bagmandspolitiet har indledt en politiefterforskning og Finanstilsynet kigger også videre på sagen for at vurdere, om bankens ledelse kan holdes ansvarlig.

- Både omfanget og typen af transaktioner burde have været så tydelige, at banken havde opdaget, når en lille filial i Estland havde så store og mærkelige transaktioner. Det har en bank pligt til at have styr på, og den pligt er blevet forsømt, siger Rasmus Jarlov og tilføjer:

- Der kan meget vel falde meget store bøder, når bagmandspolitiets efterforskning er afsluttet.

Men Danske Bank vil ikke blive ramt af en otte gange højere bøde nu, fordi lovgivningen gælder kun fremadrettet. Der er dog ét element i aftalen, som vil kunne få betydning i sagen om Danske Bank, påpeger Rasmus Jarlov:

- Vurderingen af, om man har ret til at drive bank, den bliver lavet løbende - så der kan fortidige synder altså også spille ind.

Partier: Nu skal tilliden genoprettes

Med aftalen stilles der også krav om dokumenteret opfølgning på henvendelser til bankens whistleblower-ordning, hvor ansatte kan gøre opmærksom på mulige ulovligheder. Netop dén del af aftalen fremhæver SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, på pressemødet:

- Det er allerede sådan i dag, at finansielle institutter skal have en whistleblower-ordning, men den seneste sag viser, at der er noget tilbage at ønske. Vi strammer op og sikrer, at underretninger fra whistleblowere skal gå helt til tops i en bank, siger hun.

Derudover bliver der indført en fast track-ordning i Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet til håndtering af underretninger om særligt mistænkelige transaktioner i bankerne.

Hos Socialdemokratiet glæder det Morten Bødskov, der er formand for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, at kontrollen med sektoren skærpes.

- Det har været vigtigt for os at sikre, at bankerne får et skærpet ansvar for at være opmærksom på mistænkelig adfærd – altså penge fra økonomisk kriminalitet.

Forhåbentlig kan aftalen også være med til at genoprette tilliden til den finansielle sektor, istemmer De Radikales leder, Morten Østergaard:

- Når man er almindelig erhvervsdrivende og oplever, at der vanker afgifter med det samme, hvis momsfristen skrider, så kan man nu se, at hvis de store fisk begår ulovligheder, er der markante bøder i vente. Det er nødvendigt for at genoprette tilliden, og vi ser det her som det første skridt – men det kommer til at tage lang tid, siger han.

Facebook
Twitter