Brostrøms styrelse fik to år i træk nej til at styrke dansk sundhedsberedskab

Sundhedsstyrelsen bad om midler til at styrke beredskab mod smitsomme sygdomme. Minister ærgrer sig over afslag.

15 steder i landet er der skudt hvide testcentre op, hvor danskere kan blive testet for, om de er smittet med corona-virus. Teltene er nu en del af beredskabet, som løbende er blevet bygget op fra bunden. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Over de seneste to år har

Sundhedsstyrelsen
forgæves forsøgt at få politikerne til at afsætte flere penge til at styrke det danske beredskab, hvilket ifølge flere eksperter kunne have gjort en forskel i håndteringen af den nuværende corona-krise.

Da styrelsen sidste år bad om flere penge, begrundede styrelsesdirektør Søren Brostrøms folk det med, at de ønskede en styrkelse af de danske sundhedsmyndigheders beredskab til at

håndtere
"ekstraordinære hændelser" og "
akut
opståede situationer af enhver art - (herunder, red.) smitsomme sygdomme".

Det viser en række notater fra

Sundhedsstyrelsen
, som
DR
Nyheder har fået
aktindsigt
i. Pengene skulle blandt andet gå til at ansætte flere medarbejdere i styrelsen.

Dermed bliver der atter sået tvivl om, hvorvidt sundhedsmyndighedernes beredskab var klar til at

håndtere
den nuværende coronakrise, da Danmark lukkede ned i marts.

Styrelsen påpegede i sin indstilling, at der var brug for et "løft af sundhedsberedskabet, som er en af hjørnestenene i det samlede beredskab".

Ønsket lød på 162,9 millioner kroner fra i år og de næste tre år til at styrke sundhedsberedskabet i de fem regioner. Derudover bad styrelsen selv om 12 millioner kroner over den samme periode til at sikre bemanding, der kunne

håndtere
sundhedskriser.

Sidstnævnte skulle styrke styrelsens arbejde i kriseberedskabet.

Når de danske myndigheder går i kriseberedskab, skal

Sundhedsstyrelsen
blandt andet sende mandskab til Den Nationale Operative Stab (Nost), der koordinerer indsatsen på tværs af
myndighederne
.

Det var netop det, som

Sundhedsstyrelsen
forgæves søgte penge til, så man kunne ansætte læger med forstand på smitsomme sygdomme.

Fik ikke én krone ekstra

Det samlede ønske lød dermed på knap 175 millioner kroner.

Sundhedsstyrelsen
fik dog ikke én krone ud af hverken sundhedsminister Magnus Heunicke (S) eller hans forgænger på ministerposten, Venstres Ellen Trane Nørby. Det bekræfter styrelsen til
DR
Nyheder.

Det vidner om, at politikerne har sovet i timen, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. For mens Politiets

Efterretningstjeneste
, PET, og politiet har fået tilført knap én milliard kroner over fire år, fik sundhedsvæsenet ikke en krone til at styrke beredskabet.

- Det viser, at den politiske prioritering af beredskab er forbavsende ringe, siger han og fortsætter:

- Det ville have gjort en forskel. Man ville have haft en stærkere bemanding i

Sundhedsstyrelsen
, fordi det var faktisk to lægestillinger, man søgte om, som skulle beskæftige sig med smitsomme sygdomme og planlægningen af dem, siger han.

Sundhedsstyrelsen har en fast plads rundt om bordet i Den Nationale Operative Stab. Styrelsen har dog tidligere haft udfordringer med at bemande pladsen og bad om flere penge til at sikre, at man var til stede i rummet, hvor myndighederne koordinerer indsatsen i kritiske situationer.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker ikke lade sig interviewe til denne artikel. Det vil hans forgænger på posten, Else Smith, derimod gerne. Hun mener, at pengene havde været givet godt ud:

- Beredskab er noget, der koster, og det er en investering i fremtiden. I mange år får vi ikke brug for det, men pludselig når vi har brug for det, så kan det også blive rigtig dyrt.

Central bemanding i fare uden ekstra midler

Når en alvorlig og

smitsom
sygdom som coronavirus bryder ud i det danske samfund, skal
Sundhedsstyrelsen
aktivere og bemande sin egen krisestab. Herudover skal styrelsen stille med medarbejdere til Den Nationale Operative Stab, hvor den skal give sundhedsfaglig rådgivning. Noget, som styrelsen selv anfører, kan være et problem uden en vagtordning.

- Der kan ikke længere sikres fremmøde uden en honorering af medarbejderne for at være tilgængelige, skriver styrelsen i et notat og fortæller, at medarbejderne indtil videre har været indkaldt på frivillig basis.

Fordi pengene aldrig kom, har styrelsen efter udbruddet af coronavirus måttet rekruttere ekstra medarbejdere.

Siden 1. februar har

Sundhedsstyrelsen
ansat eller forlænget 26 medarbejdere - herunder ni læger og syv sagkyndige rådgivere. Kjeld Møller Pedersen vurderer, at det er endnu et tegn på, at beredskabet ikke var på plads.

- Man opdager, at der er store problemer, og så må man lynhurtigt mande op. Man kan godt ansætte 20 medarbejdere, men der er ingen af dem, der er i fulde omdrejninger fra dag ét, og det betyder simpelthen, at man er blevet ramt uforberedt, siger han.

- Lægestillingerne ville have været relevante i den her coronakrise. For kernen var, at

Sundhedsstyrelsen
fandt, at man var lidt for dårligt klædt på til at deltage i en lang række sammenhænge, hvor man forventer,
Sundhedsstyrelsen
er med. Vi ville have været klædt bedre på. Vi ville have været mere parate til en coronakrise, vurderer han.

Terrortræning kunne have hjulpet coronahåndtering

En stor del af den uddannelses- og øvelsesaktivitet, som

Sundhedsstyrelsen
ville have midler til, skulle bruges på at deltage i øvelser med
akut
opståede situationer som terror og ulykker, men kompetencerne fra de øvelser ville også kunne bruges i en pandemi-situation, vurderer Kjeld Møller Petersen.

- En ting er at holde en øvelse, hvor man forestiller sig, at der er sket et uheld på Storebæltsbroen. Men en øvelse til at forestille os, hvad vi skal gøre, hvis der kommer en pandemi – det er også noget, man kan øve sig i. Kernen i beredsskabet er, at man træner i det en gang i mellem, siger han.

- Arbejdet med smitsomme sygdomme har været forsømt. Det har været

nedprioriteret
, fortsætter han.

Det fremgår af indstillingerne fra

Sundhedsstyrelsen
, at størstedelen af de søgte midler skulle gå til at styrke de fem
regioners
sundhedsberedskab. Blandt andet ved "en generel styrkelse af det daglige og stående beredskab" og "øget uddannelses- og øvelsesaktivitet."

Else Smith mener, at midlerne ville have gjort en forskel under corona-krisen.

- Man bliver nødt til at øve sig på de værst tænkelige scenarier. Men vi skal kunne

håndtere
det værst tænkelige, og det kan man bruge øvelser til, siger hun.

Har ikke øvet sig på pandemier

De danske myndigheder træner jævnligt beredskabet. Men i nyere tid har man ikke haft fokus på at træne et epidemiudbrud ved de store nationale krisestyringsøvelser, som hvert andet år finder sted med deltagelse af en lang række myndigheder.

Det skyldes, at der ofte kun er afsat et par dage til øvelserne, siger Sigrid Paulsen, der er sektionsleder i

Sundhedsstyrelsen
med ansvar for den sektion, som beskæftiger sig med smitsomme sygdomme og sundhedsberedskabet.

- Der er således ikke mulighed for realistisk set at gennemspille et scenarie, som forløber over måneder, skriver hun i et skriftligt svar til

DR
.

En række andre lande har imidlertid afholdt større epidemi-øvelser. I 2016 afholdt Storbritannien øvelsen 'Cygnus', der netop simulerede en influenza-epidemi. Øvelsen simulerede over tre dage et udbrud og viste, at det nationale sundhedssystem ville bryde sammen og mangle intensive sengepladser, har avisen Guardian blandt andet beskrevet.

Sundhedsminister ærgrer sig

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afviste indledningsvist at lade sig interviewe om sagen, men kort efter et samråd i går eftermiddags fangede vi ham på

Christiansborg
, hvor han tog forbehold for aldrig selv at have set indstillingen, som blev sendt til ministeriet, før han blev sundhedsminister.

- Det var før regeringsskiftet, så den har ikke været på mit bord. Det siger jeg ikke for at fralægge mig ansvaret - for det er mit ansvar at sikre, at vi i fremtiden har de ekspertiser ansat og det beredskab klar, som skal til for at

håndtere
sådan her en situation, siger Magnus Heunicke.

Regeringen præsenterede i går en ny styrelse hørende under Justitsministeriet. Styrelsen får til opgave at styrke og koordinere det danske sygdomsberedskab i fremtiden. Magnus Heunicke ærgrer sig over, at han aldrig fik indstillingen fra styrelsen og kalder det en "bunden opgave" at styrke beredskabet.

Har sundhedsberedskabet været nedprioriteret de sidste år?

- Ja, det tror jeg, vi må erkende. Vores sundhedsberedskab har ikke været prioriteret nok. Det er noget af det, vi handler på nu her, siger Magnus Heunicke.

Venstre giver Socialdemokratiet skylden

DR
Nyheder har i præcis én uge forsøgt at få svar på, hvorfor VLAK-regeringen, der havde Ellen Trane Nørby (V) som sundhedsminister, ikke godkendte bevillingerne.

Venstre henviser til partiets sundhedsordfører Martin Geertsen. Han har ikke ønsket stille op til interview med

DR
Nyheder. I et skriftligt svar giver Martin Geertsen Socialdemokratiet skylden for den manglende prioritering.

- Da vi havde regeringsansvaret, styrkede vi Statens Serum Institut – også i 2019 – og lagde desuden op til med den omfattende sundhedsreform at styrke

Sundhedsstyrelsen
og det nationale beredskab. Det blev desværre ikke til noget, da den socialdemokratiske regering har stoppet de
tiltag
, skriver han i en mail.

Aftalen om sundhedsreformen indeholder imidlertid ikke flere direkte midler til

Sundhedsstyrelsen
. Heller ikke i VLAK-regeringens
udspil
”Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder” kan man umiddelbart finde et forslag om at styrke Sundhedsstyrelsens arbejde med flere penge.

DR
Nyheder har derfor, som svar på sundhedsordførens mail, spurgt, hvori mérbevillingen til
Sundhedsstyrelsen
kan ses. Til det svarer Venstres sundhedsordfører:

-

Sundhedsstyrelsen
fik både styrket indflydelse på det nationale og højtspecialiserede og blev blandt andet også styrket med helt ny planlægningsenhed, og derudover indebar planen, at styrelsen sammen med
Sundhedsvæsen
Danmark skulle løfte en lang række opgaver af national karakter, herunder alt fra den årlige udviklingsplan for sundhedsvæsenet, styrket akutberedskab, fælles it og fælles indkøb af medicinsk udstyr, herunder værnemidler, skriver Martin Geertsen i et opfølgende svar.

Facebook
Twitter